ti. 1. nov. 2011 kl. 05:00

Ny rapport: Modersmåls-undervisning gavner

  • Eda fra 3.b på Abildgårdskolen i Odense har som en del af heldagskolen tyrkisk på skoleskemaet i 2 ud af 35 ugentlige lektioner.
    Eda fra 3.b på Abildgårdskolen i Odense har som en del af heldagskolen tyrkisk på skoleskemaet i 2 ud af 35 ugentlige lektioner.
Af: Lise Frank, Pernille Aisinger

Deltagelse i modersmålsundervisning kan forbedre elevernes skoleresultater. Det fortæller en ny undersøgelse om tosprogede i Danmark og Sverige. Lærerforeningen hilser resultatet velkomment og ser gerne retten til modersmålsundervisning genindført.

I undersøgelsen "Tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige" har to forskere fra AKF set på forskelle og ligheder mellem undervisningen i Sverige og Danmark. Undersøgelsen er bestilt af Skolerådets formandskab for at finde ud af, hvorfor svenske tosprogede hidtil har klaret sig bedre i Pisa-test end de danske.

"Der er ikke forfærdeligt mange forskelle mellem Danmark og Sverige. Men lige præcis modersmålsundervisningen ser ud til at have en betydning," fortæller forskningsleder Beatrice Schindler Rangvid, som står bag rapporten sammen med programleder Jill Mehlbye.

Modersmålsundervisning virker på matematikken

I Danmark blev retten til modersmålsundervisning afskaffet i 2002 og i 2008 viste en undersøgelse, at kun 5.000 af landets cirka 70.000 tosprogede elever fik modersmålsundervisning.

I Sverige har tosprogede elever krav på modersmålsundervisning, hvis der er fem elever i kommunen, som taler samme sprog. Derudover har de krav på studiestøtte ved modersmålsundervisere, som hjælper dem i undervisningen eller med lektielæsningen.

De svenske tosprogede, som har modtaget modersmålsundervisning, klarer sig bedre i både svensk og matematik.

"Vi har kun grove indikatorer, men det ser ud til, at der er en sammenhæng til elevernes resultater. Det her kalder, som jeg ser det, på, at man undersøger dybere på de enkelte faktorer. Der er stor forskel på modersmålsundervisningen på tværs af kommunerne og på resultaterne. Så det er vigtigt at se på, hvordan undervisningen bliver tilrettelagt, hvordan rammerne er, hvornår den gives, og hvor mange timer", siger Beatrice Schindler Rangvid.

DLF vil have modersmålsundervisningen tilbage

I Danmarks Lærerforening har man hele tiden beklaget afskaffelsen af modersmålsundervisning. Og formand Anders Bondo Christensen håber, at det igen bliver obligatorisk for kommunerne at tilbyde modersmålsundervisning til alle tosprogede elever.

"Det ville styrke de tosprogede elevers faglighed. Det er der meget forskning, der tyder på. Og så ville det for samfundet også være en resurse. De tosprogede elevers sproglige potentiale burde vi forstå at udnytte meget bedre, end vi gør", siger han.

Holdningen til de tosprogede er en anden  

En anden stor forskel på Danmark og Sverige er ifølge forskerne holdningen til de tosprogede.

"I Danmark er der meget større fokus på, at eleverne skal lære dansk og dansk kultur, mens man i Sverige i lige så høj grad er optaget af at støtte eleverne i beherskelsen af deres modersmål og bevarelsen af deres oprindelige kultur", fortæller rapporten.

Det viser sig blandt andet ved, at de svenske lærere opfordrer forældrene til at læse bøger højt hjemme på familiens sprog.

Svenske elever har også svensk som andetsprog som et selvstændigt fag. Og de kan vælge at få deres afgangskarakter i svensk som andetsprog, hvor der er mere fokus på det faglige indhold end på sproglig korrekthed.

Mange tosprogede på én skole rammer den enkelte

En fælles udfordring for Danmark og Sverige er skoler, hvor koncentrationen af tosprogede er over 60 procent. I begge lande giver det eleverne dårligere chancer, og svenskerne har ikke fundet en vej uden om dette problem. Det samme er tilfældet med svag social baggrund. Jo flere elever med svag social baggrund på en skole, jo sværere bliver det for den enkelte elev at klare sig godt, viser undersøgelsen.

folkeskolen@dlf.org

Kommentarer

Emner i denne artikel

Få artikler som denne i dit nyhedsbrev