Fredag har Lærernes Centraloganisation og KL skrevet under på et forlig om en ny læreroverenskomst. Altså den, der vil komme til at gælde for langt den største gruppe af Lærerforeningens medlemmer.  Ud over de centralt aftalte forberinger af løn, barselsorlov med videre, som er aftalt for alle kommunalt ansatte, betyder dagens aftale, at der for første gang vil være  efteruddannelse med i lærernes overenskomst. 

150 millioner kroner har parterne afsat til at lægge ind i den kommunale kompetencefond hvert år. Og herfra vil den enkelte ansatte så fra næste år kunne søge om at få dækket faglige kurser af op til seks dages varighed. 

Det er aftalt, at læreren/medarbejderen selv, tillidsrepræsentanten og skolelederen skal skrive under på ansøgningen, og at man sikrer, at de penge, fonden giver til vikardækning, faktisk går til at dække lærerens opgaver, så man ikke skal arbejde ekstra på et senere tidspunkt.

"De penge kunne godt have været brugt til andre ting, for eksempel ekstra fridage eller løn. Men det er en prioritering fra vores side", understreger en træt, men tilfreds lærerformand Gordon Ørskov Madsen og peger på, at det er helt almindeligt ved overenskomstforhandlinger, at en del af rammen går til andet end løn. 

OK24

OK24: Gennemsnitslærerens månedsløn stiger 2300 kr. i år

Den kommunale kompetencefond er i øvrigt skruet sådan sammen, at kommunen/skolen skal medfinansiere bevilgede kurser med 20 procent. Så i praksis er det 187 millioner kroner årligt fra næste år, som lærerne vil kunne få faglige kurser og vikardækning for.

Almentillæg

I alt lå der 620 millioner kroner fra 2025 på forhandlingsbordet. Hovedparten går til et såkaldt almentillæg på cirka 7500 kr. årligt. Disse penge skal løfte lønnen for ansatte på almindelige skoler og går altså ikke til ansatte på specialskoler.

"Det er udtryk for, at vi synes, lønforskellen mellem at arbejde på en specialskole og en almindelig folkeskole var blevet for stor", forklarer Gordon Ørskov Madsen.

Pengene går altså kun til ansatte på almindelige skoler - også selvom man eventuelt underviser i specialklasserækken - og ikke til lærere på specialskoler. 

Arbejdstid

Lærerforeningen stillede ingen krav om ændringer i den fire år gamle arbejdstidsaftale A20. Men foreningen stillede krav om, at parterne skal forpligte sig til at gøre en større indsats for at gøre noget ved de problemer, som lærernes repræsentanter oplever med især tre elementer i aftalen, nemlig skoleplanen, lærernes opgaveoversigter og den kommunale redegørelse.

"Jeg ville gerne have haft KL til at forpligte sig mere. Men vi har fået præciseret, at hvis næste erfaringsopsamling senere i år, viser at de problemer fortsat eksisterer, så skal vi som parter finde frem til, hvordan vi konkret adresserer dem. Men der synes jeg desværre ikke, at KL har været særligt ambitiøse ", siger Gordon Ørskov og konstaterer, at der fortsat ligger en diskussion forude om arbejdstidsspørgsmålet.  

Dagens forlig bygger oven på den generelle overenskomst på det kommunale område, som blev indgået for to uger siden med forbedringer af blandt andet løn og barselsvilkår for alle kommunalt ansatte.

Der er også indgået en ny aftale om aflønning til både dem, der organiserer og koordinerer lærerstuderendes praktik på folkeskoler, og de lærere, der har praktikanter eller underviser dem. Aftalen er ændret, så den passer til den nye læreruddannelse, hvor der studerende har mere praktik. Finansieringen kommer fra læreruddannelsesmidler, så den er ikke finansieret af de midler, der var afsat til lærernes overenskomstforhandlinger.

Intet til seniorerne

De ældste lærere må kigge forgæves i aftalen efter seniorforbedringer. Det var ellers noget, Lærerforeningen havde stillet krav om, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

"Der har vi kæmpet en hård kamp allerede fra trepartsforhandlingerne. men vi har mødt nogle arbejdsgivere både i stat, regioner og kommuner, der bare sagde nej, nej og nej. Ikke alene vil de ikke give flere seniorfridage - de ville have omvekslet dem, der er, til en seniorbonus, hvilket vi dog fik forpurret. Men det var som at hamre på en mur, og det er jeg voldsomt træt af", siger Gordon Ørskov.

Heller ikke de nye, unge, lærere får den lærerstartsordning, som DLF havde stillet krav om. Aftalen rummer dog en enkelt forbedring for nyuddannede - nemlig at hvis man har arbejdet som ikke-læreruddannet lærer, vil man fremover få talt dén tid med som lønanciennitet, hvis man senere tager en læreruddannelse.

Samlet set er Gordon Ørskov tilfreds:

"Selvfølgelig er aftalen udtryk for nogle kompromiser, men i alt er jeg tilfreds med den her aftale", siger lærerformanden.