Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Når en lærer læser 'Harry Potter'

Gemt inde i den herlige 'Potter'-fortælling rumsterer en ønskedrøm for en ganske gemen lærer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Oh, at sidde tæt ved brændeovnen og bare nyde den fortræffelige danske 'Potter'-oversættelse. Bagude ligger et skønt læsekapløb med min 12-årige søn om, hvem der først nåede igennem bog 1, 2, 3 og den engelske udgave af bog 4. Er det læsefeber, eller bliver der rørt ved et mystisk gen? Er det mon min generations trang og hang til seriebøger, her blot på et højere niveau og af et skønt format.

Uanset om senere generationer gør 'Harry Potter' til en klassiker eller ej, så var det en sand nydelse igen at få lov at stige på Hogwartekspressen på King's Cross Station i London og følge Harry, Ron og Hermione på deres eventyrlige kostskole for trolddomskunst. Det er en prægtig historie om kampen mellem det gode og det onde. En historie, som også har rødder i andre store fortællinger. Universet er ikke spækket med playstation, Pokémon, computere, splatterpistoler og andre mugglerting, men fyldt med fancytrolddom, uglepost, husalfer, usynlighedskappe og tryllestave. Trods underfundighederne er der også genkendelige emner som mobning, pubertet, at være forældreløs, venskaber og drenge-pige-konflikter - og dertil velkendte dyder som mod, udholdenhed, hjælpsomhed og intelligens.

Læsemæssigt er der overvægt på fortællingens sidste halvdel, så efter klimaks og den nervepirrende kamp om flammernes pokal rulles mange forklaringer ud for læseren, og her skal koncentrationen være i top, for at man kan se, hvordan trådene samles i hele mysteriet.

Rowling lægger samtidig på genial vis andre tråde ud, så læseren gyser ved tanken om, hvad den genopståede Voldemort - Mørkets hersker - nu fremover vil finde på, om Hogwartskolen nu også bliver skueplads i 'Harry Potter' nummer 5, om de udenlandske turneringsgæster fra Beauxbatons og Durmstrang dukker op igen, eller om Hagrid og Hermione får kærlighedskvaler.

Gemt inde i den herlige 'Potter'-fortælling rumsterer også en ønskedrøm for en ganske gemen lærer. Trolddomsskolen ligger selvfølgelig oceaner langt fra folkeskolens rammer, men som læser (lærer) fascineres jeg i den grad af skolens sjove fag og ikke mindst quidditchkampen, hvor det gælder om at kunne manøvrere kosteskaftet perfekt og fange lynet. Alle lærerne kræver, at eleverne udfører bestemte forsøg, og selv demonstrerer de til stadighed praktiske eksempler i undervisningen. Klassen opfordres så til på forskellig måde at gøre sig klogere. Hvem ville ikke gerne være en flue på væggen, når Hagrid i faget Magiske Dyrs Pasning og Pleje giver klassen de ukendte og særdeles ulækre Futskolopendre, og projektet er at opfostre dem. Han byder på myreæg, tudseleverog hugormekød og siger kodeordene 'prøv jer selv frem (med dragehandsker) og gør notater om oplevelser'.

De smukke enhjørninger er dog årets bedste emne.

Når Trelawny i faget Spådom er omgivet af alskens mystik og røgelse og hele tiden vil udsige Harrys død, eller når hun fortæller om planeternes bevægelser og befaler, at de skal udarbejde horoskoper ud fra et meget kompliceret stjernekort. Når Snape raser i en eliksirtime og psykisk forfølger Harry. Når Dunder i faget Forsvar mod Mørkets Kræfter demonstrerer de tre værste forbandelser. Det er en del af pensum, og det skal der læses og øves meget på i fritiden. Når McGonagall giver en time i forvandling, nårprofessor Flitwick viser hidkaldebesværgelser, eller når professor Bims i Magiens Historie lader dem skrive ugentlige stile om nisseoptøjer i det 18. århundrede.

Og Hermiones omgang med biblioteket rører ethvert gammelt skolehjerte dybt. Som i Scherfigs univers er der gode og onde lærere - her blot i meget mere dramatiske udgaver. Vi hører slet ikke, at eleverne får almindelig engelskundervisning; måske fordi det i engelsk og vel for den sags skyld også i dansk ville være ret svært at sprudle som i ovenstående trolddomsfag.

Uanset lærernes forskellige holdninger og farlige forsøg glæder jeg mig til at se filmen og lige denne undervisningsvinkel også. Indtil da vil jeg fortsætte min mugglertilværelse og håber, at en tryllestav ikke har fået mig til at glemme de sunde undervisningsprincipper, bogen strutter af - og det tilsat nærvær og engagement.

Lærer på Karlslunde Skole