Universet er emnet for Matematikkens Dag i år, og i indskolingen på Præstemoseskolen i Hvidovre har de arbejdet med emnet hele ugen. De ved, hvad Mælkevejen er, og at solen er centrum i vores solsystem, selv om man tidligere troede, at jorden var centrum, og at alt drejede om jorden.

Hvordan ser jorden ud?

"Der er vand, ilt, jord, blomster og planter. Der er mennesker, liv og en atmosfære", når indskolingseleverne sammen frem til. Deres lærer og en matematikvejleder stiller spørgsmål. Læreren Jacob sidder med en hårbøjle med sølvstjerner på og fortæller, at de har hørt space-musik hele ugen.

En dreng mener, at stjernebilledet Karlsvognen ligner en indkøbsvogn, og de ved, at der er meget langt til månen. Buddene er mange - noget med lysår eller millioner og milliarder af kilometer. Eller 4 millioner og 10 kilometer, som én foreslår.

Matematik med kropsspejlinger og seje logoer

Det er Danmarks Matematiklærerforening, der står for materiale til Matematikkens Dag og en landsdækkende konkurrence. På Præstemoseskolen er det matematikvejlederne Rikke Petersen og Anita Højbjerg Kristensen, der har taget initiativ til at forberede Matematikkens Dag, og det er andet år, at hele skolen deltager. De er vant til tværs-uger, som de har fire af om året.

Raketramper tager form

Indskolingseleverne har svært ved at sidde stille, for midt på bordene ligger en række tomme halvanden liters sodavandsflasker, der skal bygges om til raketramper, og det har de glædet sig til hele ugen. De får udleveret en opskrift på en raket med affyringsrampe.

"Her er vandslange, gaffatape, elektrikerrør, sav og målebånd. Læs lige opskriften igennem først, så I ved, hvor meget I skal bruge af de forskellige ting", lyder instruksen fra matematikvejleder Anita Højbjerg Kristensen.

Læreren viser, at man skal måle fra den ene ende af elektrikerrøret, og at det er en god ide, at én holder på røret, mens den anden saver.

Efterhånden myldrer der børn rundt på gangene og bygger raketramper. Flasker bliver forsynet med en stump vandslange og elektrikerrør. På røret sætter de deres papirraket. En holder røret i vejret, mens den anden tramper hårdt på flasken - og zoom, så flyver raketten. I hvert fald de fleste gange.

Nogle prøver at fyre raketterne af ude på trappen, hvor et par udskolingselever ligger på gulvet og er ved at regne på planeternes placering i forhold til hinanden.

Det uforståelige univers

Udskolingseleverne sidder med iPads og computere og undersøger, hvad sorte huller egentlig er.

En gruppe piger i 9. klasse synes, det er hyggeligt med en hel matematikdag.

"Men det var sjovere sidste år, hvor vi skulle bygge noget fysisk. Dér konstruerede vi broer", siger én.

En gruppe drenge fortæller, at det er fedt med en hel dag om universet. De kan godt lide at have et emne i længere tid end bare en enkelt lektion.

"Universet er interessant, fordi det er så meget større end os. Det er svært at forstå det hele, men det er spændende".

I udskolingen begyndte dagen med et oplæg fra en af matematiklærerne. Bagefter har eleverne været ude at se på stjernebilleder. Alle har installeret en app, så de kan se, hvor de forskellige stjernebilleder er derude.

"Vi kan sende en 9. klasse ud på dybere vand på sådan en matematikdag. De har andre ambitioner, end for eksempel i 7. klasse, hvor vi gør det mere fakta-baseret. I 9. klasse kan de også relativt let regne med de helt store tal. Kunsten for os er jo at gøre det spændende, at finde ambitionsniveauet uden at det bliver for svært", siger matematiklæreren.

Eleverne skal vælge blandt en række emner og holde et oplæg for de andre senere på dagen. Om sorte huller, om der sker grundstofdannelse i stjernerne eller om de store astronomer. De læser blandt andet på websites som www.rummet.dk og fysik-kemifokus.dk.

Klassens dansklærer er glad for matematikdagen, fordi den er godt organiseret, og hun får mulighed for at tale anderledes med eleverne på sådan en dag. Og så lærer hun også noget om universet og stjernebilledernes placering i forhold til hinanden.

Papirfly og raketter

I gymnastiksalen kommer hold af børnehaveklasser og 1. klasser ind for at se, hvor langt deres papirfly kan flyve. Hver elev har foldet et papirfly og flere har malet på det. En dreng viser, at han har klippet i flyets bagende, og han håber, at det vil gøre flyet bedre end de andres. En ad gangen kaster de flyet og får målt, hvor det lander. Senere på dagen bliver papirflys-konkurrencen afgjort på skolen.

Bagefter skal 2. og 3. klasser ind i gymnastiksalen samlet og fyre raketterne af. Der trampes målrettet på plasticflaskerne, så raketten kan flyve så højt som muligt. Nogle har efterhånden forfinet raketterne og givet dem tyngde i spidsen og finner bagpå. Hvert makkerpar har tre forsøg. På væggen er der skrevet mål og en række lærere er dommere, der noterer, hvor højt den enkelte raket kommer op.

Hver gang en raket er fyret af, puster eleverne gennem røret for at rette flasken ud og få luft i den igen. Klar til næste affyring. En pige tager målrettet tilløb, før hun tramper alt, hvad hun kan. Inden konkurrencen har de afprøvet raketterne mange gange. For det gælder om at afprøve, lave om, afprøve igen og se, om man kan gøre raketten bedre eller få et mere fast tramp på flasken.

Dagen slutter med fællessamling om regnehistorier. Alle trin får opgaver med at konstruere en regnehistorie i løbet af eftermiddagen. De bedste bliver udvalgt og går videre til konkurrencen hos Danmarks Matematiklærerforening.