Flere børn end forventet er med i køkkenet, når der skal laves mad, viser en ny undersøgelse.

Børn laver mad i syv ud af ti familier

67 procent af forældrene til 8-15-årige fortæller i en ny undersøgelse, at deres børn hjælper med at lave mad mindst en gang om ugen. Det er overraskende højt tal, lyder det fra Madkulturen, der står bag undersøgelsen

Publiceret Senest opdateret

Undersøgelsen

er bestilt af Madkulturen oggennemført af analyseinstituttet YouGov, som fra den 10/10 til den10/19 2014 har gennemført 1001 interview med forældre i alderen45-65, som har børn i alderen 8-15 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er dejligt at høre, at så mange børn og unge faktisk er med i køkkenerne derhjemme. Børn kan meget mere, end vi tror, når de får lov", lyder det fra direktør i Madkulturen Judith Kyst i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser, at 81 procent af forældre synes, at fællesskabet om madlavning er sjovt. Halvdelen af forældrene oplever, at de lærer nyt i køkkenet af deres børn.

Børnene er dog mest med i køkkenet som hjælpere. Kun 23 procent svarer, at børnene har hele ansvaret i forhold til madlavning.

"Det er vigtigt, at vi i endnu højere grad inddrager den unge generation og giver ansvar, så fremtidens voksne har basale madkompetencer og kan stå på egne ben i forhold til at kunne planlægge og tilberede et måltid", lyder det fra Judith Kyst.

Er det også din oplevelse af børnene er meget aktive i køkkenet? Svar gerne nede i kommentarfeltet under denne artikel.