Sammen om skolen-parterne:
Folkeskolens fag er blevet for boglige
Skolen er blevet for boglig og for lidt anvendelsesorienteret. Det er der enighed om i partnerskabet Sammen om Skolen. Undervisningsministeren inviteret forligskredsen til en møderække, hvor politikere og praktikere sammen skal blive klogere på, hvad der kan ændres.
I mandags mødtes undervisningsministeren med forligskredsen og skolens parter for at tage hul på en diskussion om, hvordan man får mere praksis ind i skolens undervisning. Danmarks Lærerforening (DLF) havde inviteret repræsentanter fra fire af de faglige foreninger for at sikre, at de ideer, politikerne får på bordet er så tæt på skolens hverdag som muligt.
”Ministeren har inviteret til den her møderække ud fra en fælles betragtning om, at skolens undervisning af forskellige grunde er blevet mere bogligt orienteret, og at der er blevet mindre plads til praksis- og anvendelsesorienteret undervisning. Det er hele grundlaget for Sammen om Skolen, at vi inddrager erfaringer fra lærere, skoleledere og forskere, så politikerne kan bruge den viden i deres forhandlinger som grundlag for konkrete tiltag, som vi så gerne skal kunne bakke op om. Derfor er den her slags møder så vigtige”, fortæller formand for DLF Gordon Ørskov Madsen.
I 2017 kom den lov, der indførte en praksisfaglig vurdering i uddannelsesparathedsvurderingen. Siden har to yderligere love understreget, at folketingspolitikerne er rørende enige om, at praksisfaglighed skal være en vigtig dimension i skolen. Formålet er tvedelt. Dels handler det om selv skolens undervisning, hvor man med praksisfagligheden håber, at skolen ”i højere grad end i dag fremmer flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse”, som det lyder i aftaleteksten om øget praksisfaglighed i skolen. Dels er der det politiske mål om, at flere unge vil få øjnene op for erhvervsuddannelserne, og det håber man også vil ske med en tættere tilknytning til praksis.
Test og emnetrængsel gør skolen for teoretisk
Men hvis alle er enige om, at skolen skal være anvendelsesorienteret, hvorfor er den det så ikke? Gordon Ørskov Madsen mener, at det er en konsekvens af to bevægelser i skolen:
”Den ene bevægelse handler om, at vi har testet eleverne massivt, og det har fået undervisningen til at bevæge sig i retning af det, man kan teste – de boglige færdigheder. Eksamensformerne har også betydning. Når de er meget teoretiske, betyder det, at du er succesfuld i skolen, hvis du klarer dig godt i teoretiske sammenhænge. Den anden bevægelse er, at der er blevet lagt flere og flere emner og temaer og faglige mål ind i hvert fag, hver gang der opstår en ny udfordring i samfundet. Lige nu er det grøn omstilling og teknologiforståelse. Når det hele bliver proppet ind i fagene, så ender det med, at lærerne er nødt til at skøjte igennem for at nå det hele, og så er der ikke plads til fordybelsen og det anvendelsesorienterede. Det tror jeg ikke var det, politikerne ønskede. Og det er helt sikkert, at det ikke har været det, lærerne har ønsket”.
Han er meget tilfreds med, at man nu stopper op og overvejer, hvilke konsekvenser der kommer af de beslutninger, der er taget på Christiansborg, så skolen kan præsentere eleverne for undervisning, der er bredere fagligt forankret og tager højde for både det teoretiske og det anvendelsesorienterede i fagene.
”Folkeskolen har en bred dannelsesopgave, og det betyder, at vi netop skal udfordre alle elever bredt, derfor er det ikke tilstrækkeligt, at eleverne tilegner viden ved at læse, de skal også have tingene ind gennem hænderne og arbejde praktisk og værkstedorienteret uanset om de bagefter vælger at gå på gymnasiet og derefter læse jura eller de skal tage en erhvervsuddannelse og være smed eller maskintekniker”, siger Gordon Ørskov Madsen.
-
DLF har sagt det igen og igen, men det får ikke regeringen til at ændre holdning
Alle skolefolk vil af med fraværsstraffen og muligheden for at dumpe børnehaveklassen, men i regeringen mener man, at fraværsstraffen er at "tage børnenes parti", lyder forklaringen.
-
Nye anbefalinger om skolemad: Det er afgørende, at lærerne er med
Onsdag var der seminar om skolemad på Christiansborg med besøg fra internationale kapaciteter på området. En kortlægning af dansk skolemad blev præsenteret med ti nye anbefalinger.
-
Minister undlader at kommentere på sag, om elever må skrive politiske budskaber på tavlen
Undervisningsministeren vil ikke udtale sig om den konkrete sag, hvor en lærer er blevet sygemeldt efter en konflikt med en gruppe elever om, hvorvidt de må skrive 'Free Palestine' på skolens tavler.
-
Kan man give lektier for i de praktiske fag? Lærer dristede sig til at sende kæk besked til forældrene
Elever kan pludselig glemme alt om, at de er i skole og til undervisning, når den står på håndværk og design i sylokalet sidst på eftermiddagen. Derfor skrev Signe Dreyer en besked til forældrene, som nogle nok ville finde anmassende og formynderisk. Det gav dog et godt grin på Aula.
-
Hver anden lærer betaler selv for materialer og læremidler
Skolerne har nu så presset en økonomi, at halvdelen af lærerne af egen lomme betaler for nødvendige materialer og undervisningsmidler. Det er nødvendige ting som farveblyanter, kurve til klassens rod, krydderier til madkundskab og egentlige undervisningsmidler.
-
Elevernes trivsel vægter højt, når lærere punger ud
Når lærere yder tilskud til elevernes skolegang, er det ofte til materialer til at øge trivslen i klassen. De prøver at lappe huller, men det er svært at måle effekten, siger en trivselsekspert.
-
DLF: Sørgeligt at lærere selv betaler
Det er et stilbrud, at lærere bliver nødt til at tage pungen op af lommen for at købe materialer til undervisningen, mener DLF. Skolelederne bekræfter, at skolerne fattes penge.
-
Frihedsforsøget – farvel til et prestigeprojekt
Holbæk og Esbjerg fik frie hænder til at drive skole. Frihedsforsøget skulle være en inspiration for andre, men med den nye skoleaftale skal alle skoler nu igen følge de samme regler.
-
Efter drama får Hillerød-lærere ny arbejdstidsaftale med fokus på klasselæreropgaven
Et ellers godt og stabilt samarbejde mellem kommune og lærerkreds revnede pludselig i februar. Men nu er parterne startet på en frisk, og det betyder, at lærerne i Hillerød alligevel ikke står uden lokalaftale til sommer.
-
Her holder skolerne lukket i dag på aflyst store bededag
Langt størstedelen af landets kommuner holder deres skoler åbne på dagen, der for første gang ikke længere er en helligdag, viser en rundspørge foretaget af Folkeskolen. I én kommune har det ført til, at elevernes skoleår er blevet for forlænget med en ekstra dag.