Forleden modtog de såkaldt frikommuner en antal dispensationer fra regler i folkeskoleloven, så skoler i kommunen kan lave forsøg med for eksempel klasse- og holddannelser. 17 dispensationer i alt.

Dispensationerne er på ét punkt anderledes end de dispensationer, som den tidligere regering gav under den såkaldte udfordringsret. Nemlig spørgsmålet om evaluering af forsøgene. Tidligere var der således blot et link i dispensationen til en evalueringsformular hos Krevi, som kommune kunne bruge som inspiration.

I de aktuelle dispensationer om frikommuneforsøg kræver børne- og undervisningsminister Christine Antorini imidlertid, at kommunerne evaluerer deres forsøg i forhold til præcise pædagogiske mål, som de skal opstille for forsøgene, og i forhold til præcise indikatorer for, hvad en succesfuld målindfrielse er.

"Meldingen fra en af mine forgængere var: 'Søg, og I får lov'. Vores budskab er et andet", siger Christine Antorini.

"Vi synes, at det er vigtigt, at man laver nogle forsøg med en pædagogisk begrundelse, så det ikke bare bliver en spareøvelse. Vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi kan løfte de faglige og pædagogiske mål med folkeskolen på anderledes måder", tilføjer hun.

Penge eller pædagogik

Det har hele tiden været meningen, at forsøgene under udfordringsretten såvel som frikommuneforsøgene skal evalueres, når forsøgsperioden udløber om få år. Folketinget skal så til den tid tage stilling til, om forsøgene skal føre til forenklinger af for eksempel folkeskoleloven.

Begge projekter blev født under VK-regeringen, der blandt andet ønskede at give kommunerne mulighed for at rationalisere driften af den offentlige sektor gennem deregulering, men SRSF-regeringen ønsker på deres side altså at undgå, at forsøgene er spareøvelser, i hvert fald på skoleområdet.

Derfor er det så vigtigt for Christine Antorini, at evalueringerne måler, om der er sket pædagogiske og faglige fremskridt, understreger hun. Et andet element er også afgørende for hende. Nemlig, at skoleklassen som organisatorisk enhed bliver bevaret.

"Vi vil fastholde klasse som den bærende sociale enhed. Det er så veldokumenteret, at klassekammeratskabseffekten betyder meget for børnenes læring. Det, at de kan spejle sig positivt op imod hinanden. Vi synes, det er en helt særskilt vigtig indsats, at vi holder fast i en mangfoldig folkeskole, hvor børn af mange forskellig slags møder hinanden", siger Børne- og undervisningsministeren.

To forsøg kom ikke igennem i første omgang

To anmodninger om lave forsøg, der bryder med loftet for, hvor mange elever, der må være i en klasse, kunne ikke blive godkendt i første omgang af ministeren. Hun vil først se en evalueringsplan, så hun kan sikre sig, at forsøgene har et pædagogisk formål, og at klassen stadigvæk er en social ramme for eleverne, siger hun. "At det ikke bare er en spareøvelse".

Hvorfor skal du ikke se en evalueringsplan for den andre forsøg på forhånd?

"Med de to forsøg med klassestørrelsen, der har søgt i henhold til udfordringsretten, skal vi være helt sikre på, at man har været igennem pædagogiske overvejelser. Derfor vil vi godkende evalueringsplanen".

"Med hensyn til frikommuneforsøgene har regeringen besluttet, at skal det give mening at have frikommuner, så skal de også have ret vide rammer til, hvad de må gøre. Derfor får de lov til mere. Det ændre dog ikke ved, at frikommunerne, når det er på skoleområdet, skal have en pædagogisk begrundelse for, hvad de vil med det, og at de skal have klassen som en bærende social enhed", siger Christine Antorini.