Når Regitze Flannov ser Folkeskolens kortlægning af, hvor mange fondspenge kommunerne har skaffet til deres skoler, ser hun et patchwork-tæppe for sig.
”Tilfældighederne råder helt vildt. Det er i forvejen et kæmpe problem, at der er meget forskellig økonomi ude i kommunerne, og det her skubber bare til det og intensiverer bevægelsen væk fra, at alle elever har ret til et nogenlunde sammenligneligt tilbud, uanset hvor i landet de går i skole.”
Regitze Flannov er forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening og har fulgt meget med i fondenes stigende indtog på skoleområdet.
Derfor overrasker det hende ikke, at man i mange kommuner har hentet store fondsbeløb hjem til en eller flere folkeskoler.
Læs også
DLF: Slet ikke tale om flødeskum
Til gengæld mener hun, at det er meget vigtigt, at der nu er dokumentation for det, hun hele tiden har gået og frygtet, nemlig at fondspengene langt fra er ligeligt fordelt rundt om i landet.
For otte ud af ti fondskronerne er havnet i en fjerdedel af kommunerne.
”Det viser, at der er nogen, der har enten arbejder systematisk med fundraising eller har nogle enkelte, der har fået øjnene på muligheden, mens man andre steder slet ikke tænkt på at fundraise eller har svært ved at komme igennem,” siger hun.
Regitze Flannov mener, at sådan som fondsmidlerne i dag er en del af skolernes økonomi i mange kommuner, er det helt det forkert at tale om pengene som ”flødeskum”.
”Når eksemplerne viser, at pengene er gået til efteruddannelse, lejrskoler, faglokaler, undervisningsforløb og undervisningsmaterialer, så er det drift. Det er noget, vi som samfund burde være i stand til at betale og ikke noget, der betales af midlertidige penge fra fonde,” siger hun.
Skolelederne: Vi skal gøre mere for at fordele pengene
Hun bakkes op af skoleledernes formand, der også mener, at de mange fondspenge er udtryk for, at kommunerne står i en situation, hvor der er mange ting, der ikke er råd til.
”Vi skal virkelig være opmærksomme på, at det ikke skaber meget ulighed. Det sker jo allerede. Men vi skal virkelig prøve at gøre noget for at fordele sol og vind lidt mere lige,” siger Dorte Andreas.
Skolelederforeningens formand peger desuden på, at det er helt afgørende at være meget opmærksom på, at muligheden for at skaffe ekstra penge via fonde ikke får forrang frem for skolernes egne mål.
”Generelt tror jeg, at pengene går til ting, som skolerne gerne vil have. Men man skal heller ikke være blind for, at fondene har en legitim interesse i at fremme nogle bestemte ting”, siger hun.
Vi må ikke gå for meget på kompromis
Derfor vil det heller ikke komme bag på hende, at kommuner og skoler nogle gange måtte ”hugge en hæl og klippe en tå for at få det til at passe sammen”, når de forsøger at indgå et samarbejde med fonde.
”Dér skal vi være ekstremt obs på, at vi ikke går for meget på kompromis. Det skal være skolens mål og formål, der sætter retning i forhold til fondsprojekter,” siger hun.
Både Regitze Flannov og Dorte Andreas understreger, at det er glade for, at fondene gerne vil bidrage og hjælpe skolerne.
”De er med til at gøre nogle af de ting, vi ellers ikke har råd til. Det skal vi også huske at takke dem for,” siger Dorte Andreas.
”Der er ikke noget, vi hellere vil, end at have råd til at lave en skole med høj kvalitet. Både når det gælder de fysiske rammer og skoleudvikling,” tilføjer hun.
”Tilfældighederne råder helt vildt”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.