Børnehaveklasse
8   1355

Ny bog: Tidligt læringsfokus forringer udbyttet for små børn

Professor Dion Sommer har undersøgt, hvad børn lærer mest af: En helhedsorienteret pædagogik eller fokus på tidlig målstyret læring. Undersøgelsen viser, at der både socialt og fagligt er store positive langtidseffekter ved en bredere tilgang til børnene.

"Tidligt i skole eller legende læring?". Det er titlen og hovedspørgsmålet i undersøgelsen af "evidensen for langtidsholdbar læring og udvikling i daginstitutionen".

"Den pædagogiske diskussion er blevet kaldt en 'religionskrig', men så strander det ved, at folk siger: du har din tro, og jeg har min. Det flytter ikke noget. Jeg har læst over 400 kvantitative forskningsprojekter - før jeg dannede min konklusion, og den var klokkeklar", siger Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter under banneret

I artiklen, der er en del af antologien: "Læring, dannelse og udvikling - der netop er udkommet, konkluderer han:

"Didaktisk, målstyret læring og instruktions-pædagogik fører ikke til senere gevinst. Det er dybt ironisk, at den type tidlig indsats, som man tror, senere vil give bedre skolestart, fører til det helt modsatte resultat: Fremtidige kompetencer i matematik, natur- og sprogforståelse styrkes ikke, men forringes. Hertil kommer mere præstationsangst, forværret selv- og impulskontrol, mere hyperaktivitet, aggression og urolig adfærd. Tidlig 'academics' er således ifølge evidensen helt forfejlet, da den resulterer i 'tidlig-start-senere tab'", skriver Dion Sommer.

Angående en helhedsorienteret tilgang til børnene viser undersøgelsen:

"'Det hele barn' og 'legende læring' tilgangene: Gevinsterne kommer både på kort og lang sigt fra en pædagogik, der tager udgangspunkt i hele barnet. Børns aktiviteter og perspektiver er i centrum, og hvor den frie og vejledte leg får god tid og gode betingelser i hverdagen. Gevinsterne ses ikke blot ved selvkontrol og social adfærd, men også hvad angår "hardcore" faglige færdigheder som forståelse af grundlæggende matematik, natur og sprog".

Byggeklods-logik
Dion Sommer mener, at det bør være et "wake up call" til befolkningen, fordi vi for tiden er igang med at rulle en pædagogik ud, der ikke er hensigtsmæssig for det, vi gerne vil opnå.

"I det sidste årti er pendulet svinget væk fra leg som noget nyttigt i forhold til læring. Og det er svinget hen til, at vi skal påvirke barnets intelligens og evner så tidligt som muligt. Jo tidligere vi begynder, des flere kognitive byggeklodser kan vi bygge ovenpå, og så når barnet meget længere. Så kan man jo godt forstå, at dem, der taler om tidlig start, tror på det - for det er en besnærende model, problemet er bare, at den er fuldstændig forkert", siger Dion Sommer - det er nemlig ikke sådan, små børn lærer:

"Små børn lærer ved at have hænderne på, ved at eksperimentere - ved at få den slags sansemotoriske erfaringer, som børn i et legende miljø får 100-vis af hver dag. De får det ved at være sammen med andre børn og ved at være sammen med pædagoger, der er gode til at guide dem. Børn er små eksperimenterende væsener, så hvis man sætter sig ned og laver nogle didaktiske øvelser med dem, hvor man har noget konkret læring, der skal opnås, så er det voldsomt problematisk", siger Dion Sommer.

Førskole
Logikken kan også ses i ordet "førskolebørn", hvor man giver børnehavebørnene navn efter, hvad de skal blive og ikke, hvad de er, trækker også i den retning:

"Hvis man kalder småbørn for 'førskolebørn', så bliver de bare små skolebørn, og jo tidligere de går i gang des mere kan de lære. Men det er fuldstændig forkert. Jo mere test og jo tidligere systematisk test, des mere skoleallergi, præstationsangst og mindre glæde ved at lære senere. Børn, der har haft fokus på en tidlig skolestart allerede i daginstitutionerne, bliver syv gange mere urolige senere end dem, der har haft den anden tilgang", siger Dion Sommer. Derfor det tid til at revurderer kursen før skaden bliver alvorligere.

"Heldigvis er det ikke rullet ud så dramatisk, som det er i England, USA og Frankrig. Det er et Wake up call - til offentligheden. Vi er ved at indføre mere af det, som vi ved ikke virker", siger han.

"Den nye bog er vores bud på, hvad der kvalificerer bedst til konkurrencesamfundet. Det er et meget markant paradigmatisk opgør med den snævre måling og vejning og PISA-tænkning", siger professoren, der oplever, at den måde vi udvikler den pædagogiske sektor for tiden stærkt problematisk.

"Vores præmis er, at der er store udfordringer i fremtidens samfund. Men de, der for tiden giver kuren, har den helt forkerte medicin", siger Dion Sommer.

"Læring, dannelse og udvikling - kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole", er udkommet på Hans Reitzels forlag. Læs mere om bogen via linket til højre for artiklen.

bogens konklusion: matematik, naturforståelse

Børn, der tidligt har skullet lære grundlæggende "akademiske" færdigheder, er klart dårligere forberedte, hvad matematik og naturforståelse og -færdigheder - både ved skolestart og senere i uddannelsesforløbet - sammenlignet med børn fra "det hele barn" miljøer. Hertil kommer disse stærkt bekymrende langtidskonsekvenser: Tidlig "academics"-pædagog instruerede børn havde senere - sammenlignet med børn fra "det hele barn" og "legende lærende" institutioner - mindre selvtillid; negative holdninger til skole; mere præstationsangst; troede mindre på succes; var mindre selvstændige og udholdende ved opgaveløsning.

 

Bogens konklusion: sprogforståelse

Børn profiterer, hvis de tidligt i livet oplever en udviklingsmæssig tilpasset pædagogik med lærende leg og moderat voksenstyring. Det gælder både hvad angår de kort- og langsigtede sprogkompetencer. Både fri leg og vejledt leg bidrager således langt mere til sprogforståelse, end "academics"-tilgangen samt delvist den helt voksen-involverede pædagogik.

 

Bogens konklusion: selvregulering

Evidensen, hvoraf et udpluk er præsenteret, tegner et billede af sociale og følelsesmæssig negative udviklingskonsekvenser af tidlig "akademisk" start. Hertil skal lægges, at negative konsekvenser af daginstitutionen for børns manglende selvkontrol også i høj grad handler om normeringer. Forskning viser her, at gode/dårlige normeringer er tæt forbundet med små børns positive/negative temperamentsudvikling . Gennem de senere år er normeringer blevet markant forringet i de danske kommuner.Blandes dette med en øget indføring af "academics" lignende pædagogik, er der skabt en eksplosiv cocktail, der får store negative konsekvenser for næste generations læring, dannelse og udvikling

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