Første akt i overenskomstspillet blev indledt for cirka to måneder siden, og ifølge den plan, der er aftalt med KL, er der deadline 28. februar.

Indtil videre er det gået lidt trægt. KL har tydeligvis været optaget af at foretage et gennembrud i forhandlingerne med en organisation, der ikke er fremmed over for mere lokal løndannelse.

At man ikke har valgt DLF til det projekt, er da udtryk for en vis realitetssans i KL, men det rokker ikke på vores krav om en arbejdstidsaftale og en lønaftale, der passer til det arbejde, lærerne udfører i folkeskolen.

Det interessante er jo, at den arbejdstidsaftale og den lønaftale, vi går efter, ikke koster noget. Tværtimod vil begge aftaler, oven i alle de andre argumenter, vi har præsenteret, betyde administrative lettelser. Rationelle argumenter for at afvise vores forslag er det svært at få øje på. Om vi når et resultat, afhænger af KLs vilje.

Men set i det store overenskomstperspektiv er der ikke noget overraskende i den måde, forhandlingerne spænder af på. KL forsøger indledningsvis at spille organisationerne ud mod hinanden ved at lægge op til én lønmodel med præmiering til de organisationer, der skyder flest penge i lokal løndannelse. Det kan Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) ikke acceptere, da det jo netop var for at give organisationerne mulighed for at aftale forskellige lønsystemer, at KTO besluttede en ny forhandlingsmodel. Derfor skal KL erindres om, at den selv undervejs i overenskomstperioden har signaleret forståelse for, at det ikke er hensigtsmæssigt at trække det samme lønsystem ned over alle medarbejderne i det kommunale system.

Anden akt er forhandlingerne om de generelle krav med start 3. december. KL har i sin kravopstilling tilkendegivet, at man lægger afgørende vægt på betydelige nye midler afsat til lokal løndannelse, en samfundsøkonomisk forsvarlig aftale og budgetsikkerhed for kommunerne. Det harmonerer ikke med KTOs krav om generelle lønstigninger, der sikrer reallønnen.

Det snerper nærmere i retning af det snævre budgetforlig, KL og Finansministeriet indgik i juni måned. Julehumøret kan komme i fare, medmindre KL kaster nogle godbidder på forhandlingsbordet.

Tredje akt er afgørelsens time. Happy ending eller forligskvinden ind på scenen for at sætte det afgørende punktum. Det er svært at spå om. Muligheden for totalteater, med alt hvad det indebærer, foreligger også.

Der er god grund til at synge med på alle julens sange med vægt på især: Hvad du ønsker, skal du få, frem for: Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet.

Glædelig jul.

Lotte Lange er formand for fagligt udvalg