Ledernetværk og lederkreds vedtaget

Kongressen vedtog, at skoleledere skal kunne fravælge lokalkredsens bindinger, men ledernes delegerede stillede nye krav

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er glad for, at Anni Herfort så klart sagde, at lederne hører hjemme i Danmarks Lærerforening. Danmarks Skolelederforening er enig med dig. De fleste skoleledere føler ligesom jeg selv, at DLF er vores fagforening. De sidste års udvikling har da også vist, at Danmarks Lærerforening kan og vil gøre noget for skolelederne.

Sådan indledte Skolelederforeningens formand, Hans Martin Jepsen, sin tale, da kongressen behandlede hovedstyrelsens forslag til ny organisatorisk placering af lederne i DLF.

- Det er balancen, der er kernepunktet, sagde han og udtrykte støtte til hovedstyrelsens model på alle punkter med undtagelse af et.

- Efter vores mening er ledernes synspunkter imødekommet i rimeligt omfang, sagde han.

Forslaget om et lokalt ledernetværk, hvor lederne kan mødes, og som skal kunne vælge en repræsentant til at være med i lokalkredsens forhandlinger med kommunen om ledernes forhold, kaldte han en rigtig god idé.

- Den vil vi gerne støtte, sagde han. Og det samme gjaldt den såkaldte 'dobbelte kredshenføring', som betyder, at lederne bliver medlem af en nyoprettet, selvstændig landskreds for ledere, og at den enkelte leder skal kunne vælge at frasige sig bindingerne til lokalkredsens beslutninger på generalforsamlingerne, men alligevel hente råd og vejledning på kredskontoret og hos kredsformanden.

Hans Martin Jepsen tog kun forbehold påét punkt, nemlig, når det drejer sig om økonomien.

- Det lokale samarbejde skal foregå på et struktureret og ligeværdigt grundlag, sagde han og foreslog, at ledernes kontingent i fremtiden skal være ens over hele landet, og betalingen skal foregå til Danmarks Lærerforening centralt. Hovedstyrelsen havde foreslået, at kredsene skal forpligtes til 'som minimum' at stille den økonomi til rådighed, der skal til for at gennemføre ledernetværkets aktiviteter, men Hans Martin Jepsen ønskede, at pengene til de lokale ledernetværk skulle komme fra DLF centralt.

Inden da havde Anni Herfort og formanden for organisationsudvalget, Karsten Holst, gennemgået hovedstyrelsens model. De havde påvist, hvordan den punkt for punkt imødekommer ledernes ønsker om frihed for binding til lokalkredsen og mulighed for både at hente råd og hjælp i DLF's centrale sekretariat. De havde peget på, at modellen skal evalueres efter fire år, men at den selvfølgelig skal kunne ændres inden da, hvis der viser sig at opstå problemer. Og ligesom Hans Martin Jepsen, havde de begge understreget betydningen af den næsten toårige proces frem mod kongressen. Hvor der i begyndelsen havde været langt mellem yderstandpunkterne, så var der nu stor forståelse for ledernes nye rolle som lokal arbejdsgiverrepræsentant, og der var stor vilje til at imødekomme lederne.

- Det er vigtigt for folkeskolens fremtid, at ledere og lærere er i samme forening, sagde Anni Herfort samtidig med, at hun understregede, at kravet om, at skoleledere skal have en læreruddannelse, på lang sigt kun kan opretholdes, hvis ledere og lærere er med i samme fagforening.

Hun mindede om, at en fælles lønstrategi, som skal sikre, at lederne får en ordentlig løn, kun kan realiseres af en stor, stærk, fælles fagforening. Og hun advarede kongressen mod at pille ret meget ved den organisatoriske model, som hovedstyrelsen havde foreslået.

- Det er ingen kunst at problematisere den. Det er et kompromis, som er udtryk for, at alle parter skal kunne leve med den.

Hovedstyrelsens model er på mange måder meget vidtgående i sin imødekommelse af Skolelederforeningens krav, sagde Helen Sørensen, som er formand for Herningegnens Lærerforening.

- Man har ønsket en lederlandskreds, og det får man. Skolelederen kan med forslaget suverænt vælge, hvor han eller hun ønsker sin rådgivning - centralt eller lokalt. Der etableres lokale ledernetværk. Og det ser vi gerne i kredsens fire kommuner, for vi vil meget gerne formalisere samarbejdet en del mere, end vi gør i dag.

- Lederne får en model, som ligner den, forvaltningschefer og skoledirektører har, og som de lever godt med, sagde hun.

- Vi kan sagtens se en række problemer i modellen, fortsatte Helen Sørensen.

- Men de er til for at løses, og vi støtter modellen, selv om den går meget langt.

- Det gør vi af tre grunde: Fordi vi ønsker at finde løsninger på skoleledernes problemer. Fordi vi ikke vil skabe større problemer på den enkelte skole mellem lederne på den ene side og lærere og børnehaveklasseledere på den anden side. Og fordi der efter vores mening er mere, der samler end skiller parterne.

- Vi stemmer for forslaget af hensyn til lærerne og den enkelte leder, konkluderede hun.

Jørn Kokkendorff fra Århus sagde, at han kunne leve med en lederlandskreds, men han kaldte det pinligt og uacceptabelt, at den enkelte leder skal kunne frasige sig indflydelse på ansvaret for, hvad lokalkredsens politik skal være. Og for hvem, der som kredsformand skal forhandle deres egen løn.

- Det er næsten at yde aktiv hjælp til latterliggørelse af de ledere, der benytter muligheden, og af hele foreningen, sagde han og foreslog, at denne del af hovedstyrelsens model skulle udgå.

