Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Fondspenge

Fonde tager imod DLF-invitation - men med forbehold

En opfordring fra Danmarks Lærerforening bliver umiddelbart taget vel imod af tre af landets største fonde. Men to af dem har konkrete forbehold.

Billede med penge og en bog
Grafik: Folkeskolen
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
2 kommentarer
20. november 2025, kl. 04:30
2 kommentarer

Vi kommer meget gerne, hvis vi bliver inviteret.

Sådan lyder det fra tre af de fonde, der har givet flest penge til folkeskolen de senere år som svar på en ny opfordring fra Danmarks Lærerforening.

Formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov opfordrer i dag fondene til at gå sammen om at bidrage til to centrale udviklingsprojekter i skolen: udviklingen af folkeskolens kommende fagplaner og indførelsen af teknologiforståelse som fag i skolen.

I Lego Fonden er landedirektør for Danmark Michael Stahl enig i, at ”vi som samfund opnår de bedste resultater for børn, når vi arbejder på tværs af sektorer.”

”Vi deltager meget gerne i de samtaler, der pågår om de bredt besluttede tiltag for at se, om eller hvordan vi som fond bedst kan understøtte de fælles mål,” siger han til Folkeskolen.

Om de to projekter, DLF gerne vil have støtte til

Vedørende fagfornyelsen har DLF et håb om, at fondene vil bidrage med midler til at hjælpe lærerne til at udvikle og derefter afprøve, hvordan man kan undervise ud fra de kommende fagplaners nye tanker. Ambitionen om at opnå fondsstøtte til udvikling af fremtidens folkeskolefag blev også skrevet ind i den politiske aftale fra februar.

Fra skoleåret 2027/2028 kommer teknologiforståelse på skemaet. Dels som valgfag i udskolingen, dels skal teknologiforståelse også integreres i dansk, matematik og natur/teknologi. Til det mangler der ifølge DLF "implementering på alle hylder". Konkret ser foreningen et behov for kompetenceudvikling af lærerne, og at der er brug for faglokaler, nyt grej og undervisningsmaterialer.

Fond efterspørger politiske penge

Håbet om fondsstøtte til den stort anlagte fagfornyelse er ikke ny. Faktisk blev håbet konkret indskrevet i den politiske aftale fra februar, der satte fagfornyelsen i gang.

Regitze Flannov pegede på, at en af årsagerne til, at det endnu ikke er lykkedes at overbevise nogen fonde til at gå sammen, er, at fondene har hver deres formål og interesser.

Læs også

Featured image for Fonde: Sådan forsøger vi at undgå at skævvride folkeskolen
Fondspenge

Fonde: Sådan forsøger vi at undgå at skævvride folkeskolen

Men spørger man uddelingschef i Villum Fonden Ole Laursen, er udfordringen nærmere, at politikerne ikke selv har sat penge af til at lave et større udviklingsprogram.

”Vi møder meget gerne op, når vi bliver inviteret, men vi betragter det som vigtigt og helt naturligt, at en betydelig del af finansieringen af en fælles fagfornyelse, som gælder alle fag, indgår i en politisk prioritering,” siger han og tilføjer:

”Finansieringen til de meget store satsninger bør først og fremmest findes af de politikere, der vedtager dem”.

Novo: Ikke vores opgave at udvikle fagene

I Novo Nordisk Fonden er meldingen, at man ikke har noget problem med at gå sammen med andre af landets fonde ”for at understøtte nyudvikling og implementering af de demokratisk vedtagne uddannelsesreformer.”

Her fortæller vice president education & outreach Berith Bjørnholm, at fonden allerede sammen med Villum Fonden og Lundbeckfonden støtter Videnscenter for Digital Teknologiforståelse, som "bringer ny viden om undervisning i teknologiforståelse på tværs af grundskoler og gymnasier.”

Til gengæld mener hun ikke, at det er fondenes opgave at bidrage til selve udviklingen af de nye fagplaner.

”Vi afventer, at aktørerne tættere på skolen udvikler de nye fagplaner. Det mener vi ikke, er fondenes rolle. Hvis der igennem fagfornyelsen opstår behov for kompetenceudvikling af lærerne, så kan efteruddannelsespuljen understøtte det. Vores pulje dækker kun naturfagene og matematik, men den supplerer kompetencefonden, som jo dækker alle folkeskolens fag.”

2 kommentarer

Læs også

  • ”Tilfældighederne råder helt vildt”
    Fondspenge

    ”Tilfældighederne råder helt vildt”

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fonde tager imod DLF-invitation - men med forbehold

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS