Selvfølgelig er der hår i suppen. Men jeg siger stort ja tak til Socialdemo­kratiets udspil

Jeg er naturligvis ikke blind for, at der snart skal udskrives valg – alligevel er jeg utrolig glad for Socialdemokratiets nye folkeskoleudspil, hvor de foreslår 14 elever i indskolingsklasserne.

Selv om udspillet ikke bliver til virkelighed lige med det samme, er der meget signalværdi i forslaget. Udspillet vil betyde, at man investerer i folkeskolens kerneopgave; undervisningen.

Der er flere grunde til, at jeg som indskolingslærer finder forslaget godt. Udspillet vil betyde:

• En tryg skolestart med et roligere og mere nærværende undervisningsmiljø.
• En massiv investering i folkeskolens kerneopgave - undervisning.
• En anerkendelse af, at trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger.

Som lærer i indskolingen har jeg gennem mange år været vidne til en underminering af lærerfagligheden. Det har haft mange uheldige konsekvenser. Langsomt, men sikkert er skolens sprog blevet udvisket og lærernes autoritet ligeså.

I indskolingen har det betydet, at spørgsmålet om trivsel har fyldt alt for meget og er kommet til at stå som en modsætning til faglighed i debatten.

I en skolekontekst har det været meget uheldigt. Det er i fagene, at trivslen bor, og det, synes jeg, bliver anerkendt med forslaget. Når man som elev efter meget møje og besvær knækker læsekoden. Når man lærer noget, man ikke troede, man kunne - så opstår der trivsel og mestring.

En klog og rigtig beslutning

Mange skolelærere har i alt for stort omfang forladt folkeskolen, da undervisningsopgaven har fyldt alt for lidt og været alt for svær at gennemføre. 

Lidt groft sagt, har skolens opgave handlet mere om at have det godt end om at blive klogere. Det har betydet, at folkeskolen har afviklet sig mere end udviklet sig. Og indimellem har det føltes som at være med i et stort eksperiment. Her vil 4.000 ekstra skolelærere kunne gøre en stor forskel. Det er en klog og rigtig beslutning at investere i lærerne og elevernes undervisning.

Som indskolingslærer er jeg ikke i tvivl om, at en investering i de mindste klasser vil kunne mærkes gennem hele skolegangen. Det er godt givet ud, for det er i begyndelsen af skolegangen, man skal lære, hvordan man skal være elev i en folkeskole.

Hår i suppen

Selvfølgelig er der hår i suppen. Hvordan skal det finansieres? Hvor skal man finde de 4.000 skolelærere? Vil en så stor satsning betyde, at man sparer på andre områder, såsom lærernes i forvejen sparsomme forberedelsestid?  Når pengene er øremærket et bestemt formål, vil der blive mindre selvstyre på skolerne. Hvad vil det betyde?

Trods alle hårene i suppen glæder jeg mig dog over, at lærerprofessionen og undervisningsdelen prioriteres i udspillet. Det vil om ikke andet betyde en ny form for samtale om, hvad det vil sige at gå i skole.

Måske vi rent faktisk kunne begynde at tale lidt mere om folkeskolens egentlige formål. Om pligter, ansvar, vedholdenhed og træning i at indgå i et forpligtende fællesskab.