Carsten Bjørnlund brød mange års tavshed, da han i søndags modtog en Robert for årets mandlige hovedrolle.

”Jeg skal vise ham, at han tager fejl!”

Skuespilleren Carsten Bjørnlund fik som 12-årig en krads melding fra en tidligere lærer: ”Du bliver aldrig til noget”. Han fortalte ingen om oplevelsen, som han har brugt som brændstof til at komme videre i sit liv.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Carsten Bjørnlund står på scenen og har netop fået en eftertragtet Robert i hænderne. Mikrofonen foran ham er tændt, og i dette øjeblik, med Robert-prisen løftet op i strakt arm, beslutter han sig for at sige det højt. Det, som han har båret rundt på de sidste 30 år, men aldrig før har delt med nogen.

"Jeg skal takke min lille, perfide matematiklærer, der sendte mig ud i livet med ordene; du bliver aldrig til noget. Den her, den er til dig," 

Til Robert-prisuddelingen i søndags vandt Carsten Bjørnlund prisen som årets mandlige hovedrolle i en tv-serie for sin rolle som Frederik Grønnegaard i tv-serien Arvingerne, og det var i sin takketale han sendte en kølig hilsen til sin tidligere matematiklærer. Det var ikke noget, han havde planlagt, men noget, han havde brug for at få luft for.

Rita vender tilbage - vær med til den eksklusive forpremiere

Ordene, han ikke kunne glemme

Selvom 41-årige Carsten Bjørnlund ikke var mere end 12 år gammel, da matematiklæreren udtalte de barske ord, har episoden brændt sig fast i hukommelsen. Det var den sidste dag, inden han skulle flytte til en ny skole.

"Jeg husker det soleklart. Vi står ude på gangen, på sådan et rædselsfuldt syntetisk gulvtæppe. Da jeg siger farvel til ham, siger han det; 'dine forældre kan flytte dig rundt, ligeså tosset som de vil - du bliver aldrig til noget'," fortæller Carsten Bjørnlund.

Carsten blev helt stille, han kunne ikke svare matematiklæreren igen. Han græd heller ikke, og da han kom hjem, fortalte han det ikke til sine forældre. Hvis han havde været voksen, ville han have sagt til matematiklæreren, at "det var ikke pænt sagt, det blev jeg ked af".

Lærere skal være opmærksomme

Lærerens kommentar var ikke særlig opmuntrende, og selvom han ikke har kunnet glemme ordene, har Carsten formået at bruge det til noget positivt.

"Jeg blev fuldstændig paf, det var så grænseoverskridende. Selvom han var en dårlig lærer, var han en autoritet og en intimiderende karakter. Det kunne ligeså godt være, at jeg var blevet knækket af det, men jeg har brugt det som trods og tænkt, at jeg skal vise ham, den lille nar, at han tager fejl," siger Carsten. 

At andre er blevet udsat for samme behandling, er Carsten slet ikke i tvivl om. Derfor opfordrer han også alle lærere til at være opmærksomme på, hvordan de og deres kollegaer taler til elever, da skoleårene kan være en sårbar tid. Han mener, lærerne har et fælles ansvar for at sende eleverne ud i livet med opbyggelig baggage i rygsækken.