Stor kortlægning: Fonde holder hånden under skoleøkonomien i mange kommuner

Mange kommuner driver ikke længere deres skoler alene på skattekroner, viser en ny stor kortlægning blandt landets kommuner, som fagbladet Folkeskolen har foretaget

Fra 2022 til 2024 har kommunerne samlet set skaffet ekstra penge til deres skoler for mindst 360 millioner.

Det viser svar fra 91 ud af landets 98 kommuner. Og mens nogle kommuner har modtaget millioner, har andre kommuner ikke søgt om en eneste krone.   

Folkeskolens kortlægning af omfanget af fondspenge i folkeskolerne er den første af sin art.

Otte ud af ti af fondskronerne er havnet hos blot en fjerdedel af landets kommuner.

Et tilsvarende antal kommuner svarer, at de slet ikke har modtaget nogen fondskroner i den treårige periode. De har dog ikke overblik over, om enkelte af deres skoler selv har søgt fondene om en økonomisk hånd.

Det er især Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og A.P. Møller Fonden, som har bidraget med store beløb til kommunerne, viser kortlægningen.

Men kommunerne nævner samlet hele 44 forskellige fonde, lokale virksomheder og offentlige puljer, der har været med til at finansiere alt fra nye faglokaler, undervisningsforløb, efteruddannelse til lærerne og en række konkrete materialer og udstyr til undervisningen.

En af landets mindste skiller sig ud

Kommunernes svar viser, at flest fondspenge er havnet i landets næststørste kommune Aarhus. Her viser forvaltningens svar til Folkeskolen, at der er hentet tæt på 35 millioner kroner ekstra ved siden af de penge, politikerne har prioriteret fra kommunekassen til skolerne.

Fondspengene har blandt andet været med til at finansiere en ekstra faglig indsats i matematik til kommunens mindste elever, efteruddannelse til lærerne til at rumme flere slags elever, ligesom fondspengene har understøttet lejrskoleaktiviteter.

Næstflest fondsmidler er havnet i Morsø, hvor der er 6.-færrest folkeskoleelever blandt landets 98 kommuner. På tre år har ø-kommunen formået at skaffe tæt på 18 millioner kroner ekstra til sine kun fem folkeskoler til blandt andet efteruddannelse, særlige faglige indsatser, undervisningsmaterialer og nye faglokaler.

Med 16 millioner fra Lego Fonden er Billund det sted i landet, hvor der er tikket tredjeflest fondskroner ind i de tre år. Her har lokalpolitikerne døbt kommunen ‘børnenes hovedstad’. Samlet vil den jyske kommune næste år have modtaget ikke mindre end 25 millioner fra Lego Fonden på seks år. Penge, der har haft til formål at gøre leg til en central del af undervisningen på kommunens folkeskoler.

Økonomiprofessor: Kæmpestore forskelle

Folkeskolen har forelagt kortlægningen for professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh. Han er overrasket over, at der er så stor forskel på antallet af fondskroner, der er endt i de enkelte kommuner.

”Det springer virkelig i øjnene, at der er så kæmpestore forskelle. 15 millioner er et ret stort beløb på skoleområdet, mens man mange steder ikke har fået nogen penge,” siger han og påpeger, at det tilmed er værd at være opmærksom på, at den reelle forskel nogle steder er endnu større, end den syner.

”Når man gør det op i forhold til antallet af elever, er forskellen endda meget større. Så blegner det fuldstændig, at man i København har modtaget 15 millioner i forhold til Morsøs 18 millioner. Når vi ser beløb af den størrelse igennem en årrække, så betyder det virkelig noget for kommunaløkonomien,” siger professoren.

I kortlægningen har kommunerne sat nogle få ord på, hvad de mange penge er gået til. Her ser Per Nikolaj Bukh, hvad han kalder for en ”klar tendens”.

”Nu kender vi selvfølgelig ikke projektbeskrivelserne, men det ser ret klart ud til, at langt hovedparten af pengene ikke er gået til kerneopgaven, men til ting man kan sige er ekstra,” siger han.

