Fakta:

Folkeoplysning som metode

Forfatter: Louis Mogensen

180 kroner

114 sider

Forlag: Get Alive

Ved første øjekast tænkte jeg, at bogen om Folkeoplysning som metode er for fjernt fra folkeskolens agenda til at være relevant for læserne af folkesklen.dk. Men så hørte jeg for mit indre øre efterklangen af en af Sophia-samtalerne om dannelse, hvor AKT-lærer Marie Hyldgaard Kjeldsen og højskolelærer Dorte Brøchner Jessen  taler om sprog, mellemværende og gentagelse, affødt af Inger Christensens 'Det'. Derfor måtte jeg alligevel læse bogen.

Og tak for det. I denne bog finder jeg de fleste af begrundelserne for, at jeg valgte at blive lærer. I denne bog får jeg bekræftet, hvorfor et langt liv i folkeskolen har været en personlig gave. Læs den og bliv overtydet om, at det er for fattigt, hvis livsoplysning og dannelse er forbeholdt højskole, efterskole og friskole, for alle bogens argumenter, eksempler og fortællinger peger på, at også folkeskolen kan blive en del af en nyfortolkning af den oplivnings- og oplysningsindsat, som synes nødvendig i den moderne verdens trusler og muligheder.

Det virker langt fra tilfældigt, at de tanker om folkeoplysning, som tog form i løbet af 1800-tallet med landets bankerot, krige og nederlag, og som blev revitaliseret i årene efter Anden verdenskrig, nu atter dukker frem som følge af klima- og miljøkriser, krige i vores interessesfære og skævvridning af verdens goder.

Louis Mogensen, som er forfatter til bogen, har en lang og alsidig fortid inden for folke- og ungdomshøjskolernes verden. Han har folkeoplysningstanken inde under huden og er klart inspireret af Grundtvigs tankegods, men er i tilgift herligt fordomsfri, så der er plads til alle i det folkeoplysende fællesskab. Han trækker på erfaringer som lærer og forstander og samtalepartner med elever. Han trækker på tankegods fra mange af folkeoplysningens tænkere og han lader sig inspirere af de bøger, han har læst. Bogens litteraturliste er herligt uakademisk – usystematisk, men inspirerende.

Grundtvig er død – men han spøger stadig

Han har en særlig forkærlighed for dem, man kalder udsatte unge, som vi søger at inkludere, og som han beskriver som et top-down-begreb, der har det mislykkede boende i sig. Dets modsætning er den folkelige oplysning, der er et bottom-up-begreb, fordi det byger på et fællesskab, hvor alle må bidrage med det, der er muligt. Han viser gennem tre lærerprofiler fra 1952, 1979 og 2022, hvordan lærerarbejdet har ændret sig – med det tab af faglighed, autenticitet og mening, som er synligt og mærkbart i dag. Når man læser det, giver det mening at kigge bagud for at kunne finde veje at gå nu og i den nærmeste fremtid.

Anmeldelse:

Ham Grundtvig, han er eddermame svær at få smidt ud

Ganske illustrativt beskriver Louis Mogensen jordnært og i dagligdags termer, hvordan livsoplysningen, dannelsen og undervisningen kan tage sig ud, ligesom han beskriver den folkelige oplysnings forhold til kristendommen, demokratiet, videnskaben, det nationale og det moderne menneske.

Han opstiller en didaktisk model, som er meget enkel i sin tilgang til den komplekse kunstart undervisning. Den munder ud i et citat fra en af hans kollegaer Elo Madsen: ”Virkeligheden, det er det, der virker.” Og det er ikke et virke-begreb i hattiesk-statistisk-instrumentel forstand; faktisk optræder ordet evaluering kun én gang i bogen, hvor det pointeres, at evaluering ikke er en produktbedømmelse, fordi undervisningen justeres undervejs i dialog med eleverne.

Bogen er let at læse, og den har helt klart højskoler, efterskoler og friskoler som målgruppe. Men efter min mening er her mere inspiration at hente for folkeskoler, der skal finde fodfæste i en ny frihed og afbureaukratisering, ja, her er mere menneskegods end i mange af de rapporter og hypede forskningsresultater, der kommer fra dem, der har glædet sig over, at Hal Koch og Grundtvig er skrevet ud af læringstænkningen og målstyringen.