Idrætsprøven har både en praktisk og teoretisk del - til foråret kan eleverne for anden gang trække faget til 9. klasses prøven.

Idrætsprøven skaber lærer-begejstring men får blandet modtagelse blandt elever

Lærerne er ret enige i deres evaluering: Idrætsprøven er en gevinst for idrætsfaget, der kommer til at højne niveauet. På den anden side bliver prøven vurderet mere lunkent af eleverne, det viser en stor evaluering af prøven.

Publiceret

Idrætsfagets indholdsområder.

Pulje a:
Kropsbasis
Redskabsaktiviteter
Dans og udtryk
Pulje b:
Boldbasis og boldspil
Løb, spring og kast
Fysisk træning
(Natur- og Udeliv kan tilvælges som en 4. trækningsmulighed)

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidste  sommer blev idræt udtræksfag til 9. klasses prøven. Dermed blev faget status og rolle på skolerne markant forandret - til lærernes generelle begejstring.

91 procent af lærerne positive over for idrætsprøven. 83 procent af idrætslærerne mener, det har en positiv effekt for idrætsfaget.

Det viser en evaluering af faget, som er foretaget af en tværvidenskabelig forskergruppe med folk fra Via University College, Det nationale videnscenter ved UC SYD KOSMOS  samt Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring - FIIBL.

Idrætslærere hilser prøve velkommen

Katrine Bertelse er lektor ved Kosmos, der har stået for lærerdelen af evalueringen. Hun oplever overordnet, at der er blevet tegnet et billede af nogle idrætslærere, der hilser prøven velkommen.

Men Katrine Bertelsen har bemærket, at kun 52 procent af lærerne har svaret bekræftende på, at prøven i form og indhold afspejler idrætsundervisningen.

"Idrætslærerne  er glade for, at der er kommet en prøve. De er glade for, at de kan give faget et løft. Og det  er godt i gang med at vende op og ned på deres undervisning. Det er kun lidt over halvdelen af lærerne, der kan se, at det afspejler deres undervisning i dag. Og nogle lærere har givet udtryk for, at prøven er kompleks", siger Katrine Bertelsen. Hun mener, det er vigtigt, at prøven ikke bliver alt for styrende for den daglige idrætsundervisning.

"Lad os nu lave god kvalitet i den idrætsundervisning, der er, så skal eleverne nok klare prøven. Det, som er i gang, er et opgør med den måde, der er blevet undervist på. Det her kræver, at vi som idrætslærere fralægger os en aktivitetskultur og i stedet får en læringskultur i faget", siger hun og fremhæver, at det allerede blev påpeget i tidligere evalueringer af idrætsfaget som SPIF (Status på idrætsfaget fra 2012)- og EVA-rapporten fra 2004, der viste, at idræt balancerede mellem 'at blive opfattet som et kundskabs- og dannelsesfag og et rekreativt fag'.

"Idrætslærerne har taget imod det med kyshånd, men de er selvfølgelig udfordrede, fordi det er en omfattende prøve", siger Katrine Bertelsen.

Prøven foregår i praksis og i grupper. Grupperne trækker to indholdsområder(se faktaboksen) og vælger et gennemgående tema.

Tidligere fagkonsulent: Idrætsprøven bliver nemmere med tiden

Forbeholdne  elever

Mens evalueringen på lærersiden bygger på 517 besvarelser har kun 43  eleverne svaret i undersøgelsen, så datagrundlaget er lille. Til gengæld svarer 51 procent af de adspurgte elever, at det er dårligt, at idræt er blevet prøvefag. Det viser den del af evalueringen, som FIIBL har stået for.

Da Folkeskolen i juni var ude og se en 9. klasses prøven i idræt, var både lærere og elever glade for prøven, men eleverne gav udtryk for, at de havde brugt over dobbelt så lang tid på at forberede sig til idrætsprøven, som resten af deres mundtlige prøver til sammen.

Krævende idræts-prøve

56  procent af eleverne i FIIBLs undersøgelse giver i evalueringen udtryk for, at selve prøven var en positiv oplevelse. Så måske bunder utilfredsheden i, at arbejdsmængden ved idrætsprøven opleves som uretfærdig?

