ma. 29. feb. 2016 kl. 13:30

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer Klagenævnet

  • Klagenævnet har kun været enig med kommunen i 14 procent af de sager, som har handlet om dysleksi.
    Klagenævnet har kun været enig med kommunen i 14 procent af de sager, som har handlet om dysleksi.
Af: Henrik Stanek

Flere forældre fik medhold i deres klager om specialundervisning i 2015 end året før. Dengang stadfæstede Klagenævnet for Specialundervisning over halvdelen af de kommunale afgørelser. Sidst år faldt det til 42 procent, viser nævnets årsrapport. Især kommunernes håndtering af ordblinde elever bekymrer klagenævnet.

Klagenævnet fik flere klager fra forældre til ordblinde børn i 2015 end året før. Stigningen er på 11 procent og skyldes, at forældrene oplever, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om deres børns behov for undervisning. Det har klagenævnet i vid udstrækning været enig i. Nævnet har således ændret kommunens afgørelse i 68 procent af sagerne om ordblinde elever.

flere får medhold

I 2015 var Klagenævnet for Specialundervisning enig i færre kommunale afgørelser om specialundervisning end året før. Klagenævnet stadfæstede således "kun" 42 procent af kommunernes afgørelser i 2015 mod 52 procent i 2014.

I 22 procent af sagerne har klagenævnet ændret kommunens afgørelse. I 2014 var det 17 procent.

14 procent af sagerne bortfaldt. Den ene halvdel skyldtes, at klageren trak klagen tilbage, og i den anden halvdel blev sagen genoptaget i kommunen. I 2014 bortfaldt i alt 11 procent af sagerne.

Kilde: Klagenævnet for Specialundervisning

"Klagenævnet har i disse sager vurderet, at barnets behov ikke kunne tilgodeses i det tilbud, kommunen havde visiteret til. Klagenævnet har kun været enigt i kommunens afgørelse i 14 procent af sagerne, som har handlet om dysleksi. De resterende 18 procenter enten blevet afvist på grund af manglende kompetence, henvist til anden myndighed eller hjemvist", skriver nævnet i sin årsrapport.

Eleven lærer ikke at anvende sine it-hjælpemidler optimalt

Når klagenævnet har ændret kommunens afgørelse, har skolen kendt til elevens dysleksi og har forsøgt at imødekomme elevens vanskeligheder, for eksempel med it-hjælpemidler.

"En del af sagerne har handlet om børn i udskolingen, og her bliver det i høj grad tydeligt, at barnet har store faglige vanskeligheder i stort set alle fag, og at det ikke er lykkedes for skolen at lære barnet at anvende sine it-hjælpemidler optimalt. Barnet fremstår med store faglige vanskeligheder, mistrivsel og lavt selvværd", skriver klagenævnet.

Eleverne har brug for lærere med kendskab til dysleksi

I disse sager har nævnet vurderet, at eleven har haft så massive dyslektiske vanskeligheder, at barnets behov ikke i tilstrækkelig grad har kunnet imødekommes i en almenklasse eller i det specialundervisningstilbud, som barnet modtager.

"Klagenævnet har vurderet, at barnet fremadrettet skal modtage sin undervisning i et miljø, hvor underviserne har erfaring og viden i forhold til elever med dysleksi. Klagenævnet har også vurderet, at det er nødvendigt at sikre, at barnet modtager kompetent, struktureret og individuelt tilrettelagt læse-, stave- og skriveundervisning samt træning i brug af kompenserende it-hjælpemidler, således at de dyslektiske vanskeligheder står mindst muligt i vejen for den faglige og personlige udvikling og trivsel fremadrettet".

Ordblinde elever bør indgå i et miljø med normalt begavede børn

I en del sager har kommunen anerkendt, at ordblinde elever har behov for et specialundervisningstilbud. Kommunen imødekommer dog ikke forældrenes ønske om at henvise barnet til en læseklasse eller andet tilbud målrettet elever med dysleksi. Kommunen har eksempelvis i stedet vurderet, at barnets behov kan imødekommes i en specialklasse for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Men det går ikke, mener klagenævnet.

"Der er i afgørelserne lagt særligt vægt på, at dysleksiundervisning kræver særlig viden og erfaring inden for området og viden om de hjælpemidler, barnet skal benytte sig af. Nævnet har også vurderet, at det er yderst relevant, at normaltbegavede børn med dysleksi indgår i et undervisningsmiljø med andre normaltbegavede børn", sammenfatter årsrapporten.

Nævnet har i en række sager konstateret, at skolen har nedsat antallet af fag og timer med henblik på, at eleven kan indgå i en almenklasse, og anbefalinger fra fagpersoner om at følge barnet løbende og følge op med ny testning er ikke blevet fulgt.

"Klagenævnet har i 2015 konstateret en stigning i bekymrende sager omhandlende dysleksi", fastslår årsrapporten.

Stort set samme antal klager generelt set

I alt klagede 289 borgere over specialundervisning i 2015. Det er stort set det samme antal som året før. Tallene viser også, at der skete en stigning fra 139 til 171 klager på folkeskoleområdet, mens både antallet af ungdoms- og voksenklagesager faldt.

Langt størstedelen af de kommuner, som har haft klagesager i 2015, har haft mellem en og fem verserende sager. Det drejer sig om 71 kommuner. 19 kommuner havde således ingen sager i klagenævnet. 2014 var det 13 kommuner.

Ofte mangler der en begrundelse for afgørelsen

Klagenævnet ser fortsat flere sager med formelle fejl. Der var formelle fejl i 78 procent af sagerne i 2015 mod 76 procent i 2014, mens tallet i 2013 var 70 procent. De typiske fejl er mangelfulde begrundelser i afgørelserne, eller at afgørelsen slet ikke er begrundet.

"Det gør det svært for borgeren at forstå kommunes afgørelse, når der ikke er en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor borgeren har fået afslag på det, der er søgt om", skriver klagenævnet.

Nævnet har været i kontakt med både KL og Skolelederforeningen om omfanget af de formelle fejl i afgørelserne og har også drøftet sagen med Børne- og Kulturchefforeningen. som har lovet at sætte fokus på, at forvaltningerne rundt om i kommunerne tager konkrete initiativer til at nedbringe antallet af formelle fejl.

"Klagenævnets sekretariat har i årets løb erfaret, at der i nogle kommuner kan være usikkerhed omkring, hvornår skolelederen træffer en afgørelse om afslag på specialundervisning, som kan påklages til nævnet, og at forældrene derfor ikke bliver korrekt klagevejledt", fremgår det af årsrapporten.

Elever i 10. klasse har også ret til specialundervisning

Klagenævnet har i flere sager præciseret over for kommunerne, at pligten til at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge i kommunen omfatter både grundskolen og 10. klasse.

"Nogle kommuner begrunder afslag på specialundervisning i 10. klasse med, at eleven ikke længere er undervisningspligtig, og at 10. skoleår er et frivilligt skoleår. I disse sager har klagenævnet præciseret over for kommunerne, at pligten til at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge i kommunen omfatter grundskolen og 10. klasse. Det følger af folkeskoleloven".

Du kan læse klagenævnets årsrapport via linket til højre.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den syvende artikel i temaet.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her