Når langt flere elever skal inkluderes og en ny kæmpe skolereform skal sættes i gang, så er det mildt sagt problematisk, at der er blevet færre penge per elev, siger DLF-næstformand Dorte Lange

DLF: Kommuneaftalen giver ikke råd til reformen

Den netop offentliggjorte aftale om komunernes økonomi løser ikke det problem, at folkeskolereformen ikke er finansieret. Danmarks Lærerforening savner en økonomisk saltvandsindsprøjtning til at løfte inklusion og den nye skolereform.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aftale på plads for kommunernes økonomi for 2015

"Alle ved, at folkeskolen står over for nogle meget store udfordringer. Og skal det lykkes at inkludere flere elever og samtidig skabe fremragende undervisning, så er der behov for nye resurser til fx tolærerordninger og mere efteruddannelse. Det er en meget stram økonomiaftale, som politikerne har indgået, og den tager slet ikke højde for, at folkeskolereformen med flere timer til eleverne ikke hænger sammen økonomisk", siger næstformand i DLF Dorte Lange i en pressemeddelelelse.

BDO Kommunernes Revision har for DLF fulgt udviklingen i udgifter til folkeskolen over en tiårig periode. Der er blevet 12 procent færre kroner at drive skole for, og efter sommerferien skal eleverne have flere undervisningstimer.

Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret

"Der er ikke noget lærere hellere vil end at levere spændende undervisning. Men det kræver selvfølgelig også, at der er nogle rammer, som gør det muligt. Og når langt flere elever skal inkluderes og en ny kæmpe skolereform skal sættes i gang, så er det mildt sagt problematisk, at der er blevet færre penge per elev", siger hun.

Hovedorganisationen FTF er heller ikke begejstret for en aftale, der viderefører systmet med sanktioner over for kommuner, der sprænger budgettet. Den model har i flere år fået kommunerne til at bruge væsentligt færre penge, end de faktisk måtte.

Fyr en lærer, byg en skole