Lyden af blød pop strømmer ud af højttalerne og breder sig mellem de tykke bogreoler og slidte genbrugsmøbler i det gamle skolebibliotek på Ålholm Skole i københavnerbydelen Valby. 

Biblioteket ligger som et glasbur for enden af den 70 år gamle aula, og lyset strømmer ind fra de store vinduer ud til gaden.

Det sorte læder er ridset på loungesættet i hjørnet, som dårligt matcher resten af indretningen. Men det passer alligevel godt til rummet, der blev renoveret i 2018. Det er stadig en blanding af nyt og gammelt, bøger såvel som møbler og dekorationer.

Loungesættet af læder er i øvrigt en ny tilføjelse fundet i en annonce på Gul og Gratis, fortæller lærer, IT-vejleder og skolebibliotekar Jens Rødgaard.

”Det er jo økonomisk trange tider, så vi kan ikke gå og bede om penge til møbler hele tiden. Så må vi improvisere og finde ting rundt omkring, også selvom det betyder, at vi skal lægge nogle timer i det”.

Se forvandlingen: Nu er skolebiblioteket i børnehøjde

Makkeren Heidi-Cathrine Strand, der også er lærer og skolebibliotekar, nikker fra den anden side af genbrugs-sofabordet.

”Det er nok meget et ildsjæleprojekt. Vi ville ikke bryde os om, hvis skolebiblioteket bare var et rum, og det kun handlede om at drifte. Vi vil faktisk gerne gøre det til et godt sted at være, have sjove events og konkurrencer. Der bruger vi helt klart nogle interessetimer”.

Ledelsen prioriterer biblioteket

Heldigvis, fortæller Heidi-Cathrine Strand og Jens Rødgaard, falder interessetimerne på en relativt gavmild bund af penge til skolebiblioteket. 

Skolebiblioteket er bemandet både i timerne og i frikvartererne af de to lærere samt lærer Frida Torp. Jens Rødgaard bruger ifølge skemaet 13 timer om ugen, Heidi-Cathrine Strand 5 timer om ugen, og Frida Torp 5 timer.

”Vi hører om steder, hvor skolebiblioteket bare er et lokale, som står tomt det meste af tiden. Det er sørgeligt. Politikerne taler meget om, at vi skal styrke børnenes læselyst og læseevne, men der er mange ord, og ikke så mange penge”, siger Jens Rødgaard.

”Skolebiblioteker og PLC’er jo desværre ofte der, hvor skolerne er nødt til at spare, men det er lidt overset hos politikerne, at det jo er os, der skal løse en stor del af opgaven. Heldigvis har vores ledelse virkelig set værdien i det”, siger Jens Rødgaard.

For det handler ikke kun om at være til stede i rummet, siger makkerparret. Det handler også om at få tid til at mødes, få idéer til arrangementer og hvad end, der ellers kan lokke børnene ned i deres ende af aulaen. 

På Ålholm Skole vil bibliotekarerne hellere se børn, der spiller spil og hygger sig uden at læse - og måske endda glemmer at rydde op efter sig - end de vil se lokalet tomt.

Lokker også med sjove konkurrencer

Til jul kunne eleverne komme ned og tælle nisser, der hang gemt rundt omkring på biblioteket, og præmien for at gætte rigtigt var en bog. Netop nu er der en konkurrence i gang, hvor eleven, der laver den flotteste plakat med udgangspunkt i en bog, vinder.

”Vi er dansklærere og selv en del af lærerteamsene, og vi bruger selvfølgelig vores kolleger til at sprede ordet, og nogle gange inddrager de vores aktiviteter i undervisningen. Men vi vil helst kunne tiltrække børnene frivilligt”, siger Heidi-Cathrine Strand.

I 2021 lavede Heidi-Cathrine Strand en litteraturfestival sammen med udskolingens lærere, hvor et af elementerne var en konkurrence, hvor eleverne skulle forvandle en bog til et nyt produkt. 

En video, podcast, kunst – eller som vinderproduktet – et dukkehus bygget med inspiration fra Hitman-bogserien. Makkerparret faciliterer også ’book-tastings’ og andre arrangementer.

Færdig med prinsessebøger

Læseforskning: Tænk, hvis børn ikke var så afhængige af, hvilket postnummer de er født i, og om de møder en ildsjæl

Frivillighed er generelt en stor del af mottoet her på skolebiblioteket på Ålholm Skole.

”Det er læselysten, der skal drive det. Derfor lader vi også eleverne være meget med til at bestemme, hvad vi skal købe ind. Der er ikke noget læsning, der er for dårligt. De skal nok komme til at læse Pontoppidan en eller anden dag, men de skal have lysten og glæden ved at læse først”, siger Jens Rødgaard.

Derfor bliver Heidi-Cathrine Strand og Jens Rødgaard også ofte overraskede over bøger, der bliver ”bestilt” af eleverne.

”De foreslår bøger og forfattere, vi aldrig har hørt om. Det er ofte film og serier, som er bygget på en bog, og den vil de så gerne læse. Det kan være noget helt andet end de bøger, vi kigger på til messerne, og det er også helt ok. Vi mener virkelig, at det skal være børnenes bibliotek”, siger Jens Rødgaard.

”Det bedste er, når de begynder at læse lange serier. Så kan vi fodre dem en efter en og holde dem ved ilden”, siger Heidi-Cathrine Strand.

Jens Rødgaard tænker tilbage på en pige i udskolingen, der var meget uinteresseret i at læse, men kom på besøg på biblioteket og fik fingrene i en 'Hemmelige Prinsesser'-bog, som er en del af en lang serie. Den måtte Jens Rødgaard bestille. Alle nogle-og-tredive styks.

”Men en dag kom hun ned og skulle ikke have flere prinsessebøger. Nu skulle hun læse noget sværere. Det var et stort øjeblik at se den udvikling. Og så måtte vi jo finde ud af, hvad vi så kunne servicere med”.

Vil lokke drengene til

En bog om make-up står udstillet i den første reol, når man går ind ad døren til skolebiblioteket. 

Den har to piger fra mellemtrinnet lige haft lånt og læst. De fortæller, at bogen handler om forskellige typer make-up, og hvordan det kan bruges i forskellige situationer. Der er et billede af Marilyn Monroe og et lille kapitel om make-uppens historie.

Pigerne går rundt på biblioteket, inden de skal til time. De kommer herned en gang imellem, fordi det er hyggeligt, fortæller de. 

Nogle gange læser de eller finder en bog og låner, andre gange hygger de bare.

”Man behøver ikke læse, man kan også bare komme og være i frikvarteret”, siger den ene.

De fortæller begge, at de godt kan lide at læse. Mest hernede på biblioteket, hvor de nyder roen og fordybelsen, ikke så meget derhjemme.

Pigerne er nok en del af den målgruppe, biblioteket har allerbedst fat i, siger Jens Rødgaard og Heidi-Cathrine Strand.

”Det er især pigerne på mellemtrinnet, der bruger biblioteket mest. Så vi vil jo gerne have fat i udskolingseleverne, især drengene, der generelt er sværere at få til at læse”, siger Heidi-Cathrine Strand.

Det er som om, at andre aktiviteter og især skærme ofte kan have bedre fat i drengene, siger Jens Rødgaard. Derfor handler det om at få bogen til at være et tiltrækkende alternativ.

”Hvis de hellere vil lytte til en bog eller læse den på mobil, så er det jo helt fint. Vi er ikke skærmforskrækkede, men der er bare noget fordybelse, indlevelse og fantasi, der i højere grad vækkes gennem en bog, end gennem en youtube-video”, siger Jens Rødgaard.

Derfor er det så vigtigt at lytte til elevernes smag i litteratur, siger han.

”At gå på skolebiblioteket skal være så lidt pligtagtigt som overhovedet muligt. Det er vores opgave”, lyder det.

”Det føles virkelig dejligt, når vi kan mærke, at en elev er blevet hooked på en bog, som måske ikke ellers ville være typen. Det er jo hele formålet med, at vi er her”, siger Heidi-Cathrine Strand.