Regulering af tjenestemandspensionen skal ske i forhold til den samlede lønudvikling.

Med tendensen til at flere midler afsættes til puljer, herunder puljer til decentrale løndele, vil værdien af tjenestemandspensionen kunne blive udhulet for såvel nuværende som kommende tjenestemandspensionister.

Derfor opfordrer Danmarks Lærerforening til, at der via et politisk initiativ skabes sikkerhed for, at tjenestemandspensionen følger lønudviklingen.

Skolelederne mødt på alle vigtige punkter

Det sidste halvandet års forhandlinger har betydet, at forståelsen for skoleledernes arbejdssituation som arbejdsgiverrepræsentanter er vokset kolossalt, og den model, som kongressen lige har vedtaget - med 242 stemmer mod 55 - viser, at forståelsen er bred. Vi er kommet skolelederne i møde på alle vigtige punkter, sagde Anni Herfort på et pressemøde torsdag eftermiddag, klokken fem.

- Jeg er meget ked af, at ledernes delegerede valgte at stå af på grund af en strid om, hvorvidt adressen på girokortet skal være inden- eller udenbys. Ja, jeg forstår det faktisk ikke, for skolelederne har fået opfyldt samtlige de krav, de har stillet.

- Den enkelte leder kan frasige sig lokalkredsens aktiviteter og forpligtelser. Og den vedtagne model betyder, at lederne både kan søge hjælp centralt i DLF og lokalt i kredsen.

- Kongressen har samtidig besluttet at oprette en lederlandskreds, som man har ønsket.

- Kongressen har besluttet at oprette lokale netværk for lederne, som man har ønsket.

- Kongressen har vedtaget en række betingelser, som sikrer, at kredsen afsætter penge til ledernetværkets arbejde.

- Og man har gjort det muligt for lederne at få en repræsentant med til forhandlinger med kommunen om deres egne forhold.

- Vi har strakt os meget langt for at komme lederne i møde. Fordi vi har brug for hinanden i folkeskolens hverdag og i forhandlingerne med arbejdsgiverne. Derfor var jeg selvfølgelig også tilfreds med, at Hans Martin Jepsen fra kongressens talerstol sagde - og gentog - at skolelederne var glade for de elementer, hovedstyrelsens model består af.

Hvorfor ville I ikke imødekomme lederne og lade dem betale et centralt kontingent uden om kredsene?

- Det kan vi ikke, fordi enhver leder til enhver tid skal kunne trække på kredsens ekspertise. De ved noget om lokale forhold, som vi ikke kan have viden om i foreningens sekretariat i København. Derfor skal man betale et lokalt kontingent for at kunne trække på den lokale rådgivning.

Jeg forstår overhovedet ikke, at det kan være rigtigt, det I siger, lød Anni Herforts kommentar til journalisternes meldinger om, at Hans Martin Jepsen tre kvarter før havde fortalt dem, at han ville anbefale lederne at melde sig ud af Danmarks Lærerforening og ind i en ny fagforening, hvis repræsentantskabsmødet peger på en sådan model i december.

- Jeg vil være meget, meget ked af det, hvis Danmarks Skolelederforening råder lederne til at melde sig ud af DLF. Og jeg er ret sikker på, at det vil skabe splittelse og uro.

Kommer meldingen bag på jer?

- Det gør den i høj grad. Fordi alle bestræbelser har gået på, at lederne skulle blive i foreningen, og fordi Hans Marin Jepsen for mindre end en time siden har rost modellen og sagt, at ledernes krav var 'imødekommet i rimeligt omfang'. Hvad mere kan man forlange?

- Jeg vil råde Danmarks Skolelederforening til at tage en dyb indånding og lade folkeskolens ledere afprøve mulighederne i det, der nu er vedtaget.

- Modellen betyder en kraftig udbygning af vores service til lederne, supplerede næstformand Tom Egholm.

- Vi satser voldsomt på at få lederne godt over på de ny lønninger efter en fælles strategi, som vil være til fordel for alle medlemmer - både ledere og lærere.

- Som skoleleder ville jeg også tænke mig grundigt om, inden jeg forlod Danmarks Lærerforening til fordel for medlemskab af en lille gul fagforening, sagde Tom Egholm.

- Kongressen har givet et klart signal om, at man ønsker, at lederne skal blive i DLF, at man ønsker et tæt samarbejde, og at man respekterer de specielle behov, lederne har.

Vil I give aftale- og forhandlingsretten fra jer?

- Det vil vi selvfølgelig ikke, svarer Anni Herfort. - Jeg tror slet ikke på det spøgelse, I tegner. Indholdsmæssigt har folkeskolens ledere, lærere og børnehaveklasseledere de samme mål. Det hører jeg til daglig. Og det er den helt entydige melding, vi får fra vores lederkonferencer. Vi har brug for hinanden for at lave en god folkeskole.

Ledernes nye indplacering i Danmarks Lærerforenings struktur skal evalueres om fire år.