Kalendergaverne vælter ind:

Tirsdag kunne vi pakke Pisa-rapporterne ud. 475 sider fra OECD plus en 300-siders dansk undersøgelse. Mest om matematik. En hurtig udpakning viser, at der ikke er sket noget nyt, som kan måles med statistisk sikkerhed, siden den første Pisa-rapport kom. I matematik ligger de danske 15-årige over det internationale gennemsnit. Lavere end Finland, på niveau med Sverige, Schweiz, Frankrig og Island, men over Norge. Heller ikke i læsning og naturfag er der sket sikre ændringer.

Men der var nogen, der snød ved gavekalenderen. Allerede mandag var der medier, der smugkiggede. De første fandt frem til, at Danmark ligger lavere end sidst, og det sang alle de andre så med på. Det er forkert.

De eneste, der er dumpet, er journalisterne. De afslører nemlig, at de ikke kan læse statistikker. Fordi der denne gang er mange flere lande med, kan man ikke foretage en sammenligning, der giver mening. Og så skal man se på signifikans. Altså: Hvad kan man sige med statistisk sikkerhed. Og tallene viser, at danske elever relativt set ligger som sidst.

Danmark er helt i top, når det gælder lærernes engagement og arbejdsmoral, og danske elever ligger flot, når det drejer sig om respekt for lærerne og lavt fravær. Også når det gælder almene og personlige kompetencer, klarer de sig igen fint. Men de vurderer stadig egne præstationer noget højere, end testene faktisk viser.

I nogle lande er der stor forskel på skolerne. Sådan er det ikke i Danmark. »Det er bemærkelsesværdigt«, skriver forskerne, at i Canada, Danmark, Finland, Island, Irland og Norge behøver forældre »ikke bekymre sig om valget af skole for at forøge deres børns resultater, de kan være sikre på høje og konsistente præstationsnormer på tværs af skoler i hele uddannelsessystemet«.

Og så de øvrige kalendergaver:

Da forskningsrapporten »De gode eksempler« kom i forrige uge, var der også journalister, der snød og dumpede. Der kom 407 siders spændende læsning om skolens hverdag. Men det opdagede alle journalister ikke, de flåede blot gavepapiret af og skrev om stærk ledelse og mere faglighed. Men rapporten taler om synlig og engageret ledelse, ikke om stærk ledelse. Og projektets klasserumsstudier viser, at mere faglighed ikke er nok. Det, der virker godt for nogle elever, betyder ikke nødvendigvis bedre læring for andre.

I fredags afleverede Karakterkommissionen så en lille 127-siders gave med den mundrette titel: »Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen«. Danmark skal matche den internationale ECTS-skala, så nu skal vi kun have syv karakterer. Den højeste bliver 12 og den laveste 2. Hvis en faglig præstation vurderes til 0, har eleven ikke bestået prøven. Som noget nyt foreslås også en ekstra, moraliserende dumpekarakter. Med -3 kan lærerne straffe den elev, der giver skolen fingeren.

Den seneste kalendergave kom den 10. december. »Evaluering af undervisningsdifferentiering« er på 60 sider. Konklusionen kan koges ned til, at vi 11 år efter at undervisningsdifferentiering blev et bærende princip stadig ikke har en fælles forståelse af, hvad det er.

1.400 sider på få uger. Hvad er det, man siger, når man pakker gaverne ud: Tusind tak, det er alt for meget.

-th