Det vigtige er, at der er lærere nok. Det er stærkere end bare at sætte klasseloftet ned, fordi det ikke nødvendigvis giver flere lærere, mener Lotte Rod, De Radikale.
Det vigtige er, at der er lærere nok. Det er stærkere end bare at sætte klasseloftet ned, fordi det ikke nødvendigvis giver flere lærere, mener Lotte Rod, De Radikale.

Lotte Rod, Radikale Venstre:
Vil sikre en lærer-elev-ratio

Valg 2022: Folkeskolen.dk har stillet fire centrale spørgsmål til repræsentanter for hver af de 14 opstillede partier.

Publiceret Senest opdateret

Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

”Ja, vi vil give alle skoler friheden til selv at bestemme over skoledagens længde og dermed også over penge og resurser, sådan så man som skole kan vælge, om man hellere vil have to lærere på timerne eller dele klasser op på små hold i stedet for at være tvunget til at smøre undervisningen tyndt ud på en lang skoledag”.

”Det er vigtigt, at det bliver en permanent frihed. Det skal ikke bare være en forsøgsordning. Den enkelte skole skal bestemme. Det skal ikke være kommunen. Det skal ske på en måde, hvor vi politikere tager ansvar for, at SFO får råd til at åbne lidt tidligere, når skoledagen skæres ned. Så børnene ikke taber igen på, at der skal skæres i fritidspædagogikken”.

”Skoledagen bliver for kort, hvis det bliver en spareøvelse. Derfor lægger vi i Radikale Venstre stor vægt på, at vi skal binde pengene til skolen, så de ikke kan tages ud af skolen”.

”Jeg har en oplevelse af, at alt for mange lærere løber for stærkt og ikke har tiden til at planlægge den undervisning, de gerne vil lave, og heller ikke har tiden til at være der for eleverne. Det at give frihed til at gøre skoledagen kortere er første skridt til at få vendt underskud til overskud i skolen. Derfor vil Radikale Venstre gerne tage næste skridt. Vi vil gerne lave en lærergaranti, så vi tilfører flere penge til at kunne ansætte flere lærere, så der bliver bedre vilkår for at kunne lave den gode undervisning og være der for eleverne”.

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

”Ja. Samtidig med at vi skal give skolerne større frihed fra regler, så vil vi i Radikale Venstre også gerne snakke om, hvad friheden er til, og hvad der er det fælles for vores folkeskole. Derfor har Marianne Jelved og jeg været med til at genoplive den pædagogiske samtale. Vi har brug for at snakke mere med hinanden om, hvordan formålet bliver levende på skolen, hvordan en meningsfuld dag ser ud, og hvordan det bliver en god skole for alle”.

”Sætter man bare fri for regler, så risikerer man en ligegyldighed, eller at skolerne bliver isoleret. Det er vigtigt, at vi har en stærk samtale om de værdier, der binder vores skole sammen. Men det kan se ud på mange forskellige måder. God undervisning er forskellig alt efter, hvor skolen ligger i landet. Der er forskel på, om naboen er en skov eller et museum”.

Lotte Rod mener, at politikerne på Christiansborg skal tage større ansvar for de økonomiske rammer for folkeskolen:

”Vi skal sikre, at der er lærere nok, sådan så det ikke bliver tilfældigt, om man får god undervisning og får den hjælp, man har brug for alt efter, hvor man bor henne i landet. Men det må gerne være forskelligt, hvordan rammerne bliver udmøntet”.

Med det politiske udspil 'Tænk frit – tænk børn' har Radikale Venstre lanceret ideen om en lærergaranti:

”Her arbejder vi med en lærer-elev-ratio, for det vigtige er, at der er lærere nok, sådan så lærerne har tid til at være der for eleverne og tid til at forberede undervisning med oplevelse og fantasi og virkelyst. Det er stærkere end bare at sætte klasseloftet ned, fordi det ikke nødvendigvis giver flere lærere”, siger hun og peger på forskning, der viser, at klassestørrelse først for alvor gør en forskel for elevernes læring, når det rammer 15.

”Det vil sige, at det er bedre at være to lærere på en klasse og dele klassen op på to hold end sætte klassestørrelsen ned”.

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

Her peger Lotte Rod på flere ting:

”Først det helt grundlæggende. Vi skal have flere pædagoger i daginstitutioner og flere lærere i skolerne, så alle børn oplever at have en tryg relation til de voksne og mærker, at de voksne vil én”.

”Mit mål er ved at gøre skoledagen kortere, sætte skolerne fri fra de Fælles mål og give skolerne retten tilbage til at indkøbe undervisningsmidler, at der skal være plads i skolen til, at undervisningen kan køre af sporet, hvis en elev stiller et godt spørgsmål. At der bliver mere tid til at løse opgaverne på en anden måde. Der skal være mere tid til musik, kunst og kultur”.

Hun peger på, at der er børn i skolen, som har brug for mere hjælp.

”Jeg er lykkes med at komme igennem med, at der på den nye læreruddannelse kommer et linjefag på specialområdet igen. Jeg arbejder for, at vi skal have lavet en egentlig cand.pæd.psyk, så vi kan have flere erfarne lærere, der har taget en psykologfaglig overbygning, som er på skolen og kan hjælpe i klassen med det samme. For det er helt galt, når vi i dag hører, at børn, familier og lærere skal vente urimelig lang tid for at få hjælp”.

Lotte Rod er også optaget af, at der er de specialtilbud, som der er behov for.

”Vi skal sikre, at der er de rette specialtilbud i hele landet. I mit område - det sydjyske - mangler vi dagbehandlingsskoler, og derfor er det næste skridt, at vi tager ansvar for, at de børn, der har brug for specialtilbud også kan få det”.

Hun mener, at de frie skoler skal tage deres del af det sociale ansvar.

”Det er ikke i orden, når vi på det seneste har set eksempler på privatskoler, som smider eleverne ud, hvis de synes eleverne ikke passer ind. Vi kan stille krav til, at alle skoler skal tage et socialt ansvar, og de frie skoler er ret langt i selv at lave en model for det”, siger Lotte Rod.

”Den snak vil jeg gerne fortsætte med de frie skoler. Jeg oplevery, at mange friskoler tager et socialt ansvar og løfter en stor opgave”.

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

”Ja. Det er noget af det bedste, der er sket for den måde, vi laver politik på. Vi har fået et tillidsfuldt og godt og tæt samarbejde på kryds og tværs - både mellem parterne og mellem parterne og partierne i forligskredsen”.

Partnerskabets vigtigste opgave efter valget er at sætte fokus på den pædagogiske samtale, mener Lotte Rod.

”Jeg er optaget af, at vi skal styrke den pædagogiske samtale på skolerne. Derfor har vi skrevet Den grønne betænkning og er lige nu rundt i lærerkredse og fortsætte den pædagogiske samtale. Det er ikke nok, at vi snakker sammen om bordet i Undervisningsministeriet. Det virkelige opgør med folkeskolereformen og overstyringen ligger i at genoplive den pædagogiske samtale på den enkelte skole og i hele vores samfund”.

”Jeg vil gerne have, at partnerskabet kigger på friheden til at lave kortere skoledage, friheden fra de fælles mål og sætter gang i hele udviklingsarbejdet med at lave nye læreplaner, som ikke er styrende, på den måde, som vi har haft i 10 år”.

”Vi skal væk fra at have trukket regler ned over skolen til, at skoleudvikling sker på den enkelte skole og derfor skal politikerne have en helt anden rolle”.

Powered by Labrador CMS