Folkeskolereform
14   40

Departementschef: Djøf'ere modvirker afbureaukratisering af skolen

Egentlig skulle skolereformen give lærerne mere frihed, men når man har 'massive, veluddannede, akademisk besatte ledelseslag' i kommunerne, er det svært at afbureaukratisere skolerne, siger Undervisningsministeriets departementschef.

Det vrimler med højtuddannede akademikere i de kommunale forvaltninger og i ministerierne. De er fyldt med virkelyst og ambitioner - også dem i skoleforvaltningerne og Undervisningsministeriet.

Og denne iver efter at gøre en forskel er resulteret i styringsmæssige monstre, som er svære at komme af med, selv om politikerne ønsker at afbureaukratisere den offentlige sektor.

Artiklen fortsætter under banneret

Det fastslog departementschef i Undervisningsministeriet Jesper Fisker på en konference tidligere på ugen på Hotel Bella Sky Copenhagen, "Efter New Public Management - konference om klogere styring, stærkere fællesskaber og mere faglighed".

"Vi har mange ledelseslag i Danmark", sagde Jesper Fisker og opremsede tre lag i det danske system, mange steder suppleret med yderligere et lag i form af EU. 

"Og hvis vi har fire massive, veluddannede, akademisk besatte ledelseslag, så er det altså en vedvarende vanskelig øvelse at holde forenkling og afbureaukratisering i hævd".

Skolereformen er et forsøg på afbureaukratisering

Jesper Fisker og co. forsøgte faktisk at afbureaukratisere folkeskoleområdet ved at koge styringen ned til bare tre mål, som så følges løbende af ministeriet. Nemlig reformens tre mål - Skolerne skal sørge for, at eleverne skal blive bedre til at læse og regne, de skal trives i skolen, og skolen skal mindske negative effekter af elevernes sociale arv.

Men denne forenkling er til Jesper Fiskers store ærgrelse ikke blevet til virkelighed ude på skolerne på grund af netop de tæt djøf-befolkede ledelseslag ude i kommunerne.

"Der er tre mål for folkeskolereformen - det er dem, vi har meldt ud, og det er dem, alle skal forholde sig til. Så er der nogle kommuner, hvor man har sagt: Det er de tre mål, færdigt arbejde", fortalte Jesper Fisker og fortsatte:

"Der er også nogle kommuner, som har syntes, nej, tre, det er lige i underkanten, så vi lægger lige et par mål ovenpå. En relativt stor kommune i Jylland har for eksempel lagt 21 mål ovenpå vores tre".

"Så er der også nogle enkelte skoler eller skoleledere, der har sagt: Nå-ja, der er lige nogle småting, som vi også kunne tænke os at lægge på ude hos os".

"Og så kan man altså ende med et mål-hierarki, selv om ambitionen egentlig var at lave det relativt begrænset".

"I tror det ikke - men folkeskolereformen er faktisk afbureaukratiserende. Der er blevet skåret ned i detalje-kravene i folkeskolereformen i forhold til tidligere reformer på det her område".

Skolereform skulle være et styringsmæssigt nybrud

Ja, departementschefen ærgrede sig, for folkeskolereformen skulle have været et styringsmæssigt nybrud.

"Folkeskolereformen er et af de få, store reform-komplekser, som faktisk er afbureaukratiserende. Men man skulle ikke tro det, hvis man sidder ude på den enkelte skole. Dér kan man ikke se det - fordi mange andre har været med til at fylde huller ud", understregede Jesper Fisker.

Grus i lovgivningens intensioner

Og dermed har lokale skolefolk og forvaltningsfolk smidt grus i den lovgivning, som egentlig ville gøre styringen mere simpel, tilføjede departementschefen.

"Vi er gode til på alle de ledelseslag, vi har, at supplere hinanden i forhold til en tænkning om at gøre det så kompliceret som overhovedet muligt, i den bedste mening", sagde den djøf-uddannede Fisker selvironisk.

Departementschefen står for forenkling

Men Jesper Fisker står altså for den modsatte tænkning, nemlig at styringen skal gøres så enkel som mulig, og at lærerne skal have så meget autonomi som muligt, sagde han.

Dén tænkning har mange af skoleforvaltningerne altså ikke fanget - eller købt - til trods for at politikere og lærere ønsker forenklinger og afbureaukratisering.

"Vi må simpelt hen blive dygtigere til at holde fast i, at uanset hvor mange ledelseslag, der er inden for bestemte områder, for eksempel skoleområdet, så er det en fælles forpligtelse at tænke den her afbureaukratiserende ledelsesreform eller ledelsestænkning igennem, sådan at vi ikke bare kommer til at konkurrere med hinanden om at gøre det så kompliceret som muligt, men faktisk har en fælles forpligtelse til, at nogle af de ting, som i hvert fald jeg synes virker, også faktisk er dem, der faktisk får lov til at fylde noget i virkeligheden i den spidse ende, ude hos praktikerne i klasselokalerne", sagde Jesper Fisker.

"Man får ikke reformer til at virke, med mindre man har en resonans også i den spidse ende", konkluderede departementschefen. 

En konference i selvransagelsens tegn

DJØF'ER

"person med akademisk uddannelse og beskæftigelse inden for juridiske, økonomiske, administrative eller merkantile områder, ofte medlem af Danmarks Jurist- og Økonomforbund  undertiden anses DJØF'ere for at have stor magt i organisationer, centraladministration og erhvervsliv eller for at fokusere meget på effektivitet, rentabilitet og overordnede, administrative regelsæt"

Kilde: Den Danske Ordbog

Konsulentfirmaet Rambøll og professionshøjskolen Metropol havde arrangeret konferencen om styring i den offentlige sektor. Ideen var, at det skulle være en "en dag i selvransagelsens tegn, hvor du får oplægsholdernes svar på, hvad de har gjort galt, hvad de har lært heraf, og hvordan fremtiden skal se ud".

Udover Jesper Fisker holdt blandt andre professor Ove Kaj Pedersen, skoleleder Kirsten Birkving og professor og leder af Nationalt Center for Skoleforskning Lars Qvortrup - selvransagende - oplæg.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