Dannelse og smag i folkeskolen

Af Mikkel Jacobsen, Adjunkt og forsker ved UC Lillebælt

Vi lever i en kultur der på mange måder knytter vores identitet til mad. Fx i forhold til om vi er økologiske, tykke eller tynde, om vi er opmærksomme på dyrevelfærd, miljø, osv. Elementer der er med til at skabe vores identitet gennem de valg vi træffer. At man bliver hvad man spiser handler i dag om mere end kost og mad og måltider fylder meget i alle menneskers liv. Både kulturelt, socialt og sundhedsmæssigt men det til trods så fylder mad og måltider kun lidt i de danske skoler.

Jeg har igennem egen og andres forskning fuldt måltiderne på danske og udenlandske skoler med et særligt fokus på lærernes praksis omkring spisesituationen og kan konstatere, at der mangler tid og rum til at udfolde et ’ordentligt’ pædagogisk måltid. Ikke desto mindre så har jeg i min forskning set eksempler på lærere der tager tid til at spise med eleverne og opstille andre rammer for måltidet end for eksempelvis tysktimen. Ikke fordi de har mere tid end andre lærere, men fordi de ser det at spise sammen som dannelse og ikke som noget der tager tid fra arbejdet med dannelse. De ser det som at nå eleverne på en anden måde end fra tavlen, at arbejde med dannelse med måltidet som ramme og som en måde at udvikle elevernes sprog, relationer og evne til at udtrykke sig og foretage kritiske valg. Helt konkret har jeg set lærere give børnene et madsprog. Lært dem nogle helt grundlæggende ord om smag og konsistens ud fra et ønske om at børnene ikke bare skal udtrykke sig med bvadr og mhhh når der spises. Vi ville i andre dannelses- og læringsammenhænge næppe tillade så begrænset en refleksion og arbejdet med sproglig udvikling fungerer i praksis som Understøttende Undervisning. Ved at udtrykke sig gør man sig synlig overfor andre og vice versa og måltidet og smagen giver derved også læreren mulighed for at arbejde med dannelse, trivsel, med refleksioner og det sociale.

Smag for Livet

Et konkret sted, hvor man som skole og lærer de næste år vil kunne hente hjælp og inspiration til at arbejde med smag, mad og måltider er forsknings- og formidlingsprojektet Smag for Livet der startede i 2014, støttet af Nordea Fonden (www.smagforlivet.dk). Projektet arbejder på at styrke bevidstheden om smag i vores kultur og give bidrag til de faggrupper der arbejder med børn og unge. Blandt projektets partnere er IUP og læreruddannelsen på UC Lillebælt og et af de pædagogiske mål med Smag for Livet er at genvinde smagen og nydelsen i vores kultur og give børn madglæde gennem smagsoplevelser og ikke gennem løftede pegefingre og sundhedsreglementer. Smag for Livet ønsker at arbejde med dannelse gennem smag og dermed være med til at skabe en ny generation af kritiske forbrugere der navigerer efter andet end nøglehulsmærker og fedtprocenter. Smag er noget vi alle har, men også noget vi deler og som nogle lærere i mine undersøgelser viser i praksis, så kan sprog og indsigt i smagens univers også give indsigt i selvfølgelig madens, men også andre menneskers univers.

Du bliver hvordan du spiser

Mad er ikke noget man skal være bange for og afholde sig fra men noget der skal nydes og nydes sammen med andre og en sådan social tilgang til mad peger anden forskning på kan have positive sundhedsmæssige resultater. Dette kan hænge sammen med, at hvis vi skamfuldt går til det at spise så bliver handlingen stressfyldt og påvirker dermed vores optagelse af maden. Du bliver altså ikke blot hvad du spiser men også hvordan du spiser og måltidsrammen påvirker vores måde at nyde maden og vores evne til at smage og udvikle smag. Udover målene for faget Madkundskab er det ikke folkeskolens almene pædagogiske opgave og ansvar at udvikle børnenes smag og maddannelse, men det daglige skolemåltid kan dog have et pædagogisk og dannelsesmæssigt potentiale, hvis man eksempelvis som nogle af de lærere jeg har fulgt bruger måltidet, som en ramme for dannelse, hvor man gennem eksempelvis dialog om smag kan udvikle sprog og forståelse for hinanden. Men også samfundsanliggender på et lidt større plan ser jeg lærere bruge måltidet til at komme omkring. Jeg har fx set lærere bruge det, at man spiser sammen til at tale om madspild og miljø og gennem måltidet fremstå som rollemodel og møde eleverne på anden vis end fra tavlen. For mig at se handler det ultimativt om at mad, smag og måltider kan være den ramme og fællesnævner der kan støtte op om at skabe kritiske samfundsborgere blandt de nuværende elever i vores fælles folkeskole og dermed være et konkret bidrag til det overordnede dannelsesprojekt.

Velbekomme.