Effektiv klasseledelse kan ikke måles i decibel og støjniveau. Det er en af konklusionerne fra den ekspertgruppe, der nu udgiver en rapport om "Ro og klasseledelse i folkeskolen". Og selvom lærerne skal have en plan for undervisningen og skal vide, hvad der skal læres - så er den dygtige klasseleder også søgende i forhold til at finde ud af, hvordan eleverne oplever de oplæg, der er givet. Det fortæller Dorte Marie Søndergaard. Hun er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet og formand for den ekspertgruppe bestående af forskere og praktikere, der i dag udkommer med en rapport om klasseledelse.

Rapporten bringer en beretning fra skolevirkeligheden:

"En lærer forklarer, at han 'opdrager gennem det faglige'. "Jo", siger han, "det er sådan, at når eleverne vokser igennem det faglige, så bliver de generelt mere modne. Jeg har eksperimenteret med at arbejde med det sociale som et selvstændigt fokus, altså med opdragelse som noget der er adskilt fra det, vi laver fagligt. Faktisk har jeg brugt en masse tid og mange timer på det. Men jeg oplevede, at når vi kom tilbage til at skulle arbejde fagligt, så var det væk igen! Det, jeg kalder opdragelse, skal ske gennem det faglige, knyttet tæt til det faglige." 

Det eksempel er Dorte Marie Søndergaard begejstret for.

"Læreren skal vide, hvad der skal læres, men skal også være tydelig overfor eleverne med målet for timen eller forløbet. Det er enormt vigtigt, at eleverne får et indblik i, hvad der skal læres, og at de selv kan se mening med det. Når først eleven oplever, at det giver mening at deltage i undervisningen, og at han bliver dygtig ved at deltage, så bliver eventuel umulige elever faktisk vældig velfungerende", siger Dorte Marie Søndergaard.

Klasseledelse, elevkultur og lærerkompetencer

Samlet strategi i teamet I et andet eksempel i rapporten fortæller et lærer-team:

"I vores team er klasserumsledelse, relationskompetence og anerkendende tilgang en fælles strategi"

Et eksempel, der harmonerer med en af rapportens hovedpointer.

"Et af kardinalpunkterne i vores rapport er, at man ikke kan skille de faglige, didaktiske og sociale aspekter ad. Man er nødt til at tænke didaktikken, fagligheden og det sociale som noget, der hænger tæt sammen", siger Dorte Marie Søndergaard og uddyber: "De tre aspekter er hinandens forudsætninger. Det sociale, og den måde du relaterer dig til børnene på, er også et didaktisk virkemiddel. Det bruges til at skabe det samarbejde om udvikling og læring, der er formålet i klassen. Du skal kunne læse barnet, og du skal kunne motivere barnet og kunne se, hvad der er behovene hos barnet: Hvordan serverer du den her bid af noget fagligt, så det giver mening ind i det, som barnet allerede kan. Undervisningen bliver effektiv, hvis du er i stand til at bruge den sammenhæng mellem det sociale, det faglige og didaktiske på en hensigtsmæssig måde", siger hun. Og bider i øvrigt mærke i, at teamet i eksemplet sammen har en strategi for, hvordan de håndterer klasseledelse - på den måde møder eleverne den samme strategi på tværs af de lærere, de har.

Løbende feedback Undervisningssituationerne skal løbende være genstand for feedback - både fra eleverne til læreren og den anden vej. Det er vigtigt, at læreren er i stand til at skelne mellem uro og høj lyd og forstår at sondre mellem om bevægelser og lyd er noget, som er negativt eller positivt for læringsmiljøet. Der kan sagtens være lyd, som er udtryk for intense og faglige samtaler.

I rapporten står der: "Bliver lyd og uro forstyrrende, vanskeliggøres læringsprocesser. Selvom forstyrrende uro kan skyldes mange forskellige forhold, bliver det i skolen klasselederens opgave sammen med sit team at analysere årsagerne og tage højde for dem i tilrettelæggelsen af undervisningen og i udøvelsen af klasseledelse"

"Man får enormt meget information om, hvordan man skal tilrettelægge undervisningen, for at den virker fra eleverne, hvis man er lydhør og åben for feedback. Der er ikke noget mere frustrerende end at føle, at man hælder godbider ud i en klasse, der slet ikke bider på", siger Dorte Marie Søndergaard. Derfor er det hensigtsmæssigt at tage eleverne med på råd.

Uro kan også være en form for feedback til læreren om, at undervisningen ikke fungerer. Og lydhørhed overfor feed back er helt centralt i god klasseledelse, siger Dorte Marie Søndergaard.

"Man skal tage snakken løbende med elever: Hvad har I brug for? Hvad var det, der gik galt eller godt? Så bliver børnene også inddraget i et samarbejde om deres læring og udvikling", siger hun og fortæller, at en klasse sagtens kan disciplineres til stilhed, men at det ikke er det samme som optimal klasseledelse.

"Hvis du har den indstilling, at det alene handler om at få kontrol i klassen, og at den kontrol viser sig i total ro og lydighed. Så har du ikke aktivt medarbejdende elever. Så har du elever, der makker ret. Det kan sagtens lade sig gøre at skabe sådan en klasse, du kan altid styre med frygt", siger Dorte Marie Søndergaard.

International konkurrence Men hvad er det så for nogle børn, der kommer ud af sådan et system? Rapportens forfattere skriver:

"Tidligere tiders ideal om 'den lydige funktionær', som lagde grunden for den autoritære opdragelse, havde udgangspunkt i en udviklingspsykologisk forståelse af barnet som grundlæggende asocialt. I dag ses barnet som grundlæggende socialt. Og idealet er "personer, der er i stand til at tænke og beslutte selv og tage ansvar både for sig selv og for det fællesskab, de er en del af." 

"Hvis vi endelig skal kaste os ind i spørgsmålet om, hvordan vi klarer os i den internationale konkurrence, og hvordan vores uddannelsessystem gearer de næste generationer til at kunne opretholde vores velfærdssystem, så skal vi bruge nogle mennesker, der er i stand til at tænke og reflektere og finde løsninger. Som er kreative og vover at gå ind på nye områder, og det opnår du ikke ved at skabe kontrollerede børn gennem frygt", siger Dorte Marie Søndergaard. I kortlægningen af hvad der virker på elevernes læring har det slået forskerne, at der helt tilbage i 1950'ernes forskning bliver peget på mange af de samme ting, som virker.

"Der er enighed om, at ros og anerkendelse er det, der virker effektivt i forhold til læring. Der har jo været en skarp debat i pressen om, at der skal mere disciplinering til, og nu må børnene til at lære grænser - men der er ikke belæg for positive effekter af hård disciplinering i forskningslitteraturen", siger Dorte Marie Søndergaard.

Læs mere via links til højre for artiklen.