Lærer til lærer

Task-baseret undervisning: Fra “glem” til “gem” grammatikken”

På DLF’s kompetenceløft for tysklærere er vi blevet introduceret for taskbaseret undervisning og er på den baggrund blevet inspireret af Willis’ brede begrebsforståelse. Nedenfor præsenterer vi vores bud på en taskbaseret undervisningspraksis.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har du undervist i et grammatisk område fx akkusativ som præposition og terpet durch, für, gegen, ohne, um for blot at konstatere, at 95% af eleverne har glemt det, når de kommunikerer? Den situation kender de fleste tysklærere. Så laver vi undervisningen om, så det handler om ordforråd og mundtlighed, men så mangler eleverne viden om den sproglige form.

Med en taskbaseret tyskundervisning kobles den indholdsorienterede, kommunikative og kulturelle dimenssion med den sproglige form, hvor der er fokus på sproglig opmærksomhed (grammatik).

Et let eksempel i dagligdagen er Aktionskette. Læringsmålet (fase 1) som eleverne præsenteres for er, at de skriver kommandoer til hinanden. I princippet har de brug for imperativ, men eleverne har bare ikke lært det endnu. Derfor skriver de i nutid og bruger modalverber, sådan som de mestrer på deres aktuelle niveau. Aktiviteten er fase 2.

Et eksempel kan se sådan ud:.

Wenn jemand sagt: “Möge die Macht mit Dir sein!”

Sollst du sagen: “Ich bin dein Vater”

Wenn jemand sagt: “Ich bin dein Vater”

Sollst du sagen: “Nein! Das ist nicht echt!”

Wenn jemand sagt: “Nein! Das ist nicht echt!”

Sollst du sagen: “Deine Mutter ist nicht echt!”

Wenn jemand sagt: “Deine Mutter ist nicht echt!”

Sollst du sagen “Du sollst deine böse Zunge wahren!”

Wenn jemand sagt: “Du sollst deine böse Zunge wahren!”

Sollst du stehen und schlagen auf den Tisch.

Eleverne ovenfor, en gruppe 8. klasses drenge, har selv undersøgt, hvad karaktererne i Star Wars siger på tysk og har skrevet i nutid og brugt modalverber til at konstruere kommandoer til klassens fælles Aktionskette. Efter aktionskæden er gennemført præsenteres den sproglige form imperativ. Her er vi i den tredje og afsluttende fase i task’en.

Her korrigerer eleverne deres sætninger, så de anvender imperativ, og sætningerne ser sådan her ud efter tredje fase.

Wenn jemand sagt: “Möge die Macht mit Dir sein!”

Sage: “Ich bin dein Vater”

Wenn jemand sagt: “Ich bin dein Vater”

Sage: “Nein! Das ist nicht echt!”

Wenn jemand sagt: “Nein! Das ist nicht echt!”

Sage: “Deine Mutter ist nicht echt!”

Wenn jemand sagt: “Deine Mutter ist nicht echt!”

Sage: “Wahre deine böse Zunge!”

Wenn jemand sagt: “Wahre deine böse Zunge!”

Stehe und schlage auf den Tisch

En task-baseret tyskundervisning hænger super godt sammen med vores grundlæggende konstruktivistiske læringssyn. Når vi tidligere på bedste behavioristiske måde har forsøgt at “hælde” grammatik på eleverne uden en kontekst, harmonerede det ikke med vores læringssyn. Derfor behøver vi nu ikke længere “glemme” grammatikken i vores bestræbelser på en konstruktivistisk og kommunikativ tyskundervisning, men vi kan gemme den til at opkvalificere vores elevers kommunikative kompetencer.

Pernille Vinther Søby Holm og Dorthe Mølgaard Mathiasen, Torstedskolen i Horsens