DCUM er desuden i gang med projektet Skolestøj 2 i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor 30 klasser på to skoler i Aarhus-området er blevet ombygget for at reducere støj og forbedre lydmiljøet. Resultatet forventes fremlagt i slutningen af 2013.

Støj og dårlig luft stjæler elevers koncentration

Tung luft, for høj temperatur og mørke lokaler. De fleste ved, det ikke er optimale forhold at arbejde i. En ny rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) konkluderer, at skoleelever oplever et dårligere fagligt udbytte, når indeklimaet er for dårligt.

Publiceret Senest opdateret

OM UNDERSØGELSEN

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) står bagundersøgelsen, der er blevet til på baggrund af spørgeskemaer iskoleåret 2011/12. Spørgeskemaerne har været delt i to niveauer tilhenholdsvis eleverne i 0.-3. klasse og 4.-10. klasse, og alt i althar cirka 48.000 elever deltaget.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overordnet set er de fleste elever tilfredse med indeklimaet på deres skole, men DCUM kan i sin undersøgelse se en sammenhæng mellem utilfredshed med indeklimaet og en dårligere læring. I undersøgelsen "Indeklima og fagligt udbytte" er indeklimaet vurderet på baggrund af elevernes oplevelse af lysforhold, lydforhold, luftkvalitet og termiske forhold (temperatur, fugtighed og træk). Ifølge Rasmus Challi, der er specialkonsulent i fysisk og æstetisk undervisningsmiljø og medforfatter til rapporten, kan selv simple og billige tiltag dog forbedre indeklimaet betydeligt og dermed også børns læring.

165 folkeskoler døjer med dårligt arbejdsmiljø

Lokaler trænger også til en pause Af de elever i 0.-3. klasse der angiver, at der er et rigtig dårligt indeklima, angiver knap 20 procent, at de tit keder sig i timerne. Eleverne i 4.-10. klasse er blevet spurgt ind til koncentrationsbesvær, og her har knap 25 procent sat hak ud for både et rigtig dårligt indeklima, og at de hele tiden eller det meste af tiden har svært ved at koncentrere sig.

"Mange af de større elever sidder inde i frikvartererne og bruger dermed alt ilten, og så er der ikke noget, når timen starter. Både elever og lokale har brug for frisk luft", forklarer Rasmus Challi og peger på, at 24 elever med våde dunjakker heller ikke gør noget godt for luften i et klasseværelse.

Lys er også en vigtig del af indeklimaet, og dagslys, især fra nord, er meget bedre end kunstigt lys. Mange klasselokaler vender imidlertid mod syd, hvor der kommer for meget lys og varme ind, og så bliver gardinerne trukket for, for at eleverne kan se på den elektroniske tavle eller deres tavlecomputere. Men eleverne bliver mindre oplagte af at sidde i et mørkt lokale.

"Der har været meget debat om nye undervisningsformer, men de fysiske rammer er mange steder gamle og skabt til røv til bænk-undervisning. De fysiske rammer skal understøtte undervisningsforholdene", siger Rasmus Challi.

Sådan får I et godt indeklima på skolen

Toiletter er stadig ulækre Et tilbagevendende problem, som rapporten også gentager, er toiletproblemer. Lige over halvdelen af børnene i 0.-3. klasse synes ikke, at toiletterne på deres skole er i orden.

"Selvom det er en gammel nyhed, så er det alligevel paradoksalt at toiletter er et tilbagevendende problem. Hvorfor bliver det ikke bedre? Elever kan ikke være med fagligt eller socialt, hvis de skal sidde med krydsede ben en hel skoledag, fordi de ikke vil bruge toiletterne", siger Rasmus Challi og henviser til, at flere børn lider af inkontinens, fordi de sidder og holder sig.

Klamme toiletter går ud over indlæringen

Tennisbolde kan afhjælpe støj Rapporten undersøger desuden, hvordan støj påvirker elevernes læring. Næsten 50 procent af elever i 4.-10. klasse oplever problemer med støj og larm hver dag eller næsten hver dag. For eleverne i 0.-3. klasse oplever 29 procent, at det er svært at høre, hvad der bliver sagt i klassen, og at de ikke synes, de lærer så meget.

"Hvis eleven bruger al hjernekapacitet på at lytte efter hvad der bliver sagt, så kan han ikke også fagligt og kreativt behandle det", siger Rasmus Challi.

Selvom støj angives til at være et stort problem, så kan relativt få midler være med til at forbedre lydmiljøet i et klasselokale. Det handler blandt andet om at få bløde materialer ind i rummet, såsom gardiner, tæpper eller opslagstavler, der kan absorbere lyden.

"Hårde gulve er også med til at støje. Det kan løses ved at lave et snit i nogle tennisbolde og sætte dem på stolebenene. Så larmer det ikke når stolene skubbes rundt, og eleverne synes, det ser sjovt ud", forklarer Rasmus Challi.

Støj er et stigende problem for lærere

Tal med eleverne Karin Villumsen, specialkonsulent i psykisk undervisningsmiljø og medforfatter til rapporten, opfordrer lærerne til at tale med eleverne for at skærpe deres bevidsthed om indeklimaets betydning og for at inddrage dem i løsninger.

"Læreren kan lave et eksperiment med et lokale, der ikke er blevet luftet ud et stykke tid eller prøve at regulere på lyset i klassen. Så kan eleverne opleve, hvordan det er at komme ind i et lokale med dårlig luft eller betydningen af at have et godt lys, når man skal læse, tegne eller skrive. Samtidig kan lærer og elever få en dialog om, hvad der ikke fungerer på skolen, der mangler måske et sted, hvor vådt tøj kan hænge til tørre", siger hun.

Læs mere

Læs hele rapporten "Indeklima og fagligt udbytte"fra DCUM her