”Vi skal virkelig være opmærksomme på, at det ikke skaber meget ulighed. Det sker jo allerede.”
Sådan lød det for nylig fra skoleledernes formand Dorte Andreas som reaktion på Folkeskolens kortlægning af fondenes mange støttekroner til folkeskolen. Budskabet fik opbakning fra Danmarks Lærerforening, som har udtalt, at ”tilfældighederne råder helt vildt”.
Fra to af de fonde, der har bidraget med flest penge til folkeskolen de senere år, lyder det, at de forsøger at være meget opmærksomme på ikke at bidrage til at skabe ulighed mellem landets skoler.
”Vi kigger løbende på, hvilke kommuner der modtager støtte. Vi får ansøgninger fra næsten alle kommuner, og vi er opmærksomme på, at det er de gode ideer og ikke de strømlinede ansøgninger, der modtager bevillinger,” siger uddelingschef i Villum Fonden Ole Laursen.
Villum: Nogle kommuner er bedre til at søge
Han fortæller, at de opmærksomme på, ”at nogle kommuner er bedre til at søge støtte end andre”:
”Vi forsøger at udligne uligheden, så godt vi kan gennem kommunikation, rådgivning og vejledning”, fortæller han.
I Novo Nordisk Fonden fortæller vice president, education & outreach Berith Bjørnholm, at de har været opmærksomme på udfordringen ”i et stykke tid”.
”Vi har også bemærket, at kommuner har større chance for at komme igennem med en projektansøgning, hvis den bygger på en stærk naturfagsstrategi og et engageret miljø, som i forvejen kan og vil meget med naturfagsundervisningen,” siger hun.
Novo: Vi skal nå ud til hele landet
Berith Bjørnholm fortæller, at fonden forsøger at modvirke det, der kaldes for Matthæus-effekten, der dækker over, at deres midler går til kommuner og skoler, som i forvejen har gode erfaringer med at søge fondsmidler.
Det gør de ved at støtte forskellige nationale initiativer, fortæller hun. Hun peger på, at fonden blandt andet finansierer Life-projektet, der tilbyder klasser i hele landet at komme på besøg i fondens regionale og mobile laboratorier.
”På tilsvarende vis er det et kriterie i uddelingen af Novo Nordisk Fondens efteruddannelsespulje, at støtten skal nå ud til alle kommuner i Danmark,” siger Berith Bjørnholm.
I Villum Fonden siger uddelingschefen, at de oplever, at de bidragert il at ”højne undervisningskvaliteten og motivationen hos lærere og elever”.
”Men vi skal ikke bestemme, i hvilken retning skolen skal gå, og vi forsøger hver dag at navigere respektfuldt i forhold til både de demokratiske processer og dagligdagen på skolerne,” siger Ole Laursen.
Læs også
Minister glæder sig over fondenes investeringslyst
Folkeskolen har spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), om han er enig med blandt andet Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening i, at fondenes mange penge øger uligheden rundt om i landet.
”Som udgangspunkt bliver jeg glad, når jeg hører om fonde, der har lyst til at investere i folkeskolen. I dag bruger kommunerne ca. 50 milliarder kroner hvert år på at drive folkeskolen, så investeringer fra private fonde udgør trods alt kun en lille del af folkeskolens økonomi. Faktisk har vi aldrig brugt så mange skattekroner per elev, som vi gør nu,” siger Mattias Tesfaye.
Fonde: Sådan forsøger vi at undgå at skævvride folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.