Anmeldelse

Med hud og hår / Gøgl, gys og grin

Mumier før og nu / Underholdning før og nu

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De fantastiske fortællinger er efterhånden blevet en del af børnenes virkelighed. Men selv om "Harry Potter" er af nyere dato, og selv om "Ringenes Herre" har fået en fantastisk opblomstring, kan børnene have godt af at vide, at mystikken og mystikken i fortællingen er et gammelt fænomen.Til at anskue dette kan man med fordel bruge disse glimrende bøger. Fra den historiske mystiks virkelighed vil "Med hud og hår" givet give læseren større og mindre gys. I indledningen slås det fast, hvad en mumie er, og hvordan en mumie bliver til. Dernæst gennemgås de forskellige typer mumier - lige fra Tutankhamon til vor hjemlige Grauballemand. Teksten og illustrationerne (henholdsvis fotografier og tegninger) sekunderer hinanden godt. "Gøgl, gys og grin" anslår også det mystiske, men set fra trylleriets og magiens verden, ud fra devisen at det er kedeligt at kede sig. I indledningskapitlet supplerer en tegning af et par romerske gladiatorer og et foto af Mike Tyson, der bider øret af Evander Holyfield, hinanden fint. Intet har åbenbart ændret sig; vi vil underholdes, og vi vil gyse lidt samtidig. Derudover gennemgås gøgleriets historie lige fra romerrigets cirkus til vor tids tryllekunstnere, underholdere og den særlige art - platuglerne - der narrer penge fra folk på gaden.