De små kommende børnehaveklasseelever glæder sig, viser en undersøgelse fra Børnerådet.

Ny undersøgelse: Børnehavebørn glæder sig til skolestart

87 procent af børnene i fem-seks-års-alderen glæder sig til at komme i skole. Det viser en ny undersøgelse, som Børnerådet står bag. Det harmonerer godt med børnehaveklasseledernes erfaringer fortæller børnehaveklasseledernes formand.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den er god nok. De små kommende skoleelever glæder sig. Glæder sig til at komme i skole, hvor man lærer at læse og får fyldt skoletasken med nye venner og oplevelser. Det viser en ny undersøgelse, som Børnerådet har foretaget i deres 'Minibørnepanel', der består af cirka 1.000 børn i alderen fem-seks år.

87 procent af børnene siger, at de glæder sig til at komme i skole - 89 procent tror, de bliver dygtige i skolen, 87 procent tror, at lærerne er søde og 73 procent tror, at de får nye venner.

De forventningsfulde elever harmonerer godt med erfaringerne fra børnehaveklasselederne, fortæller Børnehaveklasselederforeningens formand, Pia Jessen.

"Vi møder børn, der har store forventninger til at starte i skole. Det mærker vi meget tydeligt i den periode, hvor vi arbejder med brobygning til daginstitutionerne, og når vi så har børnene første dag, fortæller de, hvordan de har haft sommerfugle i maven, og skoletasken klar mange dage i forvejen", fortæller Pia Jessen til folkeskolen.dk.

Dialogkort skal lette børns overgang til skolen

Samme muligheder for begejstring Hun fortæller, at også børnehaveklasselederne er på tæerne før en ny skolestart.

"Vores forventninger er og bør også være ligeså store som børnenes. Det er jo et nyt kuld, vi starter op hvert eneste år, og ethvert nyt kuld skal have den samme mulighed for begejstring og glæde som det foregående kuld. Så klassen skal være pyntet og forberedelserne skal helt i top hvert eneste år", fortæller hun.

Skoleleder: Første skoledag er altafgørende

Vigtige relationer Af Skolerådets årsberetning fremgår det, at især de yngste elever finder engagement og motivation i en stærk lærer-elev-relation. Skolerådet refererer desuden fra en amerikansk undersøgelse, der viser, at lærer-elevrelationen har "en signifikant betydning for elevens relation til de øvrige elever. Undersøgelsen finder, at læreres sociale accept af elever primært bestemmes af elevernes engagement og deltagelse i undervisningen. Undersøgelsen indikerer ligeledes en signifikant sammenhæng mellem lærer-elev-relationen i det første skoleår og de øvrige elevers accept af eleven skoleåret efter." - læs eventuelt mere via linket til højre for artiklen.

Relationskompetence, Læreruddannelsen i Aarhus

Børnehaveklasselederne oplever, at de har god mulighed for at skabe gode relationer til eleverne.

"Som børnehaveklasseledere er vi sammen med børnene i mange timer. Og det er vigtigt, for det er med til at gøre børnene trygge i skolestarten, det hænger meget sammen med at få opbygget nogle nære og trygge relationer", siger Pia Jessen og fremhæver brobygningsindsatsen til daginstitutionerne. "Når børnene i næste uge møder i skolen, er de ikke ukendte med det, de skal møde: De har været på skolen, de har mødt børnehaveklasselederen, de kender lidt til det hele. Så man står ikke som Palle alene i verden i skolegården".

Pia Jessen fortæller, at tendensen med at køre aldersintegreret indskoling presser børnehaveklassen, som hun mener, man bør værne om:

"Børnehaveklassen er garant for, at de nye elever bliver behandlet som små børn", siger Pia Jessen.

Professor: Ny lov betyder flere umodne skolestartere

 

Læs mere

Læshele Skolerådet beretning her, det referede stammer fra kapitel2.2.2, der står på side 41.