Lærere kan lære af ny hjerneforskning

Arbejdshukommelsen, der betegner mødet mellem kort- og langtidshukommelsen, er den vigtigste forudsætning for læring. Arbejdshukommelsen er målbar og vil med sikkerhed kunne sige noget om, hvor nemt eller svært en elev vil have ved at tilegne sig viden op igennem uddannelsessystemet.

Den svenske hjerneforsker Torkel Klingberg har for nylig bevist, at elever med ADHD har en ringere arbejdshukommelse end andre elever. Men i lighed med den engelske hukommelsesekspert Tracy Alloway og den danske læge og hjerneforsker Kjeld Fredens konkluderer den svenske forsker samtidig, at arbejdshukommelsen kan styrkes ved træning. En af de bedste måder at træne sin arbejdshukommelse på er gennem skakspil.   

"Scanner man en hjerne, mens et barn spiller skak, så kan man se, at der er aktivitet i de områder, der har med arbejdshukommelsen at gøre. Skakspillet drejer sig nemlig om at kunne holde flere bolde i luften på en gang og tænke flere skridt fremad", siger Kjeld Fredens. Netop disse egenskaber opøver arbejdshukommelsen, fastslår han.

Musik udvikler læseevnen

En anden vej til bedre arbejdshukommelse går gennem den musiske udfoldelse.

"Der er ikke mange aktiviteter, der træner vores mentale evner så godt som musik. At spille musik træner vores koncentrationsevne, det udvikler vores sproglige evner, fremmer læseevnen og udvikler vores empati og kreativitet", understreger Kjeld Fredens.

Musikken træner vores evne til at arbejde med timing og tid, hvilke er vigtige forudsætninger for at få arbejdshukommelsen til at fungere. Stod det derfor til den danske hjerneforsker, havde musikundervisning en større plads på skoleskemaet, end det er tilfældet i folkeskolen i dag.

"Det er tankevækkende, at det fag i folkeskolen, der i den grad kan sætte gang i al læring, stort set er væk", siger han.  

Sæt tempoet i folkeskolen ned

Det er imidlertid ikke kun skak og musik, der er en løsning, hvis danske elever skal lære mere, mener Kjeld Fredens. Dansk- eller matematiklæreren kan med stor læringsmæssig gevinst til følge bede eleverne gøre sig tanker om, hvordan de husker det nye stof, de bliver præsenteret for. Men det kræver, at man i nogen grad sætter tempoet i folkeskolen ned. 

"Hvis elever skal lære noget, skal de blive kloge på, hvordan de bedst lærer. Og så bliver vi nødt til at skære ned på pensum og give eleverne tid til refleksion. Det nytter ikke noget, at vi kun har travlt med at give dem faglig viden", siger Kjeld Fredens. 

Ny information kan meget nemt gå tabt, hvis ikke arbejdshukommelsen sørger for at lagre den nye viden i langtidshukommelsen. I den sammenhæng er det vigtigt ikke at overbelaste arbejdshukommelsen, der ellers vil lukke ned.

"Man bør sætte tempoet ned i læringssituationen, for hvis man ikke fremmer børns refleksion, så bliver de fremover afhængige af, at andre skal fordre dem med information", siger Kjeld Fredens.  

Hertil kommer, at børn reelt ikke kan huske mere end et par ting ad gangen, mens de er små.

"Børnehavebørn kan kun huske én ting. Når man bliver otte år, kan man huske to ting. 10-årige kan huske tre ting, 12-årige fire ting og som 16-årig kan hukommelsen håndtere fem ting", opremser Kjeld Fredens.  

"Derfor går det ikke, at man i 2.klasse siger: Nu arbejder I lige videre, mens jeg fortæller, hvad I skal lave til i morgen", pointerer han.   

Ros ikke for bredt

Et andet konkret bud på, hvad lærere kan gøre for at træne elevernes arbejdshukommelse handler om måden, hvorpå der gives feedback eller ros. Noget af det, der er vigtigt, når man skal lære, er at kunne begå fejl. At være i stand til at rette sine fejltagelser og komme videre. Derfor er det problematisk, når elever er bange for at fejle, mener Kjeld Fredens.

"Hvis man roser børn for meget, bliver de afhængige af rosen og undgår at lave fejl. Det betyder, at man kan gøre børn dumme ved at rose dem for meget", siger Kjeld Fredens og anbefaler, at man er meget specifik i forhold til, hvad præcis man giver roser for.

"At fortælle en elev, at "det er rigtigt" fremmer ikke hukommelsen på sigt. Hvis eleven løser en opgave korrekt, vil et positivt feedback i mange tilfælde hæmme langtidshukommelsen i at etablere sig", slår Kjeld Fredens fast.

Derimod bør man stille spørgsmål, der får eleven selv til at indse, hvad der er korrekt eller forkert.

"Hvis eleven kan pege på, hvilket resultat der er bedst at anvende fremover, vil det fremme læringen", afgør Fredens.

ADHD-børn behøver ikke altid medicin

Den svenske forsker Torkel Klingberg og Kjeld Fredens deler den opfattelse, at ADHD-elevers arbejdshukommelse på lige fod med andres kan trænes. En sådan træning ville bedre ADHD-børnenes symptomer og give dem mulighed for at klare sig bedre i skolen, mener Kjeld Fredens.

"I dag betragter man ADHD som en sygdom. Der er noget galt med børnenes kemi, gener, eller også er der fejl i hjernen, siger man og så behandler man med medicin", siger Kjeld Fredens og fortsætter:

"Det er rigtigt, at mange ADHD børn kan få hurtig hjælp af medicin, men det er kun symptombehandling. Man kunne i stedet hjælpe en masse ADHD-børn ved at ændre kulturen omkring dem."

I den sammenhæng er der særligt et forhold, Kjeld Fredens og den nyeste hjerneforskning er optaget af. Nemlig børns søvn og mangel på samme.

"En væsentlig forklaring på, hvorfor ADHD-børn bliver flere og flere, er, at børn sover for lidt. I dag sover børn en hel time mindre, end de gjorde for 30 år siden. I samme periode er antallet af ADHD børnene steget markant", pointerer Fredens.

"Det er i den dybe søvnfase, at børn bygger deres hukommelse op. Kommer de for sent i seng hæmmer det deres arbejdshukommelse, fordi deres biologiske søvnrytme bliver ændret. Det er dokumenteret, at børn i 6.klasse, der sover for lidt, har præstationsevne svarende til en 4.klasseelev", fortæller han videre.

Et alternativ eller et forstærkende supplement til at komme børnene tidligere i seng er, ifølge Fredens, at lade eleverne starte en time senere i skole.

"Lod man eleverne møde i skole klokken ni, så kunne man nå fantastiske resultater. Børns hjerner er ikke bygget til at begynde i skole klokken otte. Det er kun noget, der passer lærerne", mener Kjeld Fredens.