Børn skal lege, løbe og cykle hver dag. Og de skal gøre det i et omfang, så de bliver forpustede mindst tre gange om ugen. Ellers udvikler de hverken motorik, knogler, hjerte eller kredsløb til et langt liv.

Men cirka 20 procent af børnene er enten helt inaktive eller rører sig så lidt, at de stort set aldrig bliver forpustede. Det viser en undersøgelse, som lektor Karsten Froberg fra Institut for Idræt ved Odense Universitet har foretaget blandt samtlige børn fra 3. til 9. klasse i Svendborg Kommune. Tallet bekræftes af en anden undersøgelse, som lektor Bjørn Holstein fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har foretaget blandt 4.000 børn mellem 11 og 15 år.

- Vi ved ikke, om børnenes kroppe har fået det værre i de seneste 30-40 år, fordi vi mangler undersøgelser at sammenligne med. Men vi ved, at det har stor betydning for deres helbred i resten af livet, at de har et aktivt liv som børn, siger Karsten Froberg.

Hans undersøgelse viser, at de inaktive børn har forældre med en lav social status, hvor det ikke er almindeligt at dyrke idræt. Børnene er altså ikke udsat for et dagligt pres om at motionere fra forældrene.

At graden af fysisk aktivitet går i arv, får Karsten Froberg til at frygte, at gruppen af inaktive børn vil stige voldsomt i de kommende år.

- Den stigende polarisering af samfundet betyder, at vi får sværere og sværere ved at klare os uden uddannelse. Hvis den udvikling fører til, at antallet af mennesker i de laveste socialklasser vokser, vil vi opleve en eksplosion i antallet af fede børn. Det er allerede sket blandt de sorte i USA og så småt også i England. Børnene bliver naturligvis ikke fede, fordi de er sorte, men fordi de kommer fra familier med lav social status og dermed uden tradition for at dyrke idræt, siger Karsten Froberg.

Når først eksplosionen i antallet af fede børn er sket, er det svært at stoppe den. Og måske er lunten allerede tændt i Danmark, for en række undersøgelser viser, at danske børn er blevet federe.

- Mellem fem og ti procent af eleverne bruger deres kroppe så lidt, at de blive fede af det, og det sætter sine spor andre steder på kroppen. Når man vejer 20 kilo for meget, belaster man sine knæ, fodled og ryg, siger børne-unge-læge Peter Eie Christensen, der har været med til at lave en sundhedsprofil af 2.400 elever fra 9. klasse i Århus.

- Ud over at de unge bliver for tykke, opbygger de ikke deres bevægeapparat og oplever ikke, at det kan være sjovt at bevæge sig. Hvis ikke de prøver det, inden de er 15-17 år, bliver de heller ikke aktive som voksne, og så er der alvorlig fare for, at de ender som førtidspensionister, siger Peter Eie Christensen.

Når mange børn bevæger sig for lidt, hænger det sammen med, at samfundet og kulturen har ændret sig. I dag bliver børnene kørt i skole, de sidder foran fjernsynet eller ved computeren i en stor del af deres fritid, de er ikke med til daglige gøremål i hjemmet, og de sidder på deres bagdele og lader en actionman lege røvere og soldater for sig i stedet for selv at springe rundt. Det går ud over både udviklingen af deres kroppe og deres motoriske færdigheder.

Skolen kan ikke gøre for, at samfundet ændrer sig. Men lærerne kan ikke se bort fra, at eleverne er mere hjemmefra end tidligere, så forældrene får sværere og sværere ved at tage sig af alt vedrørende børnene. Derfor har de faggrupper, som har med børn at gøre, også et ansvar for, at de udvikler sig kropsligt, siger Peter Eie Christensen.

Skolerne skal ikke til at lave en intens træning af eleverne, men Peter Eie Christensen mener, at de bør indarbejde en bevægelseskultur i dagligdagen, så eleverne får bedre mulighed for at udfolde sig kropsligt. På den måde lærer de eleverne, at de skal bruge deres kroppe.

- Lærerne kan for eksempel lave forskellige pauseaktiviteter i løbet af dagen. Og de kan vænne eleverne til, at de skal ud og røre sig i frikvartererne, siger Peter Eie Christensen og undrer sig over, at lærerne i dag bruger det som en straf at sende eleverne ud i skolegården.

