-
Foto: Thomas TolstrupDet er uacceptabelt, at det fortsat er hver sjette elev, der ikke læser godt nok, mener ministeren
Elever, der er læsesvage efter folkeskolen, er i en fuldstændig umulig situation, når de skal begynde på en ungdomsuddannelse, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini i tv-udsendelsen ”Læsemagasinet 6: Erhvervsskole tackler læseproblemer”.
"Jeg indrømmer gerne, at jeg helst undgår læsning. Det er ikke noget, jeg gider. Jeg har undgået det lige siden 8. klasse", fortæller Patrick Meyer i tv-udsendelsen "Erhvervsskole tackler læseproblemer".
Læsemagasinet 6 - se det her (klik på de fire pile for fuld skærm)
Patrick Meyer er ordblind. Efter 10. klasse ønskede han at blive tømrer søgte ind på teknisk Skole. Han glædede sig til at bruge hænderne og hovedet uden at skulle "boge" den alt for meget.
Og han er faldet godt til.
"Jeg er blevet taget godt imod og får hjælp med de problemer, jeg har", fortæller Patrick Meyer. Men han føler ikke, at han fik den nødvendige hjælp i folkeskolen, så nu går han på et 30 ugers grundforløb i stedet for det sædvanlige 20-ugers forløb. Og han får intensiv læseundervisning, der virker.
Brug for bedre læse-, skrive- og regneundervisning
"Det dur ikke, at man ikke kan grundlæggende dansk og regning, når man starter på en ungdomsuddannelse, så er det rigtig svært at lære de fag, man skal havde her", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). "Det er at sætte de unge i en fuldstændig umulig situation, som de ikke skulle være sat i".
Det er uacceptabelt, at det fortsat er hver sjette elev, der ikke læser godt nok, mener ministeren. "Derfor er vi nødt til at sætte ind og løfte læse-, skrive- regneundervisningen hele vejen op gennem folkeskolen", siger hun.
Heldigvis er erhvervsuddannelser og gymnasier blevet lang bedre til at have fokus på, at der kommer nogle læsesvage elever fra grundskolen, mener Christine Antorini. "Og det interessante er, at de faktisk kan løfte dem ved med en ekstra indsats lige i starten," siger hun.
De når de mål, de skal
Tv-udsendelsen viser, at problemer med læsning ikke behøver at være en hindring for at få en håndværkeruddannelse. Et grundforløb på 30 uger for ordblinde og læsesvage giver tid til at klare de ekstra udfordringer, mens andre elever kun går der i 20 uger.
"Det er en rigtig god ordning", siger Patrick Meyer, som skal være tømrer fra Københavns Tekniske Skoles afdeling på Nørrebro.
I udsendelsen fortæller både vejleder og tømrer- og murerlærere om arbejdet med elever, der har behov for ekstra dansk eller matematik.
"Det skal ikke være læseproblemer, der forhindrer, at man tager en uddannelse," siger Per Frese Jepsen, som både har en murer- og en læreruddannelse. Computere og specialprogrammer gør, at læsesvage elever kan få den nødvendige hjælp, mener han.
Det er oftest det teoretiske, der er udfordringen, men de læsesvage elever klarer sig efterhånden lige så godt som andre. "Det tager lidt længere tid, men de når de mål, de skal," siger Per Frese Jepsen, som både underviser i det murerfaglige og i dansk og matematik på Københavns Tekniske Skole.
Tv-serien Læsemagasinet produceres af fagbladet Folkeskolen, Nationalt Videncenter For Læsning og tv-stationen dk4.



Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herVildledende overskrift
Det er uacceptabelt, at det fortsat er hver sjette elev, der ikke læser godt nok, mener ministeren.
Og her kan ingen vel være uenige, men hvem skal gøre noget ved det?
Hver sjette elev svarer til ca. 15 % af eleverne. Tallet stammer ikke fra resultatet af folkeskolens afsluttende prø... Vis hele teksten
UNDERVISNNGEN SKAL BARE LØFTES HELE VEJEN I FOLKESKOLEN
Hvor har børneminister Christine Antorini dog ret, når hun udtaler, at ”det ikke dur, at man ikke har grundlæggende færdigheder i dansk og regning, når man starter på en ungdomsuddannelse. For så er det rigtig svært at lære de fag, man skal havde her”. Og ... Vis hele teksten
Det fremgår af PISA 2000 rapporten side 61, at meningen med slutmålene i det nye faghæfte i dansk – ”Klare mål” – IKKE var et udtryk for nye eller skærpede krav til eleverne.
Hvis der ikke stilles nye eller skærpede krav til eleverne f. eks. på niveau med de interna... Vis hele teksten