Forsker: Det her er altså ikke flødeskum

Det er en af landets førende forskere i fondenes indtog på skoleområdet, ph.d. Lucas Cone, Københavns Universitet, ikke enig i.

Han taler ofte med kommunerne om deres syn på og erfaringer med at søge fondsmidler. Derfor overrasker det ham heller ikke, at mange kommuner arbejder aktivt med at forsøge at skaffe ekstra midler.

Til gengæld giver kortlægningen en ny indsigt i, hvad de mange fondsmidler er gået til, fortæller han.

”Det er interessant at se variationen i de ting, som der gives penge til. Det bliver meget tydeligt, at idéen om, at fonde skal være en eller anden form for flødeskum, der kan supplere den offentligt finansierede folkeskole, bliver lidt udfordret, når mange af midlerne går til basale ting som lokaler og materialer til undervisning,” siger han og tilføjer:

“Som skoleforsker tænker jeg: Meget af det her er ikke noget, som det bør være nødvendigt at søge om fondsmidler til at dække. Det hører ind under, hvad vi bør kunne tilbyde alle børn uafhængigt af, hvor god man er til at søge midler, eller hvad fondene vælger at prioritere.”

KL glæder sig over fondenes bidrag

KL har tidligere meget klart meldt ud, at fondene bliver en uundværlig hjælp, hvis kommunerne skal kunne udvikle folkeskolerne. Især hvis skolernes fysiske rammer skal følge med tiden.

På Folkemødet i 2024 lød det fra daværende formand børne- og undervisningsudvalget Thomas Gyldal Petersen, at hvis ikke kommunerne og skolerne samarbejder med landets fonde, så taber vi ”hele velfærdssamfundet på gulvet”.

Folkeskolen ville gerne have spurgt KL’s nuværende formand for landets kommunale skolepolitikere Christina Krzyrosiak Hansen (S) om udtalelsen er udtryk for foreningens officielle holdning, men KL har i stedet sendt en skriftlig kommentar fra KL’s direktør Kristian Heunicke.

Han siger, at KL glæder sig over, at ”at nogle gerne vil investere i vores børn og unge”, og at det er vigtigt, ”at vi får snakket om, hvordan vi i kommuner og fonde får mest muligt ud af samarbejdet.”

KL modtog selv i september, hvad foreningen kalder for en historisk stor donation på 100 millioner kroner fra Lego Fonden til at få mere leg ind i dagtilbuddene i 16 kommuner.

Begejstringen er begrænset hos skolechefsformand

Fra foreningen for landets skolechefer anerkender man, at fondene i dag har en mere fremtræden betydning for de danske kommuner.

”Men vi kan også være en smule bekymret for, at det mere bliver fondsstrategierne, som baner vej for, hvad man prioriterer ude i kommunerne frem for en politisk beslutning i kommunalbestyrelserne. Så går man væk fra en demokratisk prioritering og overlader det mere til fondene,” siger Lars Sloth, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Til daglig sidder han som direktør (rettet den 7./11.) i Thisted Kommune, og her har kommunen da heller ikke sendt en eneste fondsansøgning afsted de seneste tre år. Men han understreger, at han ikke er modstander af fondsmidler, og at kommunen tidligere har fået midler fra både Villum Fonden og A.P. Møller Fonden.

Ifølge ham er det i ”95 procent af tilfældene” skoleforvaltningerne, som spotter muligheden for at søge fonde.

”Derfra kører man så i langt de fleste kommuner det en tur omkring det politiske system for at få grønt lys, inden man søger et større fondsbeløb,” siger han.

I KL understreger Kristian Heunicke, at det er afgørende, at de mange fondspenge spiller sammen med kommunens langsigtede indsatser.

”De private fondes strategier må ikke få forrang for kommunernes egne planer, og det fritager os heller ikke selv for ansvaret for at udvikle området,” siger han.