Linjefagsdækningen i den danske folkeskole er blevet gjort op, og historiefaget ligger langt fra Undervisningsministeriets mål om at 95 procent af timerne skal varetages af en lærer med linjefagskompetence. Faktisk står der kun en uddannet historielærer foran whiteboardet i under to tredjedele af historietimerne.

Et fag, der fylder hullerne i skemaet

"Grundlæggende bliver faget historie i høj grad brugt som et fyldfag, især på mellemtrinnet" siger Rune Christiansen, historiedidaktiker og lektor på læreruddannelsen i Aarhus.

"Det betyder, at det ofte er klasselæreren eller en, der lige mangler nogle timer i skemaet, som står for undervisningen, frem for en lærer, der har kendskab til fagdidaktikken og fagets udvikling de sidste 20-30 år", tilføjer han.

Rune Christiansen understreger, at der er masser af dygtige lærere uden linjefag, som står for historieundervisningen.

"Men når de ikke kender fagets didaktik eller har fulgt med i fagets udvikling, er der risiko for, at undervisningen bliver meget styret af lærerbogen eller kommer til at minde om den historieundervisning, læreren selv modtog, da han eller hun gik i grundskolen" siger han.

De rene, historiske fakta er Rune Christiansen ikke bekymret for. Dem kan læreren læse op på og videreformidle til eleverne. Men uden teoretisk ballast fra linjefag eller lignende kan historielæreren få problemer med at formidle, hvad eleverne skal bruge faget til, og hvordan det kan indgå i tværfaglige sammenhæng.

Historie er blevet et udtrækningsfag, og i de større klasser overtager en linjefagsuddannet lærer ofte undervisningen og gør eleverne klar til en eventuel eksamen. Dette er heller ikke uproblematisk, mener Rune Christiansen, da lærerskiftet kan føre til at eleverne oplever, at faget ikke hænger sammen.

Falihos: Lærere uden linjefag mangler didaktisk ballast

Lærere uden linjefag kan være gode nok, mener Foreningen af lærere i historie og samfundsfag, Falihos. Men de mangler didaktisk ballast.

"Jeg oplever det som en udfordring for fagene, specielt historie, at de i så ringe grad er linjefagsdækkede" siger Dennis Hornhave Jacobsen der er formand for Falihos.

Han tilføjer dog at censorrapporten peger på, at "tilsvarende kompetencer" kan kompensere for en reel linjefagsuddannelse. Den viser nemlig ikke nogen direkte kobling mellem elevernes udbytte af undervisningen og linjefagsuddannede lærere.

"Men skal man kunne læse fagenes mål, kræver det nogen indsigt i fagenes didaktikker, fordi der er begreber, som kræver en vis forståelse for fagets formål og dannelseshensigter for ikke at blive til oplevelser for oplevelsernes skyld eller ren kanonundervisning i stedet for den ønskede læring" understreger Dennis Hornhave Jacobsen .

Han tilføjer, at det i øvrigt er tankevækkende, at historie scorer så lavt i opgørelsen over linjefagsdækningen, men at debatten nærmest udelukkende har handlet om naturfagene.

"Måske kunne det hænge sammen med, at der ikke er nogen effekter på BNP af, at eleverne for en større bevidsthed om historien" siger Dennis Hornhave Jacobsen .