Har I modtaget støtte fra fonde til jeres skoler de seneste tre år?
Det har Folkeskolen spurgt alle landets kommuner om. Svaret er ja fra to tredjedele af landets kommuner.
Det er især Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og A.P. Møller Fonden, som har bidraget med store beløb til kommunerne, viser kortlægningen.
Men kommunerne nævner samlet hele 44 forskellige fonde, lokale virksomheder og offentlige puljer, der har været med til at finansiere alt fra nye faglokaler, undervisningsforløb, efteruddannelse til lærerne og en række konkrete materialer og udstyr til undervisningen.
Vi har samlet et udpluk af nogle af de ting, der er blevet muligt på grund af fondspenge.
I Billund Kommune vil man være det bedste sted i verden for børn, og centralt i den vision er et stort samarbejde med Lego Fonden. På seks år har fonden tilført 25 millioner kroner til at ændre undervisningen i kommunens folkeskoler til at bygge på en legende og projektbaseret tilgang.
Kommunen har også åbnet en eksamensfri efterskole med navnet Play og et Lego Lab med et klodskammer med hele 2,6 millioner legoklodser.
I Høje-Taastrup har man fået økonomisk hjælp i håbet om at skabe, hvad kommunen kalder fremtidens skole. Skolens officielle navn er Læringshuset, og udover at være en almindelig folkeskole er det også et såkaldt partnerhus med Lego Education. Det indebærer blandt andet, at eleverne og lærerne tester og giver feedback på materialer fra Lego Education. Skolen fungerer også som demonstrationshus for besøgende, der gerne vil opleve Lego Educations produkter.
Undervisningen på skolen er projektbaseret, og A.P. Møller-Fonden har over syv år bidraget med 16 millioner til at uddanne lærerne i at undervise med projektbaseret læring.
De ekstra midler går i mange kommuner til at give eleverne ekstraordinære oplevelser. På Ærø søger kommunens eneste folkeskole, Marstal Skole, hvert år penge til at kunne sende skolens 8. klasser på togt i en uge med den over 100 år gamle og tremastede skonnert Fylla.
På Fanø har øens skole ikke selv søgt fondsmidler, men til gengæld har den de seneste to år modtaget i alt 700.000 kroner fra overskuddet fra øens musikfestival. Penge, som skolen har planer om at bruge på at lave en scene i skolens aula med fast lyd- og lysanlæg og mulighed for at mørklægge aulaen. Ønsket er, at gøre det nemt for skolens forskellige skolebands og kor at arrangere koncerter og teater med eksterne aktører.
I Odense vil man være verdens bedste robotby, og den ambition kræver fondsmidler. Håbet er, at halvdelen af budgettet på 100 millioner skal dækkes af fondsmidler. Foreløbig har man da også fået støtte fra en række af de store danske fonde, og der er også skaffet finansiering fra en utraditionel spiller i form af techgiganten Meta.
Som led i strategien er 80 lærere i kommunen blevet uddannet til såkaldte børnene i robotbyen-vejledere, som skal hjælpe kolleger til også at blive fortrolige med at inddrage teknologi i undervisningen.
Flere kommuner og skoler søger penge fra forskellige EU-puljer til deres skoler. Med EU-midler har flere skoler i blandt andet Guldborgsund fået råd til at besøge venskabsskoler i Rostock, Lübeck og Klaipeda i Litauen. Kommunen har flere EU-projekter, og har to internationale konsulenter ansat i forvaltningen til at arbejde med projekterne.
Er der et ord, der går igen i kommunernes svar om, hvad de har fået fondsstøtte til, så er det penge fra Villum Fonden til at lave makerspaces på folkeskoler.
Her kan eleverne typisk arbejde og skabe ting med blandt andet 3D-printere og laserskærere. Fondspengene er også gået til at etablere andre fysiske miljøer som nye legepladser, skolehaver, pumbtrackbane, gymnastiksale, flytbare stillerum, bålhytter og shelters.
Støtten fra fondene og lokale virksomheder er også i stor stil gået til mindre beløb til konkrete materialer og genstande direkte til undervisningen.
Listen er lang. Emnekasser, udendørstavler, scenelyse, ladcykler, rygsække, en værkstedsvogn, VR-briller, bøger, musikinstrumenter og en interaktiv sandkasse er nogle af de ting, som kommunerne har fået råd til at indkøbe med penge fra fonde.
Frem mod kommunalvalget stiller Folkeskolen skarpt på folkeskolernes økonomiske vilkår for at drive skole rundt om i landet. Rækker økonomien til, at folkeskolen er et attraktivt tilvalg for forældre? Hvilke løsninger tyer skoler og kommuner til for at skaffe flere penge? Svarene er vigtige, når du skal sætte dit kryds den 18. november.
Det her er blevet til virkelighed på grund af fondenes penge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.