Debat

Lærer med 4 ugers erfaring søger job

Ville titlen på dette indlæg sikre mig et jobinterview, hvis det var titlen på en ansøgning til et lærerjob?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For en uge siden skrev jeg et satirisk indlæg, med titlen “Et råd til Morten Olsens afløser”, om den tragiske mangel på praktik på læreruddannelsen. Jeg har ikke skrevet siden, da jeg er taget til Spanien for at lære spansk, men selv hernede i sydens sol kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor grotesk det er at vi har så lidt praktik på læreruddannelsen.

4 ugers erfaring i løbet af 4 år 

Umiddelbart efter vores anden praktikperiode på andet år af uddannelsen gav jeg mine medstuderende et spørgeskema for at få en ide om hvor mange undervisningslektioner de havde haft. Det viste sig at være cirka 5 lektioner om ugen, så med 18 ugers praktik i løbet af hele læreruddannelsen kan vi nok forvente i nærheden af 90 lektioners undervisningserfaring i en folkeskoleklasse i løbet af vores 4-årige uddannelse. Det svarer til 4 ugers fuldtidsarbejde med 22-23 lektioner om ugen. Vi får altså 4 ugers erfaring i løbet af 4 år, mens de resterende 156 uger primært går med en kombination af en pseudo-akademisering af lærergerningen og at holde os updated med hvad der sker på Facebook.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvem ville du helst ansætte hvis du var skoleleder? 

Dette fik mig til at spørge mig selv: hvem ville jeg helst ansætte, hvis jeg var skoleleder:

  • en der har 4 ugers undervisningserfaring, samt har en overfladisk forståelse for didaktisk teori uden en praktisk kobling, eller
  • en der har 4 års fuldtidserfaring med flere tusinde lektioner i rollen som lærer, samt opnået indsigt i hvad det vil sige at være lærer gennem reflektion og samarbejde med sine kollegaer gennem disse 4 år?

Og nu spørger jeg så dig der læser dette om det samme. Med andre ord: hvem ville du helst ansætte: en der har brugt 4 år på at uddanne sig til lærer på en læreruddannelse hvor den praktiske dimension er “glemt”, eller en der har arbejdet fuldtid som lærer, uden en formel læreruddannelse, i 4 år?