"Lighed er vigtigt i de nordiske lande, og det er et beundringsværdigt mål, men alle elever har lige ret til at nå deres potentiale, ellers er der risiko for, at de underpræsterer, særligt hvis der er tale om talentfulde elever fra en svag social baggrund", sagde Bård Knutsen i sin kommentar til en analyse fra den finske statistiker Kari Nissinens analyse af, hvad der karakteriserer de højest og de lavest præsterende elever i Timss- og Pirls-undersøgelserne.

Karakteristisk for de toppræsterende er blandt andet, at de ikke får ret meget støtte fra hverken forældre eller lærere.

"Når de dygtige siger, at de ikke har brug for hjælp fra forældrene, er det en indikation af, at de ikke bliver tilstrækkeligt udfordret", vurderer Bård Knutsen.

Lad eleverne lede egen læring

"På grund af lighedsidealet har få nordiske lærere kompetencer til at undervise de særligt begavede elever. Der skal fokus på inquiry, dvs undersøgende metoder, high level thinking, autentisk videnskabelig tænkning og selvregulering. Lad eleverne lede deres egen læring og arbejde med ægte problemer", foreslog Bård Knutsen, hvis ph.D. handler om højtpræsterende elever i naturfag i overbygningen.

"Der er behov for varierede strategier for at imødekomme disse elevers behov, og den undervisningsdifferentiering er en stor opgave for lærerne. Derfor er en alternativ mulighed at opdele eleverne i mere homogene grupper og på den måde give de særligt talentfulde et mere udfordrende læringsmiljø. Alle elever har ret til at blive udfordret og udvikle sig - ellers er der risiko for, at de søger udfordringer uden for skolen i fx computerspil eller bliver skoletrætte. Nogle undersøgelser viser, at op mod 20 procent af skoledroppere er særligt begavede". 

Forskere og skoleejere fra hele Norden er samlet i Oslo mandag-tirsdag for at diskutere rapporten "Northern Lights on Timss and Pirls 2011" - se link til højre.

Forskere: Nordiske lærere formår ikke at engagere