I 1987 udgav Steen Piper min bog om indskolingen: Et menneske må kunne trække vejret frit (Forlaget Hovedland). Året efter udgav han min Det levende barn. Læsning, leg - værkstedsundervisning. Grundbog for forældre og lærere.

Siden 2013-lockouten af lærerne og samme års indførelse af den såkaldte skole"reform" og lovovergrebet med lov 409 er det blevet stadigt sværere for stadigt flere børn og lærere at kunne trække vejret frit, og det levende barn er en saga blot i en skole påtvunget blandt andet understøttende undervisning, tvungen lektiecafé, læringsmålstyring, teststyring, forlængede skoledage for børnene og berøvelse af børnenes fritid, sløjfning af frikvarterer flere steder, flere undervisningstimer til og flere ekstra opgaver for lærerne med mindre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen ‒ sidstnævnte svarer til at berøve en elektriker hans skruetrækker og samtidig give ham flere arbejdsopgaver og kræve, at han udfører dem hurtigere, end før man tog skruetrækkeren fra ham.

Jeg vil med en bagtanke, jeg afslører til sidst, igen henvise til min nylige artikel her på folkeskolen.dk: ”Frihedens børn”:

http://www.folkeskolen.dk/571730/frihedens-boern

Steen Piper har i forlængelse af sit og mit samarbejde om de to ovennævnte bøger tilbage i 1980’erne kommenteret artiklen med disse ord:

"Den frihedsberøvelse, som du fremfører, er det egentlige perspektiv i den ny skolereform."

Og dens konsekvenser er sammen med hele "reformen"s ødelæggende struktur og indhold, at mange børn nu bliver syge. Den vigtige kronik af børnelægen Karen Tilma beskriver det:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2870733/danske-boern-bliver-syge-af-at-gaa-i-skole/

Det samme gør hun i dette interview i aftenshowet:

https://www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-2015-10-05#!/11:48

Der er fulgt op på denne problematik i flere andre medier, blandt andet her:

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-10-07-foraeldre-boern-der-var-glade-for-at-gaa-i-skole-faar-nu-stress

Og på facebook blandt andet i grupperne ”Se mig i øjnene” og ”Forældre imod den nye folkeskolereform”.

Når jeg skrev artiklen "Frihedens børn" her på folkeskolen.dk, som jeg gjorde, nemlig med fokus på, at barnets fritid og frihed og dermed dets frie og skabende barndomsliv er mere end truet, er det blandt andet, fordi problematikken omkring børnene og deres frie barndomstid for min oplevelse var ved at blive væk midt i alle de andre dybt alvorlige og ødelæggende konsekvenser af ”reformen” og arbejdstidslov 409.

Vi må netop nu, uanset hvad vi belyser omkring det pågående sammenbrud, hele tiden medreflektere respekten for barnet og dets egetliv og dets egentid, ikke mindst fordi det netop er selve barnets egentid både i og uden for skolen, der med "reformen" besættes i form af mange nu meningsløse timer på skolen, så fritiden invalideres, samtidig med at der som nævnt er en tendens til at sløjfe fri-kvartererne PÅ skolen.

Altså: Vi må i hvert af vores frie åndedræt som levende mennesker i relation til folkeskole”reformen” medtænke, at børnene snarest muligt får deres frie tid tilbage. Der er, hvad det aspekt angår, kun ÉN ting at gøre: Før timetallet for børnene tilbage til det, det var før "reformen", og sig undskyld til børnene!

Samtidig må lærerne igen sættes fri af meningsløse fabriks-tilstedeværelseskrav og et påtvunget læringsmålstyrings- og testregime.

Det er ødelæggende, hvad der gennemtrumfes i disse år. Der ødelægges børneliv og familieliv og skoleliv, fordi også selve børns fritid nu er okkuperet - nu, lige nu. Derfor har min artikel "Frihedens børn" fokus på det.

I dag er skolen struktureret ovenfra af bureaukrater og politikere uden respekt for børnene, uden respekt for lærerne, og uden respekt for begge parters livsnødvendige grad af autonomi. De er besat. Lærerne har vilkår, så de ikke kan udføre deres arbejde tilfredsstillende. Børnenes lange skoledage er for mange særdeles meningsløse med trættende fyldtimer kombineret med benhårde tests. Der er rigtigt mange børn, der udtrættes og fratages deres frie barndoms- og ungdomstid.

Det er det, de tre links, jeg anfører ovenfor, beskriver med eksempler, overvejelser og anførelse af konsekvenser.

Og til sidst bagtanken med dette opslag: Del linksene til min artikel, til Karen Tilmas kronik og til interviewet med hende med andre. Ikke for min eller for hendes skyld, men for børnenes, lærernes, familiernes og skolens skyld. Orientering om forholdene til flere og flere KAN føre til ændringer.