Katrine  Bertelsen mener, at idræt burde være et obligatorisk prøvefag i stedet for at ligge sammen med de naturvidenskabelige fag - også fordi idræt er det tredje største fag i skolen. Hun mener ikke, at idrætsprøven er sammenlignelig med de andre fag, som faget er i pulje med.

"Hvis eleverne  er lidt trætte af idrætsfaget i forvejen, og de så trækker idræt, så er det en prøve, som er op ad bakke. Det er en gruppeprøve, der udfordrer dem. De er nødt til at finde tid sammen, og de skal til at forholde sig til det, deres krop kan og gør. Det har de ikke været vant til. Der er selvfølgelig elever, der føler sig udfordrede, men det er der også i de andre fag", siger Katrine Bertelsen.

 

I øvrigt har lærerne i KOSMOS' undersøgelse kunne skrive, hvordan de oplevede eleverne i idrætsprøve-sammenhæng. Her har Katrine Bertelsen noteret sig et positivt billede. I rapporten er der taget en række udsagn med:

"Elevernes engagement og høje ambitionsniveau". "Eleverne er positive overfor prøven". "Glæde". elevernes kreativitet og refleksionsniveau (selvopnået idrætsfaglig viden)". "Velforberedte elever". "Elevernes sammenhold". "Selvstændighed".

 

Senere udtræk Der er kommet en ny bekendtgørelse   og vejledning for idræt, således at elever først må trække indholdsområder fra pulje A og B(se faktaboks) efter det er blevet afgjort, om de skal til prøve i faget. Man må altså ikke forlænge forberedelsen til prøven. Det ligger i tråd med de anbefalinger, som er skrevet ind i den aktuelle undersøgelse fra KOSMOS  af idrætsprøven, der anbefales det at: "Der er tydelige retningslinjer for, hvornår trækningen af indholdsområderne skal finde sted". "Hvis du har lavet god undervisning som idrætslærer, så er det ligegyldigt, hvad eleverne trækker - de skal nok klare det. Det der skete en del steder sidste år, det var, at man arbejdede prøveforberedende frem for at arbejde med god idrætsundervisning. Jeg siger ikke, at de to ting ikke kan gå hånd i hånd. Men vi kommer til at udviske vores fags formål, hvis man lader eleverne trække og gå og øve sig indenfor to indholdsområder, når man har seks områder, man skal dygtiggøre sig indenfor", siger Katrine Bertelsen.

Store omvæltninger for prøvefaget idræt

Niveauet i prøven bliver talt op Hun mener, at prøven over tid vil udvikle faget. "Prøven er med til at sikre, at vi som lærere kan nå i mål med de kompetenceområder, der er  i de forenklede Fælles Mål. Det kommer til at udfordre lærerne, men om fem år er jeg sikker på, det hele er faldet på plads, og hvor det er naturligt for lærerne at arbejde på denne her måde i idræt, fordi vi har en prøve, der sikrer, at eleverne prøves i fagets mål", siger hun. Men hvad med de elever, der skal til prøve til sommer - de har kun haft idrætsundervisning i en skolevirkelighed, hvor faget har været prøvefag siden sommeren 2014? "Vi har som idrætslærere, har været gode til at undervise i det, vi selv har været gode til. Jeg elsker at spille bold, så det har mine elever også gjort meget. Men det kan jeg ikke nøjes med længere. Faget har nogle forskellige indholdsområder, vi alle skal igennem", siger Katrine Bertelsen og understreger, at eleverne skal ramme et 9. klasses niveau. "Der er en tendens til, at prøven bliver talt op til at skulle være på niveau med den idrætseksamen, som er på læreruddannelsen. Vi skal tænke, at det er elever i 9. klasse, der skal til prøve, men vi skal selvfølgelig ikke begræde, at de  har et højt ambitionsniveau", siger Katrine Bertelsen.

Læs mere

Læs evalueringen - der er fyldt med eksempler og erfaringer frapraksis her.