ti. 8. mar. 2016 kl. 13:11

Professor: Store problemer med målesikkerheden i de nationale test

  • "Ministeriets rapport viser, at der er problemer med de nationale test. Både med validiteten og med reliabiliteten", siger professor Peter Allerup.
    "Ministeriets rapport viser, at der er problemer med de nationale test. Både med validiteten og med reliabiliteten", siger professor Peter Allerup.
Af: Karen Ravn

Én stor tilståelse, kalder professor Peter Allerup den rapport om målesikkerheden i de nationale test, som Undervisningsministeriet netop har offentliggjort. 12 procent af eleverne får vidt forskellige resultater, når de tager den samme test to gange med kort mellemrum. Det viser en lav målesikkerhed, siger statistikprofessoren.

"Rapporten er en erkendelse af, at der er problemer med de nationale test. Både med validiteten og med reliabiliteten. Rapporten bekræfter de urovækkende ting, vi har set i Norddjurs", siger professor i pædagogisk statistik ved DPU Peter Allerup og glæder sig over, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil indkalde nogle eksperter til at kigge på testforløbene. "Det er i alles interesse at få givet testsystemet et eftersyn - ellers ryger tilliden til testene".

"12 procent er for meget - det her er simpelthen det, vi så i Norddjurs, ganget op", siger Peter Allerup om de udsving, ministeriet har set blandt 32.600 elever, der tog den samme test to gange i efteråret 2014. 12 procent af eleverne har større udsving fra test til test, end man ville forvente som følge af den beregnede statistiske usikkerhed.  

For lille opgavebank

Peter Allerup er også temmelig rystet over at se i den nye rapport, i hvor stor udstrækning eleverne møder nøjagtig de samme opgaver i første og anden test - i læsning er det helt op til 70 procents genbrug:

"Det tyder jo på, at opgavebanken er for lille. Det var jo meningen, at banken skulle være så stor, at man undgik det", påpeger han.

Men med den kæmpestore datamængde, som nu er til rådighed, foreslår professoren, at ministeriet får eksperterne til at gå ind og kigger på eleverne i grupper. Man kan se specifikt på de elever, som har fået de samme opgaver to gange, og man kan se specifikt på de elever, som har taget to test med meget kort tids mellemrum. På den måde kan man snævre sig ind på, om problemet for eksempel ligger i, at man simpelthen ikke er lykkedes med det, der er kernen i de adaptive test, nemlig at opgaverne skal være homogene, så opgaver med samme beregnede sværhedsgrad faktisk også er lige svære for eleverne at løse. 

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
ti. 8. mar. 2016 kl. 14:34 Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Lærer

Kort sagt - rapporten viser, at det er akkurat så galt med de test, som vi lærere, der har set mange af dem, har sagt.
Vi har set opgaverne gentage sig alt for hyppigt, vi har set uforklarlige afvigelser, vi har skrevet om det - nu er der en rapport, der siger det samme.
Og nej, opgaverne e...

Vis hele teksten

Klag
on. 9. mar. 2016 kl. 09:16 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Testene fungerer bedst i de profilområder, hvor en stor del af opgaverne går igen, sådan at mange elever oplever prøveforløb der i store træk består i de samme opgaver - ligesom i traditionelle tests.

Problemerne i testene ligger tydeligvis i det adaptive koncept....

Vis hele teksten

Klag
fr. 11. mar. 2016 kl. 09:51 Anders Bondo Christensen

Kejserens Nye Klæder
Ministeriet burde sikre, at der udarbejdes nogle kvalificerede diagnostiske test, som lærerne efter behov kan bruge som et pædagogisk redskab i undervisningen som erstatning for for de nationale test.
Desværre er der forbundet så meget politisk prestige med det nationale testprogr...
Vis hele teksten

Klag

Følg emner

Få nyheder om andre emner direkte i din indbakke. Opret Profil