Skolens formål. 1814-lovens formålsparagraf holdt i 123 år, 1937-lovens i 38, mens 1975-lovens kun overlevede i 18 år. Den gældende skolelovs formålsparagraf får måske kun lov til at leve i 12-13 år.

Hidtil har skolens dobbelte formål været dannelse og uddannelse - med uddannelse som en afledt virkning af dannelsen. Men nu skal det være omvendt. Regeringen vil have præciseret, at skolen har ansvar for at forberede eleverne til uddannelse, og arbejdet foregår karakteristisk nok i Globaliseringsrådet, som har til opgave at styrke Danmarks økonomiske konkurrenceevne. Bertel Haarder »garanterer« for, at han kommer igennem med en ny formulering. Han mener sig åbenbart sikker på, at flertallet er hjemme med hjælp fra Dansk Folkeparti. Men at dømme efter Søren Krarups udtalelser på en konference i Lederforeningen i sidste uge er der langt igen. Hans forslag til ny formålsparagraf lyder i sin helhed: »Med udgangspunkt i dansk sprog og kultur er det folkeskolens opgave at give børnene kundskaber«. Og så fik den i øvrigt ikke for lidt på dommedagsbasunen. Det er udtryk for åndelig undertrykkelse at opdrage til demokrati, fortalte Krarup de forsamlede skoleledere.

Socialdemokraternes Christine Antorini efterlyste en bred diskussion om skolens formål og foreslog en treenighed mellem viden, almen dannelse og sammenhængskraft, mens den radikale Marianne Jelved forsvarede den gældende lovs formål. Kundskaber alene gør det ikke, eleverne skal lære at bruge dem. Børn skal lære at leve i et samfund med frihed og folkestyre, sagde hun.

Søren Krarup svarede med hovedrysten, salen svarede med klapsalver. Værdikampen har mange former.

-th