Fagligt netværks-vinder: Det er godt med konkrete idéer til undervisningen

Fagligt netværks-vinder Anita Galeano Skytte mener, at der skal være mere vidensdeling blandt lærerne – og gerne med helt konkrete forslag til undervisningsforløb, som kan inspirere andre. Hun har i dag vundet i lodtrækningen, blandt de der i løbet af maj har bidraget til de faglige netværk på folkeskolen.dk.

Publiceret Senest opdateret

Klog dig med kolleger

Bliv klogere på dit fag sammen med dine kolleger og mange andreFolkeskolens faglige netværk, hvor du kan du findeartikler, blogs, anmeldelser, debat og lærer-til-lærer-indlæg omlige netop dine fag: folkeskolen.dk'sfaglige netværk

Du kan også tilmelde dig et personligt nyhedsbrev om de emner,der interesser dig, øverst til højre på folkeskolen.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Bidrag til dit faglige netværk på folkeskolen.dk og vind et weekendophold". Sådan lød det i Fagbladet Folkeskolen i maj. Nu er vinderen udtrukket, og lykkens pamfilius tilsmilede Anita Galeano Skytte. Hun har skrevet et lærer til lærer-indlæg på det faglige netværk Billedkunst, om hvordan man kan kreere egyptiske dødsmasker sammen med billeder af forløbet og en materialeliste.

Egyptiske dødsmasker

"Flere har meldt tilbage til mig, at det er super godt med konkrete undervisningsforløb. Det er dejligt med noget konkret i stedet for alt det teoretiske, reformtiltag og paragraffer, som fylder meget for tiden", siger Anita Galeano Skytte.

Hun er lige kommet ind ad døren efter en hektisk dag, hvor eleverne er blevet sendt på sommerferie, da Folkeskolen overbringer hende nyheden.

Folkeskolen.dk har trukket lod blandt alle, der har skrevet et indlæg på et fagligt netværk - enten debatindlæg eller lærer til lærer-indlæg.

"Der er behov for vidensdeling, og jeg vil gerne selv dele, men jeg har også brug for input. Det er ikke for, at jeg har opfundet den dybe tallerken, men det kan være rart at få nogle beskrivelser", siger Anita Galeano Skytte, der til daglig underviser i blandt andet billedkunst på Nordstjerneskolen i Helsinge.

Doodle-fællesbillede

Folkeskolen ønsker tillykke med præmien, som er et værdibevis på et weekendophold på et af Sinaturs hoteller.

"Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle være hjemme og vaske gardiner og gulve denne sommer, men det kan da godt være, at jeg skal have en lille afstikker nu", siger Anita Galeano Skytte.