Lærerne skal stille krav

Overenskomstkrav og arbejdstid bliver varme emner på DLF's kongres, der også skal være afsæt for en ny måde at tænke lærerforening på, mener formand og næstformand

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdstidsaftalen. Ny løn. Rammeaftale om seniorordninger. Tre aftaler, hvor mange kommuner ikke lever op til intentionerne.

Det skal der ændres på, mener både formand for Danmarks Lærerforening Anni Herfort og næstformand Stig Andersen.

'Vi indgår aftaler, fordi vi synes, de er nødvendige. Men decentraliseringen gør, at det i realiteten er de enkelte kommuner, der bestemmer, om de vil overholde de centrale aftaler. Det gør de ikke altid. Og det går ikke', siger Anni Herfort.

Formanden og næstformanden er enige om, at overenskomstkrav og arbejdstid bliver de dominerende temaer på næste uges kongres i Århus.

'Det er vigtigt, at vi får skilt diskussionen. Vi skal gøre det klart for medlemmerne, at arbejdstiden ikke er til forhandling, og når det gælder kravet om lønstigninger, er der god grund til at kræve, at de forhandlinger foregår ved det centrale bord', siger Anni Herfort.

'Det skal ikke være lokale tilfældigheder, der afgør, om man får en god løn eller ej. Derfor skal reallønsforbedringer sikres centralt. Vi skal fastholde aftaleretten og sikre et lønsystem, der bygger på objektive kriterier og passer til folkeskolens værdigrundlag', siger Stig Andersen.

De mener begge, at reallønsforbedringer og pension for både overenskomstansatte og tjenestemandsansatte er de krav, der bør prioriteres højest.

'Vi skal sikre en fremgang i overenskomstpensionerne og en regulering af tjenestemandspensionerne, så den følger lønudviklingen, men da en forhøjelse af overenskomstpension er dyr, bliver vi nødt til at gøre det over flere år', siger Anni Herfort.

KL forhandler ikke arbejdstid

Fredag den 14. september mødtes Anni Herfort endnu en gang med Kommunernes Landsforenings, KL's forhandler, borgmester Ole Andersen, for at diskutere muligheden for en justering af arbejdstidsaftalen. KL afviste på ny at snakke arbejdstid.

'Jeg tror, at der er en fælles forståelse på kongressen for, at det ikke er arbejdstid, der skal forhandles ved Overenskomst 02. Men vi kommer til at diskutere, hvordan vi forholder os til, at KL ikke vil gå ind og løse problemerne', siger Anni Herfort.

'I bilaget 'En skole på vej' har KL skrevet under på, at der er øgede krav til forberedelse. En del kommuner lever ikke op til aftalegrundlaget. Det går ud over mange lærere. KL er totalt afvisende over for at ændre aftalen. Dermed påtager den sig et stort ansvar. Men vi vil fortsat kræve justeringer', siger Stig Andersen.

Anni Herfort lægger vægt på, at kongressen også skal være startskuddet til en debat om, hvordan lærerne på længere sigt skal planlægge arbejdsdagen.

'Vi har en strategi om at presse KL. Den skal vi hele tiden holde ajour, og vi skal have en plan frem til 2004, hvor vi kan forhandle arbejdstiden. Samtidig skal vi hele tiden gøre alt, hvad vi kan for at støtte kredse og tillidsrepræsentanter i at udmønte den nuværende aftale så godt som muligt. Vi skal diskutere med medlemmerne. Vi skal have klarhed over, hvor presset ligger i hverdagen, og hvad det er for krav, der skal stilles til arbejdstidsaftalen', siger Anni Herfort.

'Det handler om en mere grundlæggende diskussion. Vi lever i et meget decentraliceret samfund. Vi skal diskutere, hvordan vi i den situation får en ændret aftale, der giver læreren stor frihed i arbejdet, men som samtidig også giver en beskyttelse mod arbejdsgiverens mulige udnyttelse. Det findes der mange forskellige meninger om blandt medlemmerne. Men vi skal finde fodslag, hvis vi vil have den fornødne gennemslagskraft', siger Stig Andersen.

