Blinde får nemmere ved at komme fra a til b

Med et særligt 3D-audio headset kan blinde få advarsler om forhindringer på vejen og samtidig finde ud af, om den næste bus kommer om tre eller tyve minutter, skriver Ingeniøren. Systemet er blevet testet i England og har vist gode resultater. Headsettet bruger gps-koordinator til at bestemme den blindes færden og give navigation i øret. Samtidig sørger 3D-lyd for, at den blinde får små vibrationer i højre side af tindingen, hvis det er her, forhindringerne er - og omvendt. I Danmark er Dansk Blindesamfund involveret i et lignende projekt, Living Lap, sammen med IT-Universitetet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ingeniøren: 3D-lyd hjælper blinde rundt i Londons gader