I et debatindlæg i dag sætter to københavnske lærere spørgsmålstegn ved Lærerforeningens samarbejdsstrategi. 

Her påpeger de, at søgningen til læreruddannelsen falder, at danske elever klarer sig stadig dårligere i internationale undersøgelser, og at besparelserne vælter ind over skolen. Og de oplever, at deltagelsen i partnerskabet Sammen om Skolen har gjort deres fagforening for tavs og tilbageholdende.

Lærerforeningens formand Gordon Ørskov Madsen er helt enig i opremsningen af problemerne og deler deres frustration. Men han er ikke enig i, at Danmarks Lærerforening på nogen måde skulle være tavs om det. 

Debat: Hvor er resultaterne efter Sammen om skolen?

Lærerformanden var ude med en skarp kritik af den nye skoleaftale, som blev præsenteret lige før påske. Her kaldte Gordon Ørskov Madsen økonomien i aftalen for fuldstændig urealistisk og bebrejdede politikerne, at de lukkede øjnene for, at skolen gennem mange år har været underfinansieret, og at almenskolen i særlig grad er udsultet, fordi en stadig større del af midlerne til folkeskole går til specialområdet.

”Det er da skuffende på baggrund af de temmelig mange diskussioner, vi har haft, at de laver en skolepolitisk aftale, som godt nok indeholder mange gode elementer, men som ikke tager fat på folkeskolens allerstørste problem, nemlig inklusionen. At vi ikke har rammerne i folkeskolen til at give alle børn en god undervisning”, siger Lærerforeningens formand Gordon Ørskov Madsen.

Står bedre samlet

Det har jo nærmest været dit mantra igennem flere år, at folkeskolen skal have en mere sikker og bedre finansiering. Har du overhovedet oplevet nogen lydhørhed for det i Sammen om skolen?

”Klart ja”, understreger lærerformanden.

”Det er første gang i mange år, at vi står fuldstændig samlet alle skolens parter og peger i samme retning – forældrene, eleverne, KL, skolelederne, BUPL og os selv. Der skal en stærkere finansiering af folkeskolen til. KL er begyndt at lave analyser på den her baggrund på eget initiativ og på fælles initiativ. Og der står vi bare meget bedre, når vi står samlet”, fremhæver han.

Kommunerne nedlægger lærerstillinger i stort tal, selvom Christiansborg faktisk har givet dem en lille milliard til at ansætte flere lærere. Hvad kan du så bruge KL’s opbakning til en bedre finansiering til?

”Kommunerne har i årevis fået stillet en økonomi til rådighed, der er utilstrækkelig. Og jeg synes da, KL er gået med til for meget i de årlige økonomiforhandlinger med regeringen – men derfra og til at sige, at jeg ikke vil samarbejde med KL længere, er der meget langt”.

”Hvad skal det hjælpe at opsige et samarbejde med KL eller med regeringen? Et samarbejde, hvor vi faktisk oplever lydhørhed, og som bringer os nogle nye steder hen, og som bringer nogle resultater med sig, som vi ellers ikke havde set…”, siger lærernes formand.

"Det kan være, det bliver næste skridt for os"

Ifølge Gordon Ørskov Madsen er der en række eksempler på, at det har skabt positive resultater, at foreningen er en del af Sammen om Skolen-samarbejdet.

”Lad mig bare nævne læreplansarbejdet, og at vi har fået taget fat på at få neddæmpet antallet af prøver i skolen. Og vi har også fået taget fat på, at der skal etableres en mere sikker økonomi i folkeskolen i form af en timebank. Der ville vi for eksempel gerne have lagt lærermilliarden ind, og det kan være, det bliver næste skridt for os – men vi har fået taget fat på en række områder, som er resultater, som er værdifulde for os, og som kommer fra Sammen om Skolen”.

”Der ligger 92 tusindkronesedler foran hvert eneste barn i folkeskolen. Det skal vi simpelthen kunne lave kvalitet for”

Lærerformanden forklarer, at han hverken udadtil eller på møderne med de andre skoleparter og politikere lægger skjul på sine frustrationer over folkeskolens økonomiske situation. 

Men den forskel, han oplever, og som giver ham lidt optimisme, er, at han faktisk oplever en enighed om udfordringsbilledet: At alle folkeskolens problemer hænger sammen med hovedproblemet, som er manglende investeringer og dårlig økonomi i kommunerne.

”Dér hører jeg de andre parter sige, at det vil de gerne være med til at lægge tryk på. Og når KL begynder at lave beregninger på, hvor meget udgifterne er steget på specialområdet, fordi de også kan se, at det er et problem, så kan jeg bare ikke se meningen med at sige, at nu stopper vi det samarbejde”.

Reaktionen på overgrebssager er et godt eksempel 

Da Tv2 for nylig fortalte om meget ubehagelige overgreb mellem elever på Borup Skole, og politikerne reagerede, oplevede du så en forskel i forhold til før Sammen om Skolen?

”Det, jeg oplevede, som var anderledes, var, at alle parterne omkring skolen modsatte sig automatreaktionerne om at smide elever ud af skolen. Alle parter manede til besindighed og understregede, at der er tale om strukturelle problemer i folkeskolen, og at man ikke skal drive politik ud fra enkeltsager", siger han og fortsætter: 

"I stedet satte vi fokus på det samlede billede, og Børne- og Undervisningsministeriet gik i gang med at indsamle materiale hos parterne til et samlet overblik over omfanget af problemerne, som netop er præsenteret. Det synes jeg faktisk er et meget godt eksempel på, at det er lykkedes at trække en meget ødelæggende dagsorden hen på noget, der kan vise sig at blive konstruktivt”.

Efter Borup og Agedrup: Sådan vil partier gøre folkeskolen mere tryg

Søgningen til læreruddannelsen er endnu engang gået nedad, frafaldet fra uddannelsen er stort, og mange lærere forlader folkeskolen for at søge job andre steder. 

Dén dagsorden vil Lærerforeningen også tage med ind i Sammen om Skolen og har senest forsøgt at prioritere ved overenskomstforhandlingerne.

Selve det at have Sammen om Skolen – kan det trække flere lærere til?

”Sammen om Skolens værdi ligger i de resultater, vi skaber. Vi skal skabe en skole, hvor man som lærer får bedre mulighed for at lykkes med sin opgave, og færre vælger at undervise andre steder end folkeskolen. Dér kan nøglen ligge i Sammen om Skolen, fordi vi der kan skabe et grundlag for, at politikerne træffer nogle gode beslutninger, så vi kan få en skole, der er bedre for eleverne og bestemt også for lærerne”.

Skynde os langsomt

Det var en vigtig pointe for tidligere undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at arbejdet i Sammen om Skolen skulle tage den nødvendige tid. Hvordan ser du på det?

”Jeg er enig i, at vi skal skynde os langsomt. For man kan nemt komme til at tage forhastede beslutninger, som ikke er ordentligt gennemtænkt, og så kan vi lave hovsa-løsninger, der måske endda virker kontraproduktivt. Men omvendt er jeg også utålmodig”, erkender Gordon Ørskov.

”Derfor ærgrer det mig jo også sådan, at forligskredsen laver en aftale, hvor de ikke tager fat dér, hvor skoen trykker allermest. Det har jeg kritiseret dem for, og det har jeg også kritiseret ministeren for". 

"Det ændrer bare ikke ved, at Sammen om Skolen er nødvendig, for det er det forpligtende samarbejde, vi har med hinanden, og at det er vigtigt, at vi er med. Vi bliver ved med at presse på, og vi bliver ved at skabe bredere og bredere alliancer om at sikre folkeskolen en anstændig økonomi”.