Ved Aalborg Universitet har man i år planlagt et fagligt og pædagogisk studieforløb, som særligt henvender sig til kvinder med interesse for datalogi. Grunden er, at datalogistudierne nærmest er ryddet for kvindelige studerende. Deres andel på de videregående datalogiuddannelser er helt nede på seks procent. Alene i 90'erne er kvindernes andel på studierne halveret. Altså går det den forkerte vej.

Det er et problem, blandt andet fordi det er vigtigt, at kvinder og mænd sammen udvikler informationsteknologien (IT), fordi den i så høj grad påvirker samfund og mennesker af begge køn. Men det er også vigtigt, fordi kvinder og mænd har forskellige erfaringer med informations- og kommunikationsteknologien, ligesom de har forskellige perspektiver på udvikling og anvendelse af den.

Men det er også et problem, fordi der bliver brug for mere arbejdskraft, hvor viden om datalogi er en forudsætning. Der er simpelthen brancher, som i dag mangler arbejdskraft, og som søger kvinder - også med henblik på udvikling af IT-software til piger.

Disse brancher efterspørger også kvinderne, fordi fremtidens multimedie-medarbejder ikke bare skal vide noget om, hvordan teknologien virker, men også noget om, hvad den skal bruges til. Pædagogik, psykologi, viden om sammenstødet menneske/maskine og formidling bliver her lige så centrale kvalifikationer som det at kunne programmere. Og her har kvinderne noget at byde på sammenlignet med mænd.

Erfaringer fra Aalborg Universitet har vist, at kvinderne er tilbageholdende med at vælge en datalogiuddannelse, fordi de opfatter både uddannelsen og arbejdet som datalog som tørt, kedeligt og ensidigt præget af mænd og deres værdier. Og de få kvinder, som vælger en datalogiuddannelse, er ofte meget tilbageholdende især i starten af studiet, fordi de ikke har stor forudgående erfaring med brugen af computere. Det er årsagen til, at Aalborg Universitet har villet forsøge sig med undervisning, der var særligt rettet mod kvinderne. Ideen havde de blandt andet fra Sverige, hvor man på Ingeniørhøjskolen i Luleå på de indledende studier har haft rene pigeklasser i to år med rigtig godt resultat. Undervisningen tog dér udgangspunkt i kvindelige værdier og interesser. Endvidere blev den lagt til rette på en måde, så kvinderne i ro og mag fik en solid grundviden og fik styrket selvtilliden for de videre studier.

Jeg synes, at Aalborg Universitets initiativ er godt tænkt, og Ligestillingsrådet har støttet, at der sættes en kampagne i gang til netop dette studie, hvor kvinderepræsentationen er så lav.

Desværre var der kun to kvinder, der meldte sig, så forløbet blev ikke til noget. Men ideen er ikke forladt, og man vil forsøge igen til næste år.

Det planlagte forsøg ved Aalborg Universitet kan i store træk sidestilles med de uddannelsesforløb, som har været og stadig bliver gennemført i folkeskolen med særlige pige- og drengegrupper, og hvor tilrettelæggelse af undervisningen sker ud fra viden om 'pigepædagogik' og 'drengepædagogik'. Det gælder særligt inden for fag, som traditionelt er enten 'pigefag' eller 'drengefag' som for eksempel edb, og inden for undervisningssituationer, hvor kønsroller i skolen og i samfundet skal diskuteres.

Denne pædagogik og undervisningsmetoderne har vist sig brugbare til at styrke selvtilliden, give tid og ro til at lære bestemte og uvante færdigheder, bevidstgøre de to køn om egne ressourcer og samtidig give forståelse for det andet køns behov og forudsætninger.

Men det er vigtigt at understrege, at denne kønsopdeling kun skal benyttes i udvalgte fag, i begrænset omfang og i afgrænsede tidsrum for på længere sigt at sikre en reel ligestilling mellem de to køn - i fælles undervisningsforløb.

At give rum og forståelse for kønnenes forskellighed kan bane vejen for ligestilling og ligeværd.

Ingrid Rasmussen er formand for Ligestillingsrådet, medlem af Folketinget (Socialdemokratiet).