Han blev senere kraftigt støttet af blandt andre Vibeke Lynge fra Høje-Taastrup-Ledøje-Smørum-kredsen, Steen Jeppesen fra Hvidovre og Marianne Lund fra Kreds 42, der repræsenterer seks midtsjællandske kommuner.

Næste taler var Jens Kjær, som er medlem af hovedstyrelsen - og indtil for ganske nylig også næstformand for Danmarks Skolelederforening. Han kaldte kongrespunktet en milepæl i arbejdet med ledernes forhold i DLF.

- Danmarks Lærerforening har vist mod og tro på folkeskolens ledere ved at sætte dem over på den nye lønform, ved at forsøge at sikre udmøntning af lønmodellen og ved at indgå ny aftale om en ny arbejdstidsaftale for lederne, sagde han og fremhævede, at både kredsenes repræsentanter og hovedstyrelsen har flyttet sig langt i positiv retning i et forsøg på at nå et resultat, som alle foreningens medlemmer kan acceptere.

Han nævnte tre vigtige forhold: At alle ledere overflyttes til en ny lederlandskreds samtidig med, at de får mulighed for en løsere tilknytning til lokalkredsen. At lederne skal kunne henvende sig til DLF centralt. Og at der oprettes selvstændige ledernetværk.

- Det er en ny organisatorisk placering. Derfor må kontingentet også opkræves centralt, sagde han.

Anders Bondo Christensen fra hovedstyrelsen understregede, hvor vigtigt det er, at der findes en samlet strategi for skoleledelse. Han kaldte hovedstyrelsens forslag for en model med en meget fin balance.

- Det er et kompromis, som samler synspunkterne, sagde han.

Reinhard Werner fra Vestsjællands Lærerkreds var helt uenig. Han kritiserede hovedstyrelsen for at prøve at undgå en konfrontation med Danmarks Skolelederforening og kaldte modellen for en taktisk feberredning på stregen.

- Lederne har en krystalklar strategisk plan, der går ud på at skabe en fagforening for skoleledere uden for DLF, men under Læreres Centralorganisations beskyttende vinger, mente han.

- Overordnet set og i det lange løb er det bedst, at ledere og lærere er i samme forening. Vi må lære at leve med de dilemmaer, det giver, og det kræver tillid, sagde Jørgen Stampe fra hovedstyrelsen.

Ole Skov fra Thy-Mors Lærerkreds bakkede op og talte imod Hans Martin Jepsens forslag om ens lederkontingent for hele landet.

- Det er vigtigt, at alle medlemmer betaler kontingent i forhold til de aktiviteter, de tilbydes, og jeg er sikker på, at alle kredse vil prioritere ledernes nye netværk endda meget højt, sagde han.

John Lemkuhl fra Køge-Valløkredsen mindede om, at mange kredsrepræsentanter havde strakt sig langt længere, end man egentlig ville ved at støtte hovedstyrelsens model. Simpelthen for at komme lederne i møde. Irma Trebbien opfordrede kraftigt til samling om hovedstyrelsens forslag.

- Konsekvenserne af, at det ikke vedtages, er uoverskuelige og ubehagelige at tænke på, sagde hun og lovede støtte fra 22 af Fyns 23 delegerede.

Formanden for hovedstyrelsens faglige udvalg, Stig Andersen, fandt det positivt, at skoleledernes formand som udgangspunkt støttede modellen.

- Det er afsindig vigtigt, at der kun er én forening, der udtaler sig om forholdene i skolen, og det ville være en utrolig svækkelse ved aftaleforhandlingerne, hvis der var flere foreninger, der skulle blande sig.

- Vi skal sikre lederne en ordentlig løn, og der forestår en kæmpeopgave ved forhandlingerne om de nye lønindplaceringer, sagde Stig Andersen. Han forstod ikke, hvorfor Danmarks Skolelederforening absolut ville have en central kontingentopkrævning.

- Hvad er I bekymrede for? Lad os dog se på de konkrete problemer, sagde Stig Andersen med direkte adresse til Hans Martin Jepsen.

- Hvis man frasiger sig det lokale arbejde, kan vi ikke se rimeligheden eller logikken i at skulle betale kontingent til kredsen, derfor foreslår vi, at alle deles om omkostningerne til modellen, og det kan ske gennem central kontingentopkrævning for lederne, svarede Hans Martin Jepsen, samtidig med at han gentog sin ros af hovedstyrelsens model.

- Jeg er meget tilfreds med den dobbelte kredshenføring og af ledernetværket. Det kan være med til at styrke det lokale samarbejde, sagde han.

Situationen vil være uoprettelig, hvis hovedstyrelsens forslag ikke vedtages, for så har vi ingenting, sagde Anni Herfort, da hun rundede den lange debat af, som havde være afbrudt flere gange af møder i hovedstyrelsen og af fraktionsmøde for ledernes delegerede.

Formanden understregede endnu en gang, hvorfor modellen hverken kunne holde til forslaget fra Jørn Kokkendorff om at fjerne ledernes mulighed for at melde fra over for lokalkredsens politiske forpligtelser, eller Hans Martin Jepsens forslag om at centralisere opkrævningen af ledernes kontingenter og forpligtelsen til at finansiere de lokale ledernetværks arbejde.

- Jeg tror, at vi har fundet en løsning, som vil kunne danne grundlag for et godt, fremtidigt samarbejde, og jeg vil - så stærkt som det er mig muligt - opfordre alle til at støtte den, sagde hun.

En ny organisatorisk placering af en gruppe medlemmer kræver to tredjedeles flertal i kongressen, altså omkring 200 stemmer.

Hovedstyrelsens model blev vedtaget med 242 stemmer for, 55 var imod. Ét medlem stemte ikke.