"Det er et kæmpe problem, at så mange lærere ikke får noget ud af møderne. Private virksomheder regner ud, hvad deres møder koster dem om måneden. Det gør skoler ikke, så de spilder mange penge på møder, som lærerne ikke får noget ud af", siger Per Ryt-Hansen.

Han leder konsulentfirmaet humor.dk og hjælper blandt andet skoler med at forbedre deres mødekultur. Han har for eksempel præsenteret Parkvejskolen i Birkerød for mødeformer som klunse-diskussion, cafedebat og tænkehatte, der involverer alle lærere i diskussionerne (omtalt i månedsmagasinet Undervisere i april).

"Mødet er arbejdspladsens rygrad. Men der er alt for lidt fokus på at få møderne til at fungere", konstaterer Per Ryt-Hansen.

Skoleledere mangler didaktisk tilgang til møder

Fire ud af fem skoleledere får et godt eller et meget godt udbytte af møderne i pædagogisk råd, mens det kun gælder knap halvdelen af lærerne. Det viser

en undersøgelse, Scharling Research har lavet for Undervisere om læreres mødeaktivitet og mødekultur.

En lærer i undersøgelsen beskriver, hvor galt det står til.

"Vores leder smider overheads på projektoren uden megen mulighed for debat. Oplysninger, vi kunne have fået via intranet. Brug møderne på pædagogisk arbejde. Nu sidder vi bare og venter på, at klokken ringer", skriver læreren i en kommentar.

Tallene i undersøgelsen kommer ikke bag på Per Ryt-Hansen.

"Når skolelederne er godt tilfredse, skyldes det, at mødet i pædagogisk råd er deres fest. De er dybt engagerede i alle punkter på dagsordenen, så mødet er meningsfuldt for dem. Men det er centralt i didaktikken, at man må sætte mål for sit arbejde for at kunne score. Og mange skoleledere mangler en didaktisk tilgang til møderne. Hvis lærerne skal glæde sig til næste møde i pædagogisk råd, må skolelederne vælge midler og metoder til at opfylde målet", siger Per Ryt-Hansen.

Møder uden udbytte bør være forbudte

Heller ikke Anders Balle, formand for Skolelederne, er overrasket over tallene i undersøgelsen.

"Pædagogisk råd skal rådgive skolelederne, og det er dejligt, at de synes, de får gode råd. Men møderne kører for meget på skoleledernes præmisser, når så mange lærere oplever, at de ikke får noget ud af møderne", siger Anders Balle.

Det handler om at prioritere dagsordenen, så lærere og ledere kommer til at diskutere fælles projekter, holdninger og værdier, mener han.

"Man kan dele lærerne op i mindre grupper og lade dem diskutere konkret undervisning. Men det er en balancegang, for det er vigtigt at bevare skolens fællesskab, så man kan ikke altid splitte lærergruppen op. Men man opnår heller ikke et fællesskab, hvis lærerne bliver frustrerede over at være til stede i pædagogisk råd. Både skoleledere, lærere og pædagoger har meget at lære omkring møder. Det burde være forbudt at holde møder, hvor ikke alle får noget ud af det", siger Anders Balle.

Galskab skaber bedre møder

Også Per Ryt-Hansen peger på flere pædagogiske diskussioner som et middel til at gøre møderne bedre.

"Lærerne forventer, de skal lære noget og give deres mening til kende. Sker det ikke, bliver mødet et tomt ritual, hvor man holder møde, fordi der er sat tid af til det. Alle holder masken, fordi ingen har fundet ud af, at et møde kan være spændende", siger mødekonsulenten.

Skolerne har potentialet til at skabe liv i møderne.

"Når jeg beder skoleledere tænke på det mest skøre og overraskende, de lavede på seminariet, breder smilene sig. Det skal de hente frem igen, så de kan få mere leg og galskab ind i møderne. Selvfølgelig skal møder begynde og slutte til tiden, og dagsordenen skal være delt i punkter til debat, oplysning og beslutning. Det er mødets grundlov. Men det er ikke sikkert, en traditionel mødeform er den rigtige til alle punkter", siger Per Ryt-Hansen og peger på alternative mødeformer som Højlunds Forsamlingshus, cafemødet og stående møder.

"Det lyder måske flippet med et stående møde, men på seminariet lavede skoleledere og lærere ting, som var 20 gange mere flippede", siger han.

Skolelederne skal investere i tilrettelæggelsen

Per Ryt-Hansen opfordrer skolelederne til at sætte resurser af til at tilrettelægge møderne i pædagogisk råd.

"Der skal sidde en gruppe, som ikke kun laver dagsordenen, men også tager stilling til, hvordan de enkelte punkter skal debatteres. Gruppen kan for eksempel bede nogle lærere fokusere på problemerne i et forslag på dagsordenen, mens andre skal kortlægge, hvad de rent faktisk ved om emnet, og andre igen skal tænke i muligheder. Det vil føre til langt bedre møder, så pengene til tilrettelæggelsen er givet godt ud".

Forskellige mødeformer bryder rutinen. Det samme gør såkaldte energibrud, hvor lærerne bryder op for at lave en aktivitet.

"Efter 50 minutter åbner 80 procent af deltagerne i et møde kun munden, når de gaber. Derfor er det godt at lave en leg midtvejs. Men man skal kun slå det brød op, der passer til lærergruppen lige nu", siger Per Ryt-Hansen.

En lærer skal måske vælge en sang til at markere, at forsamlingen går fra undervisning til møde. Midtvejs står en anden kollega for en aktivitet, og til sidst kommer tre lærere med deres uforbeholdne mening om mødet.

"Det er til at overkomme, og når man finder ud af, at det virker, kan man udvikle mødet derfra", siger Per Ryt-Hansen.