Anmeldelse

En skole i 3 århundreder

Vridsløselille Skole 1872-2005

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvem skulle tro, at Albertslund har en skole fra 1872? Tegnebords-kommunen på Københavns Vestegn står vel for de fleste som et nyere eksempel på et noget gråt og kedeligt sovebyområde uden synderlig historisk roddannelse?

Det er da rigtigt, at Albertslund voksede frem i 1960'erne og 70'erne i det flade land mellem og omkring fire gamle landsbyer: Vridsløselille, Herstedvester, Herstedøster og Risby. Og der var tale om en regulær demografisk eksplosion med 7.000 indbyggere i 1965 og 30.000 i 1975. I det samme årti blev navnet Herstedernes Kommune droppet og erstattet af Albertslund.

Men netop de gamle landsbyer repræsenterer i dag den ældste - synlige - fortid. Vridsløselille Skole blev bygget i 1872, og godt nok er den oprindelige og første skolebygning revet ned for længst, men skolens historie er ubrudt til i dag. I øvrigt var der inden da Rytterskole i både Herstedvester og Herstedøster.

Jørgen Nielsen, lærer og skolebibliotekar ved Vridsløselille Skole igennem mange år, har skrevet en lille bog om skolens historie - ikke i nogen jubilæumsanledning, men fordi skolens historie nu går hen over tre århundreder. Jørgen Nielsens skolehistorie vil først og fremmest have lokalhistorisk interesse, kalejdoskopisk, men kronologisk registrerende. Bogen er dokumentation. Interessant dokumentation.

Egentlig bør ildsjæle overalt i landets skoler have mulighed for at skrive den lokale skolehistorie.

Da Vridsløselille Skole åbnede i november 1872, kunne man se direkte over til det relativt nybyggede Vridsløselille Fængsel. Få hundrede meter væk. Sagen mod en af Socialdemokratiets grundlæggere, Louis Pio, var i gang på det tidspunkt, idet han havde været hovedarkitekten bag arbejderdemonstrationen, som blev til "Slaget på Fælleden", i maj måned. Året efter faldt hammeren. Fra marts 1873 sad Pio tre forfærdelige år i Vridsløse. Han har næsten kunnet høre børnene henne på den splinternye skole.