Lærerne skal være med

Slutrapporten i DLF's store Udviklingsprojekt er netop blevet færdig. En af konklusionerne er, at lærerne skal blive bedre til at beskrive deres arbejde.

'Det handler om, hvordan vi agerer som fælles fagforening. Rapporten peger på, at medlemmerne ikke har kendskab til foreningens mål og strategier. Det tror jeg er rigtigt. Og det kræver dialog. Hvis vi som forening ikke evner i fællesskab at definere et forpligtende grundlag, som vi alle skal arbejde ud fra, så bliver vores gennemslagskraft utilstrækkelig. Fagforeningens samlede resultater er afhængig af indsatsen på alle niveauer - også på den enkelte skole', siger Stig Andersen.

Han forventer, at debatten på kongressen skal udmunde i redskaber, der kan styrke dialogen mellem medlemmerne og de tillidsvalgte om DLF's udvikling.

'Slutrapporten angiver nogle muligheder. Det er Dafolos anbefalinger. Nu er det os, der skal beslutte, hvad vi skal gøre. Det er vigtigt, at vi på kongressen ser på, om der er områder, Dafolo ikke har med i rapporten. Jeg synes, at de ser meget lidt på de fællesskaber, vi indgår i, og den verden, der omgiver os. Det er vigtigt, at vi får mere dialog, så vi ved, hvad det er for problemer, man står i lokalt', siger Anni Herfort.

Hovedstyrelsen har til kongressen udarbejdet et oplæg om skolen i et multietnisk samfund. Målet med oplægget er, at folkeskolen skal tilpasses til, at en stigende del af eleverne ikke har en dansk kulturbaggrund. Blandt andet lægges op til, at kristendomskundskab skal ændre navn til religion.

Både Anni Herfort og Stig Andersen har på kongresforberedende møder mødt medlemmer, der ikke var meget for at tage fat på den debat.

'Jeg håber, vi får en god diskussion af DLF's politik på det multietniske område. Det er et emne, der er utrolig følsomt, og det er blevet aktualiseret af begivenhederne i USA den 11. september. Det er næsten blevet sådan, at man ikke tør sige noget, fordi man er bange for, at det bliver misbrugt. Men det skal ikke forhindre os som ansvarlig ledelse for Danmarks lærere i at diskutere, hvordan vi griber det her an', siger Anni Herfort.

'Jeg har mødt en delegeret, som er bekymret over, om man kan sige sin mening. Det kan og skal man. Der er mere end nogensinde behov for, at lærerne diskuterer, hvordan man sikrer, at skolen har plads til børn med forskellig baggrund', siger Stig Andersen.

Ledernes plads i foreningen

De lokale ledernetværk skal i fremtiden placeres direkte under Lederforeningen. Lederne skal fremover være med til de lokale forhandlinger. Både kredsen og lederne skal skrive under på forhandlingsresultatet. Det er konsekvensen af et forslag fra hovedstyrelsen til kongressen.

'Ledelse er vigtig for skolens udvikling. Derfor skal vi også i de organisatoriske rammer arbejde for ledernes mulighed for at diskutere ledelse. Dels i de ledernetværk, de har. Dels for at vi sammen kan arbejde for, at der bliver de bedst mulige ledelsesvilkår i folkeskolen', siger Anni Herfort.

'Lederforeningens organisatoriske placering er et vigtigt punkt på kongressen. Jeg synes, vi har fundet en løsning, der er med til at styrke ledernes placering i forhandlingsprocessen. Der er ingen tvivl om, at lederne og lærerne har brug for hinanden', siger Stig Andersen.

Han nævner samarbejdet om folkeskolens udvikling som et af de punkter, hvor lærere og ledere har fælles interesser.

'Men det er også tydeligt, at der er sket nogle ændringer. Lederne har fået nye arbejdsgiverkompetencer. Det må vi respektere. Med det udgangspunkt er jeg ikke i tvivl om, at det er godt for lederne at have en stor forening i ryggen, når de forhandler. Den styrke lægger oplægget på kongressen op til at udnytte endnu bedre'.-

Vi har en strategi om at presse KL. Den skal vi hele tiden holde ajour, og vi skal have en plan frem til 2004, hvor vi kan forhandle arbejdstiden