- Da jeg gik i skole i 1950'erne, var det lige omvendt. Hvis vi gjorde noget galt, skulle vi blive inde, mens alle de andre legede i skolegården. Den ændring må skolen tage på sin kappe.

Peter Eie Christensen mener, at ændringen skyldes, at mange lærere ikke selv bryder sig om at komme ud og bruge kroppen. Og det må deres kolleger tage højde for, hvis de ønsker at skabe en bevægelseskultur på deres skole.

- Det nytter ikke, at en lærer siger til eleverne, at de skal gå ud i frikvarteret, hvis hans kropssprog signalerer, at det har han bestemt ikke selv lyst til. Når lærere ikke er verdensmestre i at drage børnenes kroppe med ind i selve undervisningen, skyldes det ikke ond vilje. Det skyldes, at de mangler føling med, hvordan børnene har det med at sidde stille på stolene time efter time.

De fleste lærere rejser sig fra deres plads bag katederet og går rundt i lokalet, når de underviser. Det er godt for lærerne. Problemet er, at de ikke tænker over, hvorfor de rejser sig. De gør det bare, fordi kroppen sender et signal om, at nu gider den ikke sidde ned længere, siger ergoterapeut Lisbeth Kern Hansen, der underviser i anatomi på Ergoterapeutskolen i Næstved.

Desværre betyder det, at lærerne ikke tænker over, at eleverne også har behov for at bevæge sig.

For et par år siden var Lisbeth Kern Hansen med i et forebyggende arbejde mod dårlige rygge blandt eleverne i de små klasser på Hammer Sogneskole i Fladså Kommune. Det har fået hende til at sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er sundt at gå i skole. Svaret giver hun selv.

Ja, det er sundt, for selvfølgelig skal børnene lære at læse og regne. Men fordi de sidder så meget ned, får de let ondt i ryggen, nakken og skuldrene. Samtidig har blodet svært ved at løbe ud til musklerne, siger Lisbeth Kern Hansen.

Eleverne skal ligesom lærerne have lov til at veksle mellem at gå, stå og sidde. Det har ofte den sidegevinst, at eleverne holder sig vågne og er mere opmærksomme, siger Lisbeth Kern Hansen.

Lærerne bør også gøre mere for at lære eleverne gode arbejdsstillinger, mener børne-unge-læge Annette Storr-Paulsen fra Helsingør Kommune.

For det første får de brug for de gode arbejdsstillinger som voksne. For det andet er det lettere at lære børn at arbejde i de rigtige stillinger frem for at vente, til de er blevet voksne og har udviklet nogle vaner, som er svære at ændre på, siger Annette Storr-Paulsen og nævner nogle områder, som lærerne bør være opmærksomme på.

I sløjd skal høvlebænken sidde i den rigtige højde i forhold til den enkelte elev. Det samme gælder komfuret i husgerning. Derfor skal de kunne indstilles. Og eleverne må ikke sidde fastlåst i ensidigt arbejde foran computeren. Af og til skal de tage musen over i den anden hånd, og de skal lære, at det er behageligt af og til at vippe med skuldrene, ryste med armene og strække sig, siger Annette Storr-Paulsen.

Flere og flere elever klager over, at de har ondt i ryggen, og det får skolemøblerne ofte skylden for. Men ved at sammenligne forskellige typer stole og borde har Annette Storr-Paulsen fundet ud af, at børn, der sidder på ergonomisk udformede stole med højdejusteringer og vinkling på bord og stol, har lige så mange symptomer på dårlig ryg som børn, der sidder på gamle møbler.

Det kan godt være, at selve det at sidde på en ergonomisk god stol er det sundeste. Men hvis det er for rart at sidde på stolen, sidder eleven helt stille på den, mens eleven på den dårlige stol er nødt til at bevæge sig på stolen for overhovedet at kunne holde ud at sidde på den, siger Annette Storr-Paulsen.

Så uanset hvilken type stol eleverne sidder på, skal de have pauser, hvor de får lov at røre sig. Det skal lærerne vide, tilføjer hun.

Henrik Stanek er freelancejournalist.