Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det er uomgængeligt, at danske børn skal uddannes i det fundamentale udgangspunkt vores samfund hviler på. Her er kristendomsundervisningen et essentielt fag, hvor børn i folkeskolen lærer at reflektere over livets store spørgsmål, tolerance, medmenneskelighed og ikke mindst om Danmarks kulturelle rødder.

Derfor er det afgørende, at børn i folkeskolen ikke har mulighed for at blive fritaget fra kristendomsundervisningen, hvilket desværre er tilfældet i dag.

I Det Konservative Folkeparti har jeg sammen med mine kolleger fremsat et forslag om at afskaffe muligheden for fritagelse fra kristendomskundskab i folkeskolen. Det underminerer vores nationale sammenhængskraft, når nogle børn fritages for at tilegne sig en fælles forståelse for det danske samfunds grundlæggende normer og værdier.

I en tid præget af konstant forandring er det afgørende, at alle børn får indsigt i Danmarks historiske og kulturelle fundament, som er dybt forankret i vores samfund. 

Dannelse og demokrati formidles ikke i alle hjem

Den voksende andel af børn med ikke-vestlig baggrund i folkeskolen stiller nye krav til undervisningen rundt om på landets skoler. Og det er krav, som vi politikere ikke altid har formået at møde.

Det er af afgørende betydning, at børn af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere rustes bedre til at forstå og fungere i det danske samfund allerede fra folkeskolen. Det skylder vi dem. Og netop derfor er det essentielt, at alle børn har kristendomskundskab på skoleskemaet.

For gør vi ikke noget, vil den ærgerlige tendens, vi ser finde sted, fortsætte. Vi ser konkrete eksempler på denne problemstilling i valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere, som er markant lavere end blandt borgere med dansk oprindelse.

Ved folketingsvalget i 2019 var der en forskel på 21,2 procentpoint i valgdeltagelsen mellem de to grupper. Disse tal viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at kristendomskundskab er obligatorisk for alle i folkeskolen.

Tallene vidner desværre også om, at grundlæggende dannelse og forståelse for demokratiske værdier ikke formidles i alle hjem. Kristendomsundervisningen har ikke status som et forkyndende fag, hvilket betyder, at det ikke har til hensigt at pålægge eller fremme kristendommen. Hvorfor skulle man så fritages fra det? Det er essentielt, at vi sikrer, at alle børn - uanset baggrund – forstår og deler de værdier, som Danmark er bygget på. 

Vi skal tage ansvar for dannelsen i folkeskolen

For der eksisterer på nuværende tidspunkt et betydeligt hul i den grundlæggende dannelse, som skal udfyldes af folkeskolen.

En opgave, som folkeskolen i øjeblikket ikke lever op til, da man fra politisk side har lagt vægt på ren akademisk læring. Derfor er det vigtigt at sikre, at kristendomskundskab forbliver et centralt fag for alle i den danske folkeskole. Faget spiller en væsentlig rolle i dannelsesprocessen for børn – især når de ikke får denne dannelse hjemmefra.

Jeg erkender, at det kan være en udfordring at undervise i demokratiske og kristne værdier, hvis man ikke selv er opvokset med sådanne værdier. Hvordan kan man forklare betydningen af reformationen for det moderne Danmark, hvis man aldrig selv har lært om det? Dette skaber en uligevægt i børns dannelse, som stiller større krav til os alle. Særligt til folkeskolerne.

Når nogle forældre ikke formår at give deres børn den grundlæggende forståelse for, hvad det vil sige at bo i et kristent, demokratisk samfund, kan folkeskolen være en vigtig faktor for at gribe disse børn. Den opgave kan folkeskolen ikke leve op til, hvis børnene fritages fra det fag, hvor disse værdier formidles.

Ved at afskaffe fritagelsesmuligheden er vi dermed et skridt nærmere på at danne vores yngre generationer til gode, demokratiske samfundsborgere. En samlet yngre generation, som vil forbedre den sociale sammenhængskraft.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk