Debat
De vilkår, lærere har for at lykkes med at lave god undervisning og god trivsel for eleverne i folkeskolen, har nået et kritisk lavpunkt, skriver lærer Mette Kit Kinnerup i et åbent brev til Mattias Tesfaye.
Foto: Jesper Knudsen
Åbent brev fra lærer til minister:
Elevernes trivsel og faglige indlæring er i frit fald
Det er tvingende nødvendigt, at folkeskolen får tiltrængt løft, skriver lærer Mette Kit Kinnerup i et åbent brev til Mattias Tesfaye. Hvis det ikke sker, vil konsekvenserne være uoverskuelige for lærerne og eleverne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Kære Mattias Tesfaye
De vilkår, lærere og andre fagprofessionelle
har for at lykkes med at lave god undervisning og god trivsel for eleverne i folkeskolen, har nået et kritisk lavpunkt - så enkelt kan det siges.
Dette har store negative konsekvenser for
elevernes trivsel og indlæring. Derudover synes jeg også, du skal vide, at
disse vilkår i høj grad påvirker lærernes psykiske arbejdsmiljø i negativ retning.
Hverdagen i folkeskolen er præget af alt for
store udfordringer med at håndtere elevernes vidt forskellige behov.
For eksempel får et stigende antal elever en psykisk diagnose, og desværre
følger der ikke nødvendigvis hjælp og støtte med til disse elever. Derudover er der en række andre behov hos
de øvrige elever, vi også skal tilgodese.
Alt for mange elever mistrives
En del elever, med eller uden diagnose, har
svært ved at koncentrere sig om at lære i klassen og ville have gavn af at blive undervist på mindre hold. Dette kræver ekstra lokaler og lærere - og for en del elevers vedkommende behov for lærere med
specialpædagogiske kompetencer.
Et bekymrende antal elever i skolens ældste
klasser mistrives og kæmper med udfordringer som for eksempel tvivl på egne
evner fagligt, lavt selvværd, præstationsangst, skolevægring og ensomhed. Disse elever forsøger vi også at tage
os af i skolen, men vi har ikke resurser til at hjælpe dem alle.
En anden gruppe elever trives ikke med skolens
store fokus på boglig faglighed og de høje faglige krav og ville have glæde af en mindre boglig og mere
praksisnær undervisning. Dette mangler vi lovhjemmel
og dernæst fysiske rammer og ekstra lærerkræfter til.
Sidst, men ikke mindst, skal de ”helt almindelige elever”, som går igennem
skoleforløbet uden de store problemer, også nævnes. Denne gruppe elever
skal også have lærerens opmærksomhed i forhold til trivsel og faglig udvikling. Det er bare ikke altid, der er tid til at komme godt nok rundt om dem i hverdagen, fordi andre elever kræver ekstra opmærksomhed fra
læreren.
Respektløshed og uro er et stigende problem
I løbet af de seneste år er antallet af
elever, der møder skolen med en negativ indstilling og som udviser respektløs og uacceptabel adfærd over for
såvel kammerater som voksne, steget voldsomt. Også et stigende antal forældre anvender grænseoverskridende
sprogbrug og adfærd over for lærerne. Noget, der kræver mere og mere af
lærernes tid og kræfter at håndtere.
Mette Kit Kinnerups råd til ministeren
- Nye politiske tiltag skal følges op af de nødvendige resurser, rammer og
vilkår på skolerne. Et eksempel på dette er begrebet mellemformer, der beskriver, hvordan vi i skolen kan
inkludere flere elever, men som ikke automatisk udløser ekstra
resurser til at udføre det i praksis.
- De faglige mål i fagene skal forenkles og reduceres.
- Vi skal have mange flere uddannede lærere - og flere lærere
med specialpædagogisk uddannelse.
- Der skal følge resurser med til skolen, når en elev får en diagnose.
- Der skal være mulighed for at niveaudele eleverne i
udskolingen - f.eks. i en almen del og en erhvervsrettet del, som også skal omfatte forskellige typer af
niveaudelte afgangsprøver.
- Der skal være bedre mulighed for at oprette mindre hold/klasser på skolen til elever med særlige behov.
- Folkeskolens fysiske rammer skal forbedres: F.eks. fleksible klasseværelser og ekstra rum til gruppe- og holddannelse.
- Der skal være mange flere to-lærer-timer, som skal bruges til både faglig undervisning og til trivselsfremmende- og specialpædagogiske indsatser.
- Det skal italesættes tydeligere, hvilke forventninger skolen har til forældre og elever.
- Der skal være flere og skrappere sanktionsmuligheder over for elever og forældre, der gentagne
gange overtræder skolens ordensregler/grænse for almindelig god opførsel.
- Vi skal have en debat om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt
at lade kommunerne stå alene med ansvaret for folkeskolens drift, hvis vi gerne vil have
en folkeskole, der tilbyder alle elever i hele
landet de samme vilkår.
Alt i alt har vi i skolen at gøre med alt for
mange og meget komplekse udfordringer, som vi ikke kan løse med de nuværende
vilkår. Disse udfordringer kalder på en bred vifte af ekstra resurser og tiltag, som er en forudsætning for, at vi kan komme i mål med at
højne fagligheden, inkludere det store flertal af elever og skabe god trivsel.
Tilsammen medfører alle disse udfordringer
mere uro, flere konflikter, utryghed, dårligere trivsel og forringelse af den
faglige indlæring for alle elever - og det gælder både for de elever, der har
det svært og for dem, der ”bare” er helt almindelige elever i skolen.
Og med udsigt til, at endnu flere elever i fremtiden skal inkluderes i folkeskolen, jvf. udmeldingen fra KL’s Børn-
& Unge Topmøde den 1. februar 2024, må jeg bare sige, at jeg er meget
bekymret.
Der er brug for handling
Det er tvingende nødvendigt med en ambitiøs plan fra øverste politiske niveau for, hvordan folkeskolen kan få et tiltrængt løft - og de nødvendige
resurser må findes og følge med ind i skolen.
Hvis det ikke sker, vil konsekvenserne være helt
uoverskuelige for vores børn og unge - og jeg er også ret sikker på, at det
også vil medføre, at det bliver endnu sværere at rekruttere og fastholde lærere i jobbet fremover. Der er brug
for handling nu.
Jeg håber, du vil tage mine input til dig i dit arbejde med at lave nye rammer for
folkeskolen, og jeg uddyber
gerne mine synspunkter